Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2480174_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
16. november 2021
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Sagsbeh: Mikkel Astrup Saugmann
Sagsnr.: 2021-0030-6765
Dok.:
2181865
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 89 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 89 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. oktober 2021. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Niklas V. Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 89: Spm. om, ministeren vil i forlængelse af bemærkningerne til lovforslaget L 127, redegøre for de eksempler, der ifølge Rigspolitiet ses på, om at indehaverne af bestemte leasingselskaber angiveligt skulle have haft kontakt til bandemiljøet, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 89 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af bemærkningerne til lovforslaget
L 127 Forslag til lov om ændring af færdselsloven (skærpet ind-
sats mod vanvidskørsel) redegøre for de eksempler, der ifølge
Rigspolitiet ses på, om at indehaverne af bestemte leasingsel-
skaber angiveligt skulle have haft kontakt til bandemiljøet, så
visse bandegrupperinger benytter bestemte leasingselskaber,
herunder at bandemedlemmer kan få adgang til dyre luksusbiler
på trods af, at de pågældende modtager f.eks. kontanthjælp?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at der gennem de se-
nere år har været et stigende fokus på sager om økonomisk kri-
minalitet relateret til leasingbranchen.
Det er Rigspolitiets vurdering, at visse dele af leasingbranchen
er forbundet med en række former for økonomisk kriminalitet,
som i nogle tilfælde har en kobling til organiserede kriminelle,
herunder bandemiljøet. Kriminalitetsudfordringerne på leasing-
området dækker over en række forskellige problematikker, her-
under tilfælde hvor de kriminelle gør brug af leasingkonstrukti-
oner som led i udførelsen af anden kriminalitet.
De i lovforslaget omtalte konkrete eksempler beror på valideret
materiale, der er indsamlet og analyseret som led i den systema-
tiske, politimæssige monitering af kriminelle grupper og net-
værk. Af hensyn til kildebeskyttelse og verserende efterforsk-
ninger er det ikke inden for rammerne af et folketingsspørgsmål
muligt for Rigspolitiet at redegøre nærmere for eksemplerne.”
Regeringen har stort fokus på bekæmpelse og forebyggelse af alvorlig øko-
nomisk og organiseret kriminalitet. Derfor er jeg også tilfreds med, at vi
sammen med et bredt flertal i Folketinget med aftalen om politiets og ankla-
gemyndighedens økonomi 2021-2023 har sikret en markant styrkelse af ind-
satsen på området.
En effektiv bekæmpelse af den komplekse, organiserede og økonomiske kri-
minalitet, herunder også kriminalitet relateret til leasing, forudsætter, at der
samarbejdes bredt på tværs af myndighedsområder.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 89: Spm. om, ministeren vil i forlængelse af bemærkningerne til lovforslaget L 127, redegøre for de eksempler, der ifølge Rigspolitiet ses på, om at indehaverne af bestemte leasingselskaber angiveligt skulle have haft kontakt til bandemiljøet, til justitsministeren
Jeg kan i den forbindelse oplyse, at Justitsministeriet sammen med Skatte-
ministeriet og Erhvervsministeriet er i gang med at se på, hvordan vi på
tværs af myndighedsområder kan styrke bekæmpelsen og forebyggelsen af
økonomisk kriminalitet yderligere.
Side 3/3