Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2585744_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. juni 2022
Strafferetskontoret
Ditte Luja Aaskov
2022-0030-7567
2433765
Besvarelse af spørgsmål nr. 889 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 889 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. maj 2022. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Mattias Tesfaye
/
Thomas Jørn Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/5
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 889: Spm. om kommentar til artiklen »Knivrøvere var 13 og 15 år«, bragt på sn.dk, den 9/11-21, om der er faldet dom i sagen, og om gerningsmændenes nationalitet og opholdsgrundlag, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 889 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren kommentere artiklen »Knivrøvere var 13 og 15
år«, bragt på sn.dk, den 9. november 2021, og vil ministeren på
den baggrund redegøre for, om der er faldet dom i sagen, og i
givet fald hvad resultatet blev, og om det er tilfredsstillende? Og
vil ministeren samtidig redegøre for gerningsmændenes natio-
nalitet og opholdsgrundlag, herunder om den mindreårige, så-
fremt vedkommende er udlænding, kan opnå dansk indfødsret
uden forelæggelse for indfødsretsudvalget på trods af knivrøve-
riet?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten
har anmodet Statsadvokaten i København om
en udtalelse. Statsadvokaten i København har anmodet Midt- og
Vestsjællands Politi om en udtalelse.
Midt og Vestsjællands Politi har bl.a. oplyst følgende:
”Ved Retten i Roskildes dom af 3. marts 2022 blev en 16-
årig syrisk statsborger idømt 6 måneders betinget fængsel
samt en tillægsforanstaltning om, at pågældende skal ef-
terkomme en eventuel afgørelse fra Ungdomskriminali-
tetsnævnet, for overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1,
nr. 1 (røveri), begået i forening med en på gerningstids-
punktet 13-årig dreng, ved under fremvisning af en kniv
at have truet den forurettede til at udlevere sin mobiltele-
fon. Den 16-årige blev ligeledes dømt for overtrædelse af
knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1 og § 2, stk. 1, nr. 4, ved at
have besiddet den kniv, som blev anvendt i forbindelse
med røveriet.
Anklagemyndighedens påstand var 8 måneders ubetinget
fængsel, samt at pågældende som tillægsforanstaltning til
en ubetinget frihedsstraf eller som vilkår til en betinget
dom skulle efterkomme en eventuel afgørelse fra Ung-
domskriminalitetsnævnet. Derudover påstod anklagemyn-
digheden pågældende udvist i medfør af udlændingelo-
vens § 22, nr. 6 og nr. 8, med et indrejseforbud gældende
i mindst 6 år i medfør af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr.
5.
Idet pågældende alene blev idømt en betinget dom, var der
ikke hjemmel til at udvise pågældende, eller at tildele
Side 2/5
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 889: Spm. om kommentar til artiklen »Knivrøvere var 13 og 15 år«, bragt på sn.dk, den 9/11-21, om der er faldet dom i sagen, og om gerningsmændenes nationalitet og opholdsgrundlag, til justitsministeren
pågældende en advarsel, jf. udlændingelovens § 24 b
modsætningsvis.
Retten i Roskildes dom er ikke anket af anklagemyndig-
heden, og spørgsmålet om anke, herunder i relation til ud-
visning, har ikke været forelagt Statsadvokaten i Køben-
havn, idet det er anklagemyndighedens vurdering, at straf-
udmålingen i sagen
særligt henset til tiltaltes unge alder,
samt den omstændighed, at han ikke tidligere er straffet
er i overensstemmelse med praksis på området.
En 13-årig og en 15-årig person har været sigtet for at have
begået røveriet i forening med den domfældte. Sagen mod
den 13-årige er afsluttet, da pågældende er under den kri-
minelle lavalder. For så vidt angår sagen mod den 15-årige
blev påtale opgivet i medfør af retsplejelovens § 721,
stk.1, nr. 2 (bevisets stilling). Han har modtaget et bøde-
forelæg for besiddelse af en kniv på offentligt tilgængeligt
sted.
Det bemærkes, at Rigsadvokaten ved brev af 7. marts
2022 "Nye initiativer på udvisningsområdet" orienterede
samtlige embeder om en række kommende tiltag på ud-
visningsområdet, herunder at der med virkning fra 1. april
2022 ville blive iværksat en national forelæggelsesord-
ning, der indebærer, at politikredsene skal forelægge an-
kespørgsmålet for statsadvokaten, såfremt anklagemyn-
digheden ikke får fuldt medhold i en påstand om udvis-
ning. Midt- og Vestsjællands Politi er således meget op-
mærksomme på, at sådanne domme nu skal forelægges for
statsadvokaten med henblik på overvejelse af spørgsmålet
om anke.”
Statsadvokaten i København har henholdt sig til Midt- og Vest-
sjællands Politis udtalelse og har supplerende oplyst, at såfremt
ankespørgsmålet var blevet forelagt statsadvokaten, ville det
højst sandsynligt ikke have medført, at sagen var blevet anket til
Østre Landsret, idet der ikke forekom at være udsigt til et andet
domsresultat.
Rigsadvokaten kan ligeledes henholde sig til Midt- og Vestsjæl-
lands Politis og Statsadvokaten i Københavns udtalelser.”
2.
Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, der har
oplyst følgende:
Ӄn
person, som omtales i artiklen, er i Det Centrale Personre-
gister registreret med syrisk statsborgerskab. Vedkommende
Side 3/5
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 889: Spm. om kommentar til artiklen »Knivrøvere var 13 og 15 år«, bragt på sn.dk, den 9/11-21, om der er faldet dom i sagen, og om gerningsmændenes nationalitet og opholdsgrundlag, til justitsministeren
blev den 18. juni 2010 meddelt opholdstilladelse på baggrund af
familiesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2.
Opholdstilladelsen er senest forlænget den 12. november 2020
og er gyldig frem til den 30. august 2022.
Den anden person, som omtales i artiklen, er i Det Centrale Per-
sonregister registreret som statsløs født i Syrien. Vedkommende
indgav den 20. november 2015 ansøgning om asyl i Danmark
og blev den 19. februar 2016 meddelt opholdstilladelse efter ud-
lændingelovens § 7, stk. 3. Den 6. november 2019 blev den på-
gældende meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7,
stk. 1, og denne opholdstilladelse er senest forlænget den 10.
september 2021 og er gyldig frem til den 7. november 2023.
Den tredje person, som omtales i artiklen, er i Det Centrale Per-
sonregister registreret som statsløs født i Syrien. Vedkommende
indgav den 20. november 2015 ansøgning om asyl i Danmark
og blev den 19. februar 2016 meddelt opholdstilladelse efter ud-
lændingelovens § 7, stk. 3. Den 6. november 2019 blev den på-
gældende meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7,
stk. 1, og denne opholdstilladelse er senest forlænget den 10.
september 2021 og er gyldig frem til den 7. november 2023.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan generelt oplyse, at
hvis ministeriet konstaterer, at en ansøger om statsborgerskab
opfylder de fastsatte betingelser i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af
17. juni 2021 om naturalisation, optages ansøgeren på det først-
kommende lovforslag om indfødsrets meddelelse. Hvis ministe-
riet konstaterer, at en ansøger ikke opfylder de fastsatte betin-
gelser i cirkulæreskrivelsen om naturalisation, meddeles ansø-
geren afslag, medmindre det enten følger direkte af cirkulære-
skrivelse om naturalisation, at der kan ske forelæggelse for Fol-
ketingets Indfødsretsudvalget, eller det følger af fast praksis, at
ministeriet forelægger sagerne for udvalget. En ansøger, der
ikke opfylder betingelserne for at blive dansk statsborger, med-
tages således kun på et lovforslag om indfødsrets meddelelse,
hvis Folketingets Indfødsretsudvalg forinden har meddelt di-
spensation fra en eller flere af betingelserne i cirkulæreskrivel-
sen.
Det fremgår af straffelovens § 15, at handlinger foretaget af børn
under 15 år ikke straffes. Handlinger omfattet heraf vil derfor
ikke være til hinder for opfyldelse af vandelskravet i cirkulære-
skrivelsen.
I forhold til mindreåriges mulighed for at opnå dansk statsbor-
gerskab kan Udlændinge- og Integrationsministeriet generelt
oplyse, at et barn som udgangspunkt kun kan blive dansk stats-
borger ved optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse
som biperson
det vil sige sammen med én af sine forældre.
Side 4/5
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 889: Spm. om kommentar til artiklen »Knivrøvere var 13 og 15 år«, bragt på sn.dk, den 9/11-21, om der er faldet dom i sagen, og om gerningsmændenes nationalitet og opholdsgrundlag, til justitsministeren
Bipersoner forelægges således ikke for indfødsretsudvalget,
men skal opfylde visse objektivt konstaterbare betingelser, der
fremgår af indfødsretsloven. Herunder følger det af indfødsrets-
lovens § 6, stk. 2, 2. pkt., at barnet skal opfylde det samme van-
delskrav, som der stilles til forælderen.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan herudover oplyse,
at hvis man er født statsløs i Danmark, kan man i overensstem-
melse med FN’s Børnekonvention optages på et lovforslag om
indfødsrets meddelelse uden at opfylde de almindelige betingel-
ser for at få dansk statsborgerskab, hvis man ansøger, inden man
fylder 18 år, og har bopæl i Danmark. Det bemærkes i den for-
bindelse, at de i artiklen omtalte personer ikke er født i Dan-
mark.”
Side 5/5