REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 886: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 5. maj 2022 om Danmarks forpligtelser over for formodet pirat, jf. REU alm. del

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Dato:

Sagsnr.:

Dok.:

4. maj 2022

2022-0035-0306

2374470

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål AF-AH fra Folketingets

Retsudvalg den 5. maj 2022

Samrådsspørgsmål AF

”Vil

ministeren redegøre for, hvilke forpligtelser der leder til, at Dan-

mark konkret skulle være juridisk forpligtet til at forbruge et enormt

antal ressourcer på den formodede pirat, der 6. januar 2022 blev frag-

tet til Danmark med henblik på retsforfølgelse. Der henvises til artik-

len ‘Statskassen har brugt millioner på at få etbenet formodet pirat til

Danmark’, dr.dk, den 15. marts 2022.”

Samrådsspørgsmål AG

”Mener

ministeren, det er hensigtsmæssigt, at vi har internationale

forpligtelser, der leder til, at én formodet pirat kan lægge beslag på

omkring 1.400 efterforskningstimer og 4,2 millioner kroner, og mener

ministeren, at den nuværende indretning af lovgivningen

–

herunder

de internationale forpligtelser

–

tilgodeser danskernes ret til at få for-

brydelser afklaret nationalt, eller vil ministeren arbejde for, at der

sker reelle ændringer af de pågældende forpligtelser? Der henvises til

artiklen ‘Statskassen har

brugt millioner på at få etbenet formodet pi-

rat til Danmark’, dr.dk, den 15. marts 2022.”

Samrådsspørgsmål AH

”Mener

ministeren, at Danmarks internationale forpligtelser i denne

sag er udtryk for, at lovgivningen er rimelig og retfærdigt indrettet?

Der

henvises til artiklen ‘Statskassen har brugt millioner på at få et-

benet formodet pirat til Danmark’, dr.dk, den 15. marts 2022.”

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 886: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 5. maj 2022 om Danmarks forpligtelser over for formodet pirat, jf. REU alm. del - samrådsspm. AF-AH, til justitsministeren

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Pernille Vermund (NB).

[Indledning]

Tak for ordet og spørgsmålene.

Jeg vil først og fremmest gerne slå fast, hvad min for-

gænger allerede tidligere har udtalt; nemlig at regeringen

på ingen måde ønskede at få de formodede pirater til

Danmark. Det gælder også vedkommende, som nu er

endt her.

Han har ikke nogen tilknytning til Danmark, og han er

sigtet for kriminalitet, som er begået langt fra den danske

grænse. Han hører ganske enkelt ikke til her.

Når vedkommende alligevel er endt i Danmark, er det

fordi, der ikke var anden udvej. Det skyldes en kombina-

tion af tre forhold:

For det første, at det ikke var muligt at overføre vedkom-

mende til et andet land.

For det andet, vurderede Forsvaret, at det ikke var muligt

at løslade ham til søs som de øvrige formodede pirater.

Og for det tredje, at retsplejeloven indeholder nogle reg-

ler om fremstilling i retten af varetægtsarrestanter.

[Manglende mulighed for at overføre vedkommende

til et andet land]

Man kan spørge, hvorfor den formodede pirat ikke bare

kunne blive i Ghana eller udleveres til Nigeria. Eller for

den sags skyld et andet land i nærområdet?

Det havde vi også gerne set. Det skal ingen være i tvivl

om. Det var desværre ikke muligt at få i stand.

Det fremgik af beslutningsforslaget om udsendelse af

fregatten, at muligheden for indgåelse af aftaler med re-

levante stater i regionen om overdragelse til retsforfølg-

ning ville blive afsøgt. På den baggrund undersøgte

Udenrigsministeriet efter koordination med Forsvarsmi-

nisteriet mulighederne for at indgå sådanne generelle

overdragelsesaftaler.

Der er imidlertid tale om et kompliceret arbejde, hvor der

grundlæggende er tre betingelser, der skal være opfyldt.

For det første skal overdragelse af personer, der er i

dansk varetægt, til andre lande med henblik på retsfor-

følgning og afsoning kunne ske med den fornødne re-

spekt for retten til en retfærdig rettergang i Den Europæ-

iske Menneskerettighedskonventions artikel 6, forbuddet

mod dødsstraf i artikel 2 og forbuddet mod tortur, umen-

neskelig eller nedværdigende behandling eller straf i ar-

tikel 3.

For det andet skal der i det pågældende land være natio-

nal lovgivning, der giver mulighed for at retsforfølge pi-

rater.

For det tredje skal der selvsagt i det pågældende land

være den fornødne politiske vilje til at stå for retsforfølg-

ningen.

Det viste sig i det lys ikke muligt at indgå generelle over-

dragelsesaftaler om retsforfølgning med en relevant kyst-

stat i regionen.

Jeg kan forstå på udenrigsministeren, at der heller ikke er

andre ligesindede europæiske lande, som endnu er lyk-

kedes med at indgå overdragelsesaftaler med lande i nær-

området.

Til trods for ihærdige diplomatiske bestræbelser viste det

sig desværre heller ikke muligt, inden for den tid der var

til rådighed, at indgå en konkret aftale med Ghana i for-

hold til løsladelse af den sårede, formodede pirat.

Danske myndigheder kan ikke uden videre løslade per-

soner, som er i dansk varetægt, i et andet land, hvis der

er en risiko for, at de udleveres til et tredje land.

Det skyldes bl.a., at myndighederne forud for løsladelsen

i det andet land er forpligtet til at sikre, at løsladelsen kun

sker under omstændigheder, hvor der ikke er vægtige

grunde til at antage, at de pågældende vil blive udsat for

behandling i strid med Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonventions artikel 2 og 3. Det er artikler, der inde-

holder forbud mod dødsstraf og mod tortur, umenneske-

lig eller nedværdigende behandling eller straf.

Når det kommer til det generelle spørgsmål om Dan-

marks internationale forpligtelser, er det regeringens op-

fattelse, at det for et lille land som Danmark er afgørende

med et stærkt internationalt samarbejde. Derfor skal

Danmark leve op til de internationale forpligtelser, vi

som land har påtaget os. Det gælder bl.a. Den Europæi-

ske Menneskerettighedskonvention, som Danmark til-

trådte i 1953

Men konventionerne er ikke hævet over debat. De er ud-

tryk for politiske forhandlinger og kompromiser. Derfor

ønsker vi i regeringen, at der er åben dialog om konven-

tionerne.

Og som land skal vi fortsætte med at påvirke fortolknin-

gen af konventionerne. Vi skal bruge de politiske og ju-

ridiske værktøjer, som, vi ved virker i praksis.

[Den pågældendes helbredstilstand]

Man kan så spørge, hvorfor vi ikke bare på samme måde

som med de tre andre formodede pirater, der blev løsladt

til søs, løslod den sårede formodede pirat, der nu er her i

landet?

Det ville vi også meget gerne have gjort

–

det skal der

ikke herske nogen tvivl om.

Den pågældende kom til skade under aktionen i Guinea-

bugten. Han modtog behandling ombord på det danske

skib og måtte senere overføres til et hospital i Ghana, da

hans sundhedstilstand blev forværret.

Forsvaret vurderede på den baggrund, at han ikke kunne

løslades til søs.

[Retsplejeloven]

Og så til den danske retsplejelovs krav om, at den, der

anholdes, fysisk skal stilles for en dommer inden 24 ti-

mer. Her skal retten vurdere, om der er grundlag for at

fængsle vedkommende. Når vedkommende selv skal

være tilstede, er det, fordi der skal kunne finde en egent-

lig afhøring sted foran retten.

Der kan undertiden være hindringer, der berettiger, at

denne frist ikke overholdes. F.eks. hvis den anholdte er

indlagt på et hospital. Et andet eksempel er situationen i

den her sag, hvor frihedsberøvelsen har fundet sted på et

skib langt fra Danmark. Her var det ikke muligt at stille

de pågældende fysisk for en dommer inden for fristen.

I sådanne tilfælde kræver loven, at den anholdte skal stil-

les for en dommer, når hindringen er ophørt.

Det var derfor ikke muligt at have den sårede formodede

pirat i dansk varetægt, uden at han på et tidspunkt skulle

til Danmark og stilles for en dommer.

Da han under de givne omstændigheder hverken kunne

overdrages eller løslades, vurderede anklagemyndighe-

den, at det for at leve op til retsplejelovens krav var nød-

vendigt at bringe ham til Danmark. Det skulle ske på det

tidspunkt, hvor hans helbredstilstand var så forbedret, at

det var forsvarligt at sætte ham på et fly.

[Ressourcespørgsmålet]

Og det fører mig så til spørgsmålet om de ressourcer, der

har været anvendt på sagen.

Som det nok står klart efter min gennemgang, har det væ-

ret en kompliceret sag med mange sten, der skulle ven-

des.

Med hensyn til størrelsen på omkostningerne og deres

fordeling kan jeg henvise til Justitsministeriets besva-

relse af 7. marts 2022 af spørgsmål nr. 477 (Alm. del) fra

Retsudvalget.

Her vil jeg blot bemærke, at omkostningerne gælder både

de tre formodede pirater, som blev meddelt tiltalefrafald,

og den formodede pirat, som nu befinder sig i Danmark.

Derudover gælder beløbet det samlede forløb, altså både

pågribelsen af de formodede pirater og efterforskningen

af hændelsen.

Når det er sagt, havde jeg

–

ligesom min forgænger

–

me-

get gerne set, at der ikke var brugt en krone på at få den

formodede pirat til landet. De penge ville vi hellere have

brugt på noget andet

–

det kan der ikke være to meninger

om.

Omvendt blev vi sammen

–

et bredt flertal i Folketinget,

herunder også spørgerens parti

–

i maj 2021 enige om, at

der skulle sendes et dansk bidrag til Guineabugten med

henblik på piratbekæmpelse.

Det fremgik direkte af bemærkningerne til beslutnings-

forslaget, at det ikke kunne udelukkes, at det ville blive

nødvendigt at foretage frihedsberøvelse.

Og det siger sig selv, at en sådan frihedsberøvelse og

eventuel efterforskning vil være forbundet med omkost-

ninger.

[Afslutning]

Afslutningsvist mangler jeg vist kun at komme ind på

spørgerens sidste spørgsmål, hvor der spørges til, om

”lovgivningen

er rimelig og retfærdigt indrettet?”

Ja; det mener jeg grundlæggende, at lovgivningen er.

Jeg mener også, at regeringen har forsøgt på bedst mulig

vis at varetage Danmarks interesser.

For det første

har regeringen loyalt gennemført Folketin-

gets beslutning om at sende et skibsbidrag til Guineabug-

ten for sikre den frie sejlads og vores søfolks sikkerhed.

For det andet

har regeringen ingen som helst interesse i,

at formodede pirater

–

uden nogen tilknytning til Dan-

mark

–

kommer her til landet. Derfor har regeringen gjort

alt, hvad den kunne, for at forhindre, at det skete.

For det tredje

har regeringen håndteret sagen inden for

rammerne af Danmarks internationale forpligtelser. Og

det er nu engang i Danmarks interesse at støtte op om de

internationale forpligtelser.

Også selvom vi i sidste ende

–

og det skal jeg ikke lægge

skjul på

–

måtte træffe den mindst ringe blandt flere ringe

beslutninger, da min forgænger meddelte tre formodede

pirater tiltalefrafald og anklagemyndigheden vurderede,

at det var nødvendigt at tage den sidste formodede pirat

til Danmark.

Tak for ordet.