Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2577064_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
17. maj 2022
Strafferetskontoret
Julie Heidi Sørensen
2022-0030-7560
2430919
Besvarelse af spørgsmål nr. 879 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 879 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. maj 2022. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Mattias Tesfaye
/
Thomas Jørn Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 879: Spm. om kommentar til indlægget »Om ophævelse af udvisning bestemt ved dom i 2009«, bragt på domstol.dk, den 7/4-22, og om, hvorfor landsretten ophævede bestemmelsen om udvisning af en irakisk mand, der var idømt indrejseforbud, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 879 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren kommentere Procesbevillingsnævnets indlæg
»Om ophævelse af udvisning bestemt ved dom i 2009«, bragt på
domstol.dk, den 7. april 2022, og vil ministeren på baggrund af
indlægget redegøre for grundlaget for, at landsretten ophævede
bestemmelsen om udvisning af en irakisk mand, der var idømt
indrejseforbud for bestandig for to tilfælde af manddrab?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet føl-
gende udtalelse fra Rigsadvokaten, hvortil jeg kan henholde mig:
”Procesbevillingsnævnet
meddelte den 5. april 2022 anklage-
myndigheden tilladelse til kære til Højesteret af en kendelse, der
er afsagt af Østre Landsret den 3. december 2021.
Der er i sagen tale om en irakisk mand, der er diagnosticeret med
blandt andet paranoid skizofreni.
I 2009 blev manden dømt til anbringelse i psykiatrisk afdeling
og udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandigt for to
tilfælde af manddrab, jf. straffelovens § 237. I november 2020
blev anbringelsesdommen lempet til en behandlingsdom.
I april 2021 blev manden udskrevet fra psykiatrisk afdeling, og
anklagemyndigheden indbragte spørgsmålet om udvisningsbe-
stemmelsens ophævelse for byretten, således som det er fore-
skrevet i udlændingelovens § 50 a, stk. 2. Det følger blandt andet
af denne bestemmelse, at hvis en udvist udlænding er undergivet
en strafferetlig retsfølge efter straffelovens § 68, der indebærer
frihedsberøvelse, skal anklagemyndigheden i forbindelse med
udskrivning af udlændingen indbringe spørgsmålet om ophæ-
velse af udvisningen for retten. Der er tale om en obligatorisk
prøvelse, og anklagemyndigheden er således forpligtet til at ind-
bringe spørgsmålet for retten.
Taler udlændingens helbredsmæssige tilstand afgørende imod,
at udsendelse finder sted, ophæver retten udvisningen. I forbin-
delse med den vurdering skal retten af egen drift påse, om ud-
sendelse af en udlænding med et fortsat behandlingsbehov vil
være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonven-
tion (EMRK), herunder EMRK artikel 3. Efter EMRK artikel 3
må ingen underkastes tortur, umenneskelig eller nedværdigende
behandling.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 879: Spm. om kommentar til indlægget »Om ophævelse af udvisning bestemt ved dom i 2009«, bragt på domstol.dk, den 7/4-22, og om, hvorfor landsretten ophævede bestemmelsen om udvisning af en irakisk mand, der var idømt indrejseforbud, til justitsministeren
Som det fremgår af Procesbevillingsnævnets indlæg ”Om op-
hævelse af udvisning bestemt ved dom i 2009” fandt landsretten
efter en vurdering af oplysningerne om udlændingens helbreds-
mæssige forhold og oplysningerne om behandlingsmulighe-
derne i Irak, at der ikke forelå et tilstrækkeligt sikkert grundlag
for at fastslå, at manden i tilfælde af udsendelse ikke blev bragt
i en situation
i strid med EMRK’s artikel 3 om forbud mod
”umenneskelig behandling”.
Under hensyntagen til den tid, der var forløbet siden kriminali-
teten blev begået, fandt landsretten herefter, at mandens hel-
bredsmæssige forhold afgørende talte imod, at udsendelse fandt
sted. Landsretten ophævede herefter bestemmelsen om udvis-
ning.
Anklagemyndigheden var uenig i landsrettens vurdering og
søgte Procesbevillingsnævnets tilladelse til at indbringe sagen
for Højesteret, da anklagemyndigheden fandt, at sagen var prin-
cipiel.
Sagen verserer således nu for Højesteret.”
Side 3/3