Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2585500_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. juni 2022
Strafferetskontoret
Julie Heidi Sørensen
2022-0030-7558
2430172
Besvarelse af spørgsmål nr. 872 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 872 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. maj 2022. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Mattias Tesfaye
/
Thomas Jørn Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 872: Spm. om regeringen vil skærpe straffen markant for overtrædelser af straffelovens §§ 245-246, hvor volden har livsfarlige eller dødelige følger, så det fremover udløser en betydelig højere straf, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 872 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren i forlængelse af REU alm. del - svar på spm. 735
tilkendegive, om regeringen anerkender, at en gerningsmand,
der anvender en kniv til at angribe en anden person, må have en
vis forudsætning for at vide, at der med stor sandsynlighed kan
ske så alvorlige skader, at den forurettede kan få livsfarlige ska-
der, selvom det ikke er gerningsmandens hensigt at dræbe, og
vil ministeren på den baggrund redegøre for, om regeringen med
Dansk Folkepartis støtte vil skærpe straffen markant for over-
trædelser af straffelovens §§ 245-246, hvor volden har livsfar-
lige eller dødelige følger, så det fremover udløser en betydelig
højere straf, end hvad der var tilfældet i den konkrete sag?”
Svar:
I Justitsministeriets besvarelse af 25. april 2022 af spørgsmål nr. 735 (Alm.
del) fra Folketingets Retsudvalg fremgår det bl.a., at udgangspunktet i straf-
feloven er, at gerningspersonen skal have forsæt til at begå den strafbare
handling på gerningstidspunktet for at kunne ifalde strafansvar, jf. straffelo-
vens § 19. Det fremgår endvidere, at strafansvar for en overtrædelse af straf-
felovens § 237 om drab forudsætter, at gerningspersonen har forsæt til at
realisere gerningsindholdet i overensstemmelse med det generelle udgangs-
punkt i straffeloven.
Det fremgår af straffelovens § 237, at strafferammen er fængsel fra 5 år ind-
til på livstid. Som anført i Justitsministeriets besvarelse af 25. april 2022 af
spørgsmål nr. 735 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg er strafferammen
for grov vold efter straffelovens § 245, stk. 1, fængsel indtil 6 år, mens straf-
ferammen for særlig grov vold efter straffelovens § 246 kan stige til fængsel
i 10 år. Det er min opfattelse, at strafferammerne har en indbyrdes sammen-
hæng, som afspejler gerningspersonens forsæt og handlingens strafværdig-
hed.
For så vidt angår strafniveauet og mulige strafskærpelser i sager om vold
har Justitsministeriet som bekendt som led i implementeringen af aftalen om
politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023 nedsat et uaf-
hængigt udvalg, der skal afdække forholdet mellem strafniveauet for over-
trædelse af straffeloven og de gældende strafferammer samt lovgivers an-
visninger om strafudmåling.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 872: Spm. om regeringen vil skærpe straffen markant for overtrædelser af straffelovens §§ 245-246, hvor volden har livsfarlige eller dødelige følger, så det fremover udløser en betydelig højere straf, til justitsministeren
Jeg forventer, at undersøgelsen vil danne et solidt grundlag for efterfølgende
politiske drøftelser af strafniveauer.
Side 3/3