REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 870: Spm. om kommentar til artikel i Juristen nr. 2/2020, side 97 ff., hvori der står, at centrale elementer i den skærpede visitationspraksis, ikke har den fornødne hjemmel i straffuldbyrdelsesloven og er i strid med EMRK artikel 3 om forbud mod umenneskelig eller vanærende behandling, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

25. maj 2022

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Mikkel Hartz Reenberg

Sagsnr.: 2022-0030-7524

Dok.:

2427441

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 870 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. maj 2022. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Mattias Tesfaye

Anders Lotterup

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 870: Spm. om kommentar til artikel i Juristen nr. 2/2020, side 97 ff., hvori der står, at centrale elementer i den skærpede visitationspraksis, ikke har den fornødne hjemmel i straffuldbyrdelsesloven og er i strid med EMRK artikel 3 om forbud mod umenneskelig eller vanærende behandling, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 870 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren kommentere artiklen i Juristen nr. 2/2020, side

97 ff., hvori forfatterne, Peter Vedel Kessing og Linda Kjær

Minke, konkluderer, at centrale elementer i den skærpede visi-

tationspraksis, som Kriminalforsorgen indførte efter terroran-

grebet i København i 2015, ikke har den fornødne hjemmel i

straffuldbyrdelsesloven og desuden er i strid med EMRK artikel

3 om forbud mod umenneskelig eller vanærende behandling?”

Svar:

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Justitsministeriet indhentet en

udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:

”Direktoratet

for Kriminalforsorgen bemærker indledningsvis,

at der verserer en sag ved domstolene, som bl.a. vedrører de

spørgsmål, der er genstand for behandling i artiklen fra Juristen,

som omtales i spørgsmålet. Kriminalforsorgen er part i sagen.

Direktoratet for Kriminalforsorgen kan om sagen overordnet

oplyse, at den vedrører en indsat, som i en periode fra 23. juni

2016 indtil den 22. maj 2017 blev underkastet forholdsordre om

særlig skærpet opmærksomhed efter beslutning fra kriminalfor-

sorgen. Dette medførte blandt andet, at indsatte dagligt skulle

underkastes personvisitation (med afklædning) i medfør af straf-

fuldbyrdelsesloven.

Retten i Horsens afsagde dom i sagen den 8. oktober 2019. Ret-

ten i Horsens afgørelse blev anket til Vestre Landsret, som traf

afgørelse i sagen den 2. december 2020. Vestre Landsret fandt

bl.a., at kriminalforsorgens afgørelse af 23. juni 2016 om at un-

derkaste indsatte forholdsordre om særlig skærpet opmærksom-

hed var ugyldig, idet de mange undersøgelser af indsatte imid-

lertid blev gennemført rutinemæssigt over en meget lang peri-

ode, uden at der i de enkelte tilfælde blev foretaget en konkret

vurdering af nødvendigheden af indgrebet.

Direktoratet for Kriminalforsorgen kan oplyse, at Retten i Hor-

sens’

dom samt Vestre Landsrets dom er gengivet i Ugeskrift

for Retsvæsen 2021, side 1221.

Direktoratet for Kriminalforsorgen anmodede den 21. december

2020 om Procesbevillingsnævnets tilladelse til at anke Vestre

Landsrets dom af 2. december 2020 til Højesteret. Procesbevil-

lingsnævnte meddelte den 3. juni 2021 tilladelse til at anke sa-

gen. Sagen er berammet til hovedforhandling i Højesteret den 7.

juni 2022.”

Side 2/3

Den omtalte artikel i Juristen nr. 2, årgang 2022 behandler spørgsmålet om,

hvorvidt visitation af indsatte har tilstrækkelig hjemmel i straffuldbyrdel-

seslovens § 60, om praksis for gennemførelse af kropsvisitationer har til-

strækkelig hjemmel i straffuldbyrdelsesloven, og om praksis er i overens-

stemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.

Det følger af straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1, at Direktoratet for Kri-

minalforsorgen og kriminalforsorgsområdet uden retskendelse kan under-

søge, hvilke effekter en indsat har i sin besiddelse i sit opholdsrum eller på

sin person, hvis en sådan undersøgelse er nødvendig for at sikre, at ordens-

bestemmelser overholdes eller sikkerhedshensyn iagttages, herunder når

den indsatte indsættes i institutionen, hvis den indsatte mistænkes for uret-

mæssig besiddelse af effekter, før og efter besøg eller før og efter fravær fra

institutionen eller opholdsafdelingen. Af bestemmelsens stk. 3 følger, at kri-

minalforsorgsområdet endvidere af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn

kan træffe bestemmelse om en nærmere undersøgelse af den indsattes per-

son, hvis der er bestemte grunde til at antage, at den indsatte er i uretmæssig

besiddelse af effekter.

Som det fremgår af Direktoratet for Kriminalforsorgens bidrag ovenfor, ver-

serer der en sag ved domstolene om de spørgsmål, der behandles i den om-

talte artikel i Juristen. Den pågældende sag er anket til Højesteret og forven-

tes hovedforhandlet den 7. juni 2022.

Jeg er af principielle grunde meget tilbageholdende med at udtale mig om

konkrete sager, der er under behandling ved domstolene.

Side 3/3