Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2475145_0001.png
Transportministeren
Retsudvalget
Folketinget
9. november 2021
2021-3012
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Retsudvalget har i brev af 20. oktober 2021, som omstillet den 29.
oktober 2021, stillet mig følgende spørgsmål (REU alm. del), som
jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter
Skaarup (DF).
Spørgsmål nr. 87:
Vil ministeren oplyse, om pligten efter færdselslovens § 65, hvoref-
ter ejeren af et køretøj efter anmodning fra politiet skal oplyse,
hvilke personer der som førere har benyttet køretøjet, også gælder,
selvom køretøjet ikke er indregistreret?
Svar:
Det følger af færdselslovens § 65, stk. 1, at ejeren (brugeren) af et
køretøj efter anmodning fra politiet skal oplyse, hvilke personer
der som førere har benyttet køretøjet. Den forpligtelse er ifølge
færdselsloven ikke afhængig af, om køretøjet er registreret. Oplys-
ningspligten gælder derfor også for ejeren (brugeren) af et køretøj,
der ikke er registreret.
Pligten til at give oplysninger om føreren gælder derimod ikke, hvis
ejeren (brugeren) selv har ført køretøjet og ved at give politiet
denne oplysning udsætter sig selv for straf, jf. forbuddet om selvin-
kriminering i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions ar-
tikel 6, stk. 1. Oplysningspligten gælder endvidere ikke, hvis ejeren
(brugeren) har overladt føringen af køretøjet til en anden person
under omstændigheder, der medfører strafansvar for ejeren (bru-
geren) selv.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht