REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 86: Spm. om, hvornår det kan forventes, at regeringen præsenterer initiativer til at imødegå utryghed som f.eks. kast og angreb mod studentervogne, som ministeren under samrådet varslede, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2020-21

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1325

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

31. august 2021

Kontor:

Politikontoret

Sagsbeh: Alexander Langgaard

Olesen

Sagsnr.: 2021-0030-6289

Dok.:

2052757

Endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1325 (Alm. del) fra Folketingets

Retsudvalg

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1325 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. juli 2021.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Christian Fuglsang

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 86: Spm. om, hvornår det kan forventes, at regeringen præsenterer initiativer til at imødegå utryghed som f.eks. kast og angreb mod studentervogne, som ministeren under samrådet varslede, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1325 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren kommentere artiklen "Studentervogne angrebet

med æg

– måtte flygte ud af boligområde” fra tv2.dk den 29.

juni 2021, herunder sætningen "Men selvom de havde en sjov

dag, har oplevelsen sat sig. Så meget at Louise Sørensen måtte

ringe hjem for at blive hentet, da hun var bange for at gå forbi

Værebroparken, da hun skulle hjem samme aften.”, og i den for-

bindelse oplyse, om der reelt er no-go zoner for studenterkørsel

og unge danske studenter i Danmark, og om regeringen sammen

med Dansk Folkeparti vil skærpe straffen markant for angreb

imod studenterkørsel, og sikre at politiet griber ind, så studen-

terkørsel kan foregå alle steder i landet, som det traditionelt altid

har kunnet?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet

har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra

samtlige politikredse og i den forbindelse anmodet om at få op-

lyst, hvorvidt der i de enkelte kredse er steder eller områder,

hvor det vurderes, at der ikke kan ske studenterkørsel og i den

forbindelse, hvad der politimæssigt er gjort for at sikre, at stu-

denterkørsel også kan foregå disse steder. I forhold til sagen fra

Værebroparken, der er omtalt i spørgsmålet, har Rigspolitiet an-

modet Københavns Vestegns Politi om en udtalelse vedrørende

den konkrete hændelse.

Samtlige politikredse har oplyst, at der ikke findes bestemte om-

råder eller steder i de enkelte politikredse, hvor det vurderes, at

der på grund af risiko for angreb eller chikane ikke kan eller bør

gennemføres studenterkørsel.

Nordsjællands Politi har oplyst, at politikredsen har fokus på

problemstilingen, hvorfor der ved vagtchefernes briefinger i den

relevante periode har været briefet om mulige udfordringer i for-

bindelse med studenterkørsel, og der har af såvel beredskabspa-

truljer som af tryghedsskabende patruljer været øget opmærk-

somhed og tilstedeværelse i de områder, hvor eventuelle udfor-

dringer med studenterkørsel kunne tænkes at opstå.

Københavns Politi har oplyst, at politikredsen, i det omfang der

har været problemer i forbindelse med studenterkørsel, har ind-

sat tryghedsskabende og præventive patruljer i de områder, hvor

Københavns Politi har haft en formodning for, at der kunne fo-

rekomme chikane mv. Politikredsen har endvidere bemærket, at

Side 2/5

Amager Nærpoliti og Københavns Politis gadeplansteams gen-

nem de seneste tre til fire år har iværksat målrettede indsatser i

forbindelse med studenterkørsel. En af indsatserne har haft fo-

kus på boligområderne Hørgården og Urbanplanen, idet der i

disse områder er en ”tradition” blandt områdets unge for at kaste

med æg

–

og i visse tilfælde madolie, mel og sten

–

mod studen-

terkøretøjer, hvis der deltager lokale unge fra områderne i kørs-

lerne, hvilket tidligere har ført til episoder, der har skabt utryg-

hed for studenter på vogne.

København Politi har supplerende oplyst, at lokalpolitiet bl.a.

har deltaget i generalforsamlinger i lokale foreninger, hvor tryg-

hedsskabende indsatser er blevet drøftet med frivillige, ligesom

der er blevet indsat uniformerede tryghedsskabende patruljer i

bestemte områder i forbindelse med studenterkørsel.

I øvrigt har Københavns Politi mere generelt bemærket, at vagt-

centralen som udgangspunkt vil disponere en patruljebil til ste-

det, hvis der indgår anmeldelse om, at der kastes effekter eller

forekommer lignende adfærd rettet mod studenterkørsel. Der vil

dog som altid blive foretaget en prioritering af ressourcerne,

som afhænger af omfanget af øvrige hastende politiopgaver på

anmeldelsestidspunktet.

For så vidt angår sagen om studenterkørsel på Frederiksberg,

som omtales i den artikel, der henvises til i spørgsmålet, har det

ikke været muligt at identificere en konkret sag ud fra beskrivel-

sen i artiklen. Københavns Politi har således ikke i perioden fra

den 15. juni 2021 til den 8. juli 2021 registreringer vedrørende

studenterkørsel på Frederiksberg.

I forhold til episoden fra Værebroparken, der er omtalt i spørgs-

målet, har København Vestegns Politi oplyst, at der ikke er ind-

givet en anmeldelse til politikredsen, hvorfor politikredsen ikke

har nærmere kendskab til den konkrete episode.

Københavns Vestegns Politi har supplerende oplyst, at politi-

kredsen også fremadrettet vil have fokus på anmeldelser af

denne karakter samt løbende analysere de anmeldte eller kon-

staterede hændelser med henblik på at udfinde eventuelle bolig-

områder, der hyppigt optræder i analyserne.”

Alle skal kunne færdes frit i det offentlige rum, og vi hverken kan eller

skal acceptere, hvis der er områder i vores samfund, hvor alle ikke kan fær-

des trygt og frit. Jeg tager på det skarpeste afstand fra enhver form for angreb

på studentervogne eller lignende, som er en meget fin dansk tradition. Det

er hovedløst, farligt og udtryk for en helt afskyelig opførsel, som i værste

Side 3/5

fald kan føre til personskader. Jeg deler i den forbindelse spørgerens hold-

ning om, at angreb mod studentervogne, herunder navnlig kast med sten el-

ler affyring af fyrværkeri, bør straffes hårdt.

Derfor glæder det mig også, at Folketinget den 3. december 2020 vedtog

regeringens lovforslag om bl.a. at skærpe straffen for forsætlig fareforvol-

delse efter straffelovens § 252, stk. 1. Med lovændringen er det forudsat, at

straffen forhøjes med omkring en tredjedel i forhold til den straf, der hidtil

har været fastsat af domstolene, når faren er forvoldt ved kast eller affyring

af genstande. Eksempelvis vil det, at man affyrer fyrværkeri mod privatper-

soner, eller at man kaster sten eller flasker ind i en gruppe af mennesker,

være omfattet af strafskærpelsen.

Jeg kan herudover oplyse, at regeringen allerede har præsenteret en række

initiativer, der skal sætte hårdt ind over for utryghedsskabende adfærd og

kriminalitet. Regeringen har f.eks. præsenteret en trygheds- og sikkerheds-

pakke, hvor politiets efterforskningsmuligheder bl.a. styrkes markant gen-

nem øget tv-overvågning, herunder ved en kraftig udvidelse af anvendelses-

området og 300 nye tryghedskameraer.

Regeringen har herudover i oktober 2020 præsenteret udspillet ”Tryghed for

alle danskere”, og centrale dele af udspillet blev vedtaget den 3. juni 2021

af et bredt flertal af Folketinget. Med de vedtagne lovændringer har vi sikret

en markant indsats over for utryghedsskabende adfærd i nattelivet, ligesom

det nu er muligt at beslaglægge værdigenstande, hvis politiet sigter en per-

son og samtidig kan se, at vedkommende er i besiddelse af værdigenstande

og har gæld til det offentlige. Som en del af udspillet fremsatte regeringen

også et forslag om at give politiet mulighed for at udstede et tryghedsska-

bende opholdsforbud. Formålet med regeringens forslag om et tryghedsska-

bende opholdsforbud var at give politiet mulighed for at udstede et generelt

forbud mod ophold på et bestemt sted, hvortil der er almindelig adgang, hvis

en gruppe af personer udviser en adfærd, der er egnet til at skabe utryghed

for beboere og forbipasserende i området. Regeringens forslag var rettet spe-

cifikt mod områder, hvor grupper af personer dominerer og skaber utryghed,

og forslaget handlede således om at give disse områder tilbage til de men-

nesker, der før undgik dem. Regeringens forslag blev dog beklageligvis ikke

vedtaget i Folketinget, idet hverken Venstre, Dansk Folkeparti eller de øv-

rige partier i Folketinget ville støtte det. Med lovforslaget ville politiet have

fået et nyt og effektivt redskab i kampen mod utrygheden, og jeg er derfor

Side 4/5

også ærgerlig over, at der ikke var opbakning til regeringens forslag i Fol-

ketinget.

Endelig kan jeg oplyse, at regeringen og et bredt flertal af Folketingets par-

tier med aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023

blev enige om at styrke politiet med en række initiativer. Med aftalen gen-

nemføres bl.a. en nærhedsreform af politiet, der styrker politiets tilstedevæ-

relse i hele Danmark med bl.a. 20 nye nærpolitienheder, 110 ekstra lokalbe-

tjente frem mod 2023 og flere beredskabspatruljer i form af ca. 100 ekstra

patruljevagter á 8 timer om ugen. De ekstra patruljer gør det bl.a. muligt for

politiet at være til stede i aften- og nattetimerne på tidspunkter, hvor det

lokale politi vurderer, at behovet er størst for at sikre den bedst mulige bor-

gerbetjening og hurtig tilstedeværelse. Derudover sikres en mere robust po-

litistyrke med i alt 450 ekstra politibetjente.

Selv om regeringen således har taget væsentlige skridt mod at sikre dansker-

nes tryghed, er vi dog ikke i mål endnu. Og jeg har naturligvis en forvent-

ning om, at politiet griber ind, når de bliver opmærksomme på den helt uac-

ceptable opførsel, som angreb mod studentervogne er.

Regeringen vil fortsat have stort fokus på tryghedsdagsordenen, og vi er

åbne over for alle gode ideer, der kan give politiet flere og mere effektive

redskaber mod den type utryghedsskabende adfærd, som spørgeren refererer

til.

Side 5/5