Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2584498_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
31. maj 2022
Kontor:
Forvaltningsretskontoret
Sagsbeh: Sarah
Skafte-Vaaben-
gaard
Sagsnr.: 2022-0030-7552
Dok.:
2429386
Besvarelse af spørgsmål nr. 855 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 855 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. maj 2022. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Torsten Gejl (ALT).
Mattias Tesfaye
/
Susanne Lehrer
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 857: MFU spm., om en borger har krav på aktindsigt hos forvaltningen vedr. PSP samarbejdet, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 855 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren oplyse, om en borger har krav på aktindsigt hos
politiet vedr. PSP samarbejdet?”
Svar:
Adgangen til aktindsigt hos politiet vedrørende PSP-samarbejdet er regule-
ret af de almindelige regler om aktindsigt i forvaltningsloven og offentlig-
hedsloven.
Efter forvaltningslovens § 9, stk. 1, kan den, der er part i en sag, hvori der
er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, forlange at
blive gjort bekendt med sagens dokumenter. Retten til partsaktindsigt er be-
grænset til sagens parter i afgørelsessager.
Det følger derudover af offentlighedslovens § 7, stk. 1, at enhver kan for-
lange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet
af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse
med dens virksomhed. Retten til aktindsigt omfatter med de i §§ 19-35
nævnte undtagelser alle dokumenter, der vedrører den pågældende sag, og
indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågæl-
dende sags dokumenter, jf. § 7, stk. 2. Retten til aktindsigt omfatter bl.a.
ikke oplysninger om enkeltpersoners rent private, herunder økonomiske,
forhold, jf. offentlighedslovens § 30, nr. 1.
Det følger endvidere af offentlighedslovens § 8, at den, hvis personlige for-
hold er omtalt i et dokument, med de undtagelser, der er nævnt i §§ 19-29
og § 35, kan forlange at blive gjort bekendt med oplysningerne herom (så-
kaldt egenacces). Det gælder dog ikke, i det omfang de hensyn, der er nævnt
i §§ 31-33, eller hensynet til den pågældende selv eller andre med afgørende
vægt taler imod.
Side 2/2