REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 849: MFU spm. om, hvor gamle de oplysninger, som bruges i sagsbehandlingen, må være som grundlag for et PSP møde uden borgerens samtykke, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

31. maj 2022

Politikontoret

Michelle Knudsen

2022-0030-7543

2429266

Besvarelse af spørgsmål nr. 849 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 849 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. maj 2022. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Torsten Gejl (ALT).

Mattias Tesfaye

Thomas Højgaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 849: MFU spm. om, hvor gamle de oplysninger, som bruges i sagsbehandlingen, må være som grundlag for et PSP møde uden borgerens samtykke, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 849 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren oplyse, hvor gamle de oplysninger, som bruges

i sagsbehandlingen, må være som grundlag for et PSP møde

uden borgerens samtykke?”

Svar:

PSP-samarbejdet er et samarbejde mellem politiet, de sociale myndighe-

der og social- og behandlingspsykiatrien som led i indsatsen over for socialt

udsatte personer, som er etableret med hjemmel i retsplejelovens § 114, stk.

Formålet med PSP-samarbejdet er at skabe et smidigt og uformelt forum

for tilrettelæggelse af en koordineret indsats over for socialt udsatte personer

med henblik på at sikre, at disse personer hjælpes på den rigtige måde, samt

at forebygge, at de pågældende personer udvikler (eller fortsætter) en krimi-

nel adfærd, jf. pkt. 2 i Justitsministeriets vejledning nr. 60 af 10. juli 2009

om politiets samarbejde med de sociale myndigheder og psykiatrien som led

i indsatsen over for socialt udsatte personer (PSP-samarbejdet) og om vide-

regivelse af oplysninger i forbindelse med samarbejdet (herefter vejlednin-

gen).

Målgruppen er typisk borgere, der med jævne mellemrum optræder i politi-

ets døgnrapporter, som ikke entydigt hører til i målgruppen for en af sekto-

rerne i PSP-samarbejdet, og som derfor er i fare for at ende i et

”tomrum”

mellem forskellige myndigheders ansvarsområder med risiko for, at de på-

gældende ikke får den nødvendige støtte.

Personerne i målgruppen vil desuden typisk være karakteriseret ved, at de

har været indblandet i kriminalitet, at de har haft et massivt misbrug af al-

kohol eller stoffer, at de ofte har haft en truende, aggressiv eller voldelig

adfærd, at de har flere indlæggelsesforløb på en psykiatrisk afdeling bag sig,

og/eller at de har haft svært ved at fastholde en bolig på grund af deres uhen-

sigtsmæssige adfærd eller dårlige økonomi.

Det er en forudsætning for PSP-samarbejdet, at myndighederne kan drøfte

den pågældende borgers situation i et mere uformelt forum. En sådan drøf-

telse kan indebære udveksling af oplysninger om den pågældende borgers

rent private forhold, herunder om anholdelser, detentionsanbringelser,

Side 2/4

strafbare forhold, sociale og psykiske problemer samt misbrug af nydelses-

midler.

Rammerne for udveksling af oplysninger i PSP-samarbejdet er reguleret

af retsplejelovens § 115.

Det følger af retsplejelovens § 115, stk. 1, at politiet kan videregive oplys-

ninger om enkeltpersoners rent private forhold til andre myndigheder, hvis

videregivelsen må anses for nødvendig bl.a. af hensyn til politiets samar-

bejde med de sociale myndigheder og social- og behandlingspsykiatrien

som led i indsatsen over for socialt udsatte personer (PSP-samarbejdet).

Efter retsplejelovens § 115, stk. 2, 1. pkt., følger det endvidere, at andre

myndigheder i samme omfang som efter stk. 1 kan videregive oplysninger

om enkeltpersoner til politiet og andre myndigheder, der indgår i de former

for samarbejder, som er nævnt i stk. 1. Oplysningerne må i forbindelse med

de nævnte former for samarbejde ikke videregives med henblik på efter-

forskning af straffesager, jf. bestemmelsens 2. pkt.

Efter disse bestemmelser må videregivelse kun ske af hensyn til formålet

med PSP-samarbejdet (koordinering af indsatsen over for socialt udsatte

personer), og videregivelsen skal være nødvendig for, at PSP-samarbejdet

kan fungere, jf. pkt. 4.1 i vejledningen.

Bestemmelserne indebærer, at de deltagende myndigheder i hvert enkelt til-

fælde skal vurdere, om det konkret er nødvendigt at videregive bestemte

oplysninger om privatpersoner, for at samarbejdet kan fungere. Heri ligger,

at der med ordningen ikke skabes adgang til, at f.eks. de involverede aktører

inden for social- og behandlingspsykiatrien frit kan videregive enhver

(sundheds-)oplysning om en bestemt persons rent private forhold, men alene

de oplysninger, som er nødvendige for, at de involverede myndigheder kan

tilrettelægge en koordineret indsats over for den pågældende person.

Det vil f.eks. kunne være nødvendigt, at repræsentanter fra social- og be-

handlingspsykiatrien i PSP-regi videregiver oplysninger om, at en person,

der gang på gang optræder truende over for naboerne, lider af tvangstanker,

jf. pkt. 4.1 i vejledningen. Det vil i den forbindelse kunne være nødvendigt

for tilrettelæggelse af politiets indsats, at de pågældende repræsentanter gi-

ver nærmere oplysninger om, hvordan tvangstankerne kommer til udtryk

–

f.eks. at den pågældende person optræder højtråbende og aggressivt, men

Side 3/4

ikke direkte voldeligt. Derimod vil der ikke nødvendigvis være behov for at

videregive nærmere oplysninger om baggrunden for tvangstankerne og ud-

viklingen af vedkommendes sygdomsforløb eller oplysninger om et eventu-

elt tvangsmæssigt ophold på lukket institution flere år tilbage.

Der er ikke i retsplejeloven fastsat specifikke regler for, hvor gamle de op-

lysninger, som udveksles mellem myndighederne, må være, idet det bemær-

kes, at det afgørende for muligheden for at udveksle oplysninger er, at vide-

regivelsen vurderes at være nødvendig, jf. nærmere ovenfor.

Det kan dog supplerende oplyses, at det følger af det forvaltningsretlige of-

ficialprincip, at det påhviler den enkelte forvaltningsmyndighed enten selv

at fremskaffe de fornødne oplysninger eller at foranledige, at andre medvir-

ker til sagens oplysning. En unødvendig udstrækning af en undersøgelses

omfang kan efter omstændighederne være i strid med grundsætningen om,

at forvaltningen udelukkende må varetage saglige formål. Myndigheden bør

desuden sikre, at oplysningerne er korrekte og om nødvendigt ajourførte, før

der træffes afgørelse.

Side 4/4