Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2585473_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. juni 2022
Sikkerhedskontor II
Trine Ravnholt
2022-0030-7520
2425224
Besvarelse af spørgsmål nr. 845 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 845 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. maj 2022. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Britt Bager (KF).
Mattias Tesfaye
/
Louise Mariegaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 845: Spm. om politiet med en kendelse kan få adgang til alle lokationsdata, som teleselskaberne indsamler til fejlretningsformål, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 845 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Er
det korrekt forstået, at politiet i en situation uden en terror-
trussel mod Danmark med en kendelse kan få adgang til alle lo-
kationsdata, som teleselskaberne indsamler til fejlretningsfor-
mål?”
Svar:
1.
Efter logningsreglerne (§§ 781 a eller 804 a i retsplejeloven) kan trafik-
og lokaliseringsdata udleveres til brug for sager om grov kriminalitet. Det
vil sige, hvis efterforskningen angår en lovovertrædelse, som efter loven kan
straffes med fængsel i 3 år eller derover, en forsætlig overtrædelse af straf-
felovens kapitel 12 eller 13, en overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 2, §
125, § 127, stk. 1, § 235, § 266 eller § 281, en overtrædelse af udlændinge-
lovens § 59, stk. 8, nr. 1-5, en krænkelse eller overtrædelse som er omfattet
af § 781, stk. 2 eller 3, eller en lovovertrædelse omfattet af straffelovens §
81 a.
Som det fremgår af Justitsministeriets samtidige besvarelse af spørgsmål nr.
842 (Alm. del) af 2. maj 2022 fra Retsudvalget, er det Justitsministeriets
vurdering, at politiet
under en procesrisiko
i sager om grov kriminalitet
kan indhente alle de trafik- og lokaliseringsdata, som udbyderne har regi-
streret og opbevaret på andet grundlag end en registrerings- og opbevarings-
pligt, og som er opbevaret på en måde, så de kan skelnes fra trafikdata regi-
streret og opbevaret på grundlag af en registrerings- og opbevaringspligt.
Dvs. at bl.a. de lokaliseringsdata, som teleselskaberne registrerer og opbe-
varer på andet grundlag (af hensyn til fejlretning mv.), og som opbevares på
en måde, så de kan skelnes fra teleoplysninger registreret og opbevaret på
grundlag af en registrerings- og opbevaringspligt, vil politiet kunne få ad-
gang til i sager om grov kriminalitet. Dette gælder uanset, om teleudbyderne
er pålagt at logge generelt og udifferentieret for at beskytte den nationale
sikkerhed, om teleudbyderne er pålagt at logge målrettet med henblik på
grov kriminalitet, eller teleudbyderne slet ikke er meddelt pålæg om at
logge.
Det bemærkes, at Teleindustrien over for Justitsministeriet har oplyst, at te-
leudbyderne registrerer og opbevarer teleoplysninger på en sådan måde, så
der kan skelnes mellem teleoplysninger, herunder lokaliseringsdata, der re-
gistreres og opbevares på grundlag af en registrerings- og opbevaringspligt,
Side 2/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 845: Spm. om politiet med en kendelse kan få adgang til alle lokationsdata, som teleselskaberne indsamler til fejlretningsformål, til justitsministeren
og teleoplysninger, herunder lokaliseringsdata, der er registreret og opbeva-
ret på et andet grundlag end en registrerings- og opbevaringspligt.
2.
Det er fortsat Justitsministeriets vurdering, at EU-Domstolens praksis på
logningsområdet alene vedrører den registrering og opbevaring af trafik- og
lokaliseringsdata, som medlemsstaterne i medfør af e-databeskyttelsesdi-
rektivets artikel 15, stk. 1, pålægger udbyderne at foretage. Domstolens
praksis om myndighedernes adgang til trafik- og lokaliseringsdata regulerer
således alene data, der gøres registrerings- og opbevaringspligtige i medfør
af regler, der udformes på baggrund af artikel 15, stk. 1, i e-databeskyttel-
sesdirektivet. Der henvises til pkt. 4.2.2 i Justitsministeriets notat om betyd-
ningen af EU-Domstolens dom af 5. april 2022 i sagen C-140/20, Commis-
sioner of An Garda Síochána m.fl. for de danske logningsregler samt for de
retshåndhævende myndigheders indhentning og anvendelse af loggede op-
lysninger af 25. maj 2022, jf. REU Alm. del
Bilag 259
Side 3/3