REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 842: Spm. om kommentar til artiklen EU-dom spænder ben for dansk politis adgang til loggede teledata: “Det er meget frustrerende, Computerworld, den 28/4-22, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

1. juni 2022

Sikkerhedskontor II

Trine Ravnholt

2022-0030-7517

2455870

Besvarelse af spørgsmål nr. 842 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 842 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. maj 2022. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Britt Bager (KF).

Mattias Tesfaye

Louise Mariegaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 842: Spm. om kommentar til artiklen EU-dom spænder ben for dansk politis adgang til loggede teledata: “Det er meget frustrerende, Computerworld, den 28/4-22, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 842 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren kommentere på artiklen: EU-dom spænder ben

for dansk politis adgang til loggede teledata: "Det er meget fru-

strerende", Computerworld, den 28. april 2022?”

Svar:

De nye danske logningsregler trådte i kraft den 30. marts 2022. Efter disse

regler kan politi og anklagemyndighed indhente trafikdata logget generelt

og udifferentieret med henblik på at beskytte national sikkerhed til brug for

sager om grov kriminalitet. I forarbejderne til logningsreglerne er det frem-

hævet, at en sådan adgang er forbundet med en væsentlig procesrisiko.

Som det fremgår af pkt. 4.2.1 i Justitsministeriets notat om betydningen af

EU-Domstolens dom af 5. april 2022 i sagen C-140/20, Commissioner of

An Garda Síochána m.fl. for de danske logningsregler samt for de retshånd-

hævende myndigheders indhentning og anvendelse af loggede oplysninger

af 25. maj 2022, jf. REU Alm. del

–

Bilag 259, er det med EU-Domstolens

dom af 5. april 2022 imidlertid blevet slået fast, at der ikke kan gives politiet

mulighed for at få adgang til trafik- og lokaliseringsdata, der er registreret

og opbevaret generelt og udifferentieret med henblik på beskyttelse af den

nationale sikkerhed, hvis formålet med adgangen er at bekæmpe grov kri-

minalitet, der ikke angår den nationale sikkerhed.

Politiet og anklagemyndigheden må således kun indhente sådanne oplysnin-

ger, hvis efterforskningen angår beskyttelse af den nationale sikkerhed i

form af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13 (som f.eks. spionage

eller terrorisme).

Som det endvidere fremgår af pkt. 4.2.2 i førnævnte notat, er det Justitsmi-

nisteriets vurdering, at de retshåndhævende myndigheder

–

under en pro-

cesrisiko

–

vil kunne hastesikre samt indhente trafikdata, som udbyderne har

registreret og opbevaret på et andet grundlag end en registrerings- og opbe-

varingspligt, og som opbevares på en måde, så de kan skelnes fra trafikdata

registreret og opbevaret på grundlag af en registrerings- og opbevarings-

pligt, i sager om grov kriminalitet i medfør af henholdsvis retsplejelovens §

786 a (om hastesikring) og §§ 781, 781 a, 804 eller 804 a (om udlevering af

trafik- og lokaliseringsdata).

Dommen af 5. april 2022 får dermed den konsekvens for de retshåndhæ-

vende myndigheders mulighed for at efterforske og strafforfølge grov

Side 2/3

kriminalitet, at hvor myndighederne før dommen havde mulighed for at ha-

stesikre og indhente registrerings- og opbevaringspligtig trafikdata (oplys-

ninger om, hvem der har ringet eller skrevet (opkald, tilkald, sms og mms)

sammen med hvem, hvornår, og hvor de pågældende personer har befundet

sig på tidspunktet for kommunikationen) i et år fra registreringstidspunktet,

vil de efter dommen alene have mulighed for at hastesikre og indhente tra-

fikdata, som udbyderne registrerer og opbevarer på andet grundlag end en

registrerings- og opbevaringspligt, i den periode, hvor udbyderne råder over

disse oplysninger af hensyn til fejlretning mv. Teleindustrien har over for

Justitsministeriet oplyst, at teleudbyderne registrerer og opbevarer al data af

hensyn til fejlretning i kort tid, f.eks. 14 dage, mens andre data opbevares i

længere tid.

Rigsadvokaten og Rigspolitiet har den 25. maj 2022 sendt en instruks til

politikredsene, hvoraf det i overensstemmelse med Justitsministeriets for-

tolkning af dommen af 5. april 2022 fremgår, at politiet kan indhente de

trafik- og lokaliseringsdata, som teleudbyderne har registreret og opbevaret

på andet grundlag end en registrerings- og opbevaringspligt, og som opbe-

vares på en måde, så de kan skelnes fra trafikdata registreret og opbevaret

på grundlag af en registrerings- og opbevaringspligt.

Justitsministeriet er herudover i dialog med Rigspolitiet, National enhed for

Særlig Kriminalitet og Teleindustrien med henblik på hurtigst muligt at

iværksætte en vis målrettet registrering og opbevaring af trafikdata med hen-

blik på bekæmpelse af grov kriminalitet. Regler herom forventes umiddel-

bart at kunne sættes i kraft inden sommerferien.

Når der er iværksat målrettet registrering og opbevaring af trafikdata med

henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet, vil de retshåndhævende myn-

digheder i sager om grov kriminalitet kunne indhente registrerings- og op-

bevaringspligtige trafikdata i et år fra registreringstidspunktet for så vidt an-

går de målrettet loggede personer og områder.

Side 3/3