Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2614706_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
29-08-2022
Økonomikontoret
Anders Callesen
2022-0030-7525
2427779
Besvarelse af spørgsmål nr. 832 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 832 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. april 2022. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Morten Dahlin (V).
Mattias Tesfaye
/
Joakim Thaning
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 832: Spm. om kommentar til henvendelse af 28/4-22 fra SikkerhedsBranchen om aflastning af politiet, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 832 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 28. april 2022 fra
SikkerhedsBranchen om aflastning af politiet, jf. REU alm. del
bilag 243?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
kan oplyse, at politiet siden den 4. januar 2016 har
gennemført midlertidig grænsekontrol mod Tyskland. Den mid-
lertidige grænsekontrol gennemføres som en stikprøvevis ind-
rejsekontrol på selve den dansk-tyske grænse. Der er således
ikke tale om en systematisk kontrol af alle indrejsende. Kontrol-
len gennemføres både i forhold til vej- og togtrafik på lande-
grænsen mod Tyskland (den grønne grænse) og i havne med
færgeforbindelse fra Tyskland (den blå grænse).
Formålet med den midlertidige grænsekontrol ved grænsen til
Tyskland er at sikre et værn mod indrejse af udlændinge, der
ikke opfylder indrejsebetingelserne og herunder udlændinge,
som kan have til hensigt at begå terror.
Selve kontrolindsatsen er efterretnings- og analysebaseret og fo-
regår konkret ved, at personer udtages til kontrol af, om de på-
gældende lovligt kan indrejse i landet.
Rigspolitiet kan desuden oplyse, at en grænsevagt i Schengen
grænsekodeksens
artikel 2, nr. 15, er defineret som ”en embeds-
mand, der i overensstemmelse med national ret er stationeret en-
ten ved et grænseovergangssted eller ved en grænse eller i umid-
delbar nærhed heraf, og som i overensstemmelse med denne for-
ordning og national ret
udfører grænsekontrolopgaver”. Det
fremgår endvidere af grænsekodeksens artikel 16, at medlems-
staterne skal sikre, at grænsevagterne er specialiserede og pas-
sende uddannede under hensyn til det fælles grundlæggende ud-
dannelsesprogram for grænsevagter, der er fastsat af Frontex
(Det Europæiske Agentur for Forvaltning af Det Operative Sam-
arbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser).
Siden sommeren 2016 har Hjemmeværnet bistået politiet i for-
bindelse med grænsekontrollen ved grænsen til Tyskland. Fra
efteråret 2017 har politiet fået yderligere bistand fra Hjemme-
værnet og dertil bistand fra Forsvaret til bl.a. grænsekontrolsop-
gaver. Desuden er der siden efteråret 2017 indfaset politikadet-
ter til varetagelse af grænsekontrollen.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 832: Spm. om kommentar til henvendelse af 28/4-22 fra SikkerhedsBranchen om aflastning af politiet, til justitsministeren
Som følge af sikkerhedssituationen i forhold til Ukraine trak
Forsvaret den 14. februar 2022 midlertidigt sin bistand til poli-
tiet, herunder til grænsekontrolopgaver. Hjemmeværnet bistår
fortsat ved den midlertidige grænsekontrol mod Tyskland.
Varetagelsen af grænsekontrol er en politimæssig opgave, som
grundet sin særlige karakter ikke kan uddelegeres til private ak-
tører. Der henvises i den forbindelse til de ovenfor nævnte regler
i Schengengrænsekodeksen. Rigspolitiet skal hertil bemærke, at
opgaven blandt andet kræver en særlig træning og uddannelse,
at den forudsætter retten til at foretage opslag i politiets syste-
mer, og at den i yderste konsekvens kan involvere brug af magt
i overensstemmelse med politilovens regler herom. Forsvarets
bistand til politiet i forbindelse med grænsekontrollen sker med
hjemmel i politilovens §§ 24 a
24 d, hvorefter politiet kan an-
mode om og modtage bistand fra Forsvaret i forbindelse med
løsningen af visse politimæssige opgaver.
Det er på den baggrund Rigspolitiets vurdering, at det ikke vil
være hensigtsmæssigt, at private aktører, herunder Sikkerheds-
Branchens medlemmer, indgår i opgaveløsningen i forbindelse
med grænsekontrollen.
Det bemærkes, at civilt ansat personale ansat af politiet bistår
det politiuddannede personale i Københavns Lufthavn og Bil-
lund Lufthavn med visse grænsekontrolsopgaver på den ydre
Schengengrænse. Grænsekontrollen på de ydre grænser i danske
lufthavne består af en indledende 1. linjekontrol og en efterføl-
gende 2. linjekontrol (efterforskningsdel). Det civilt ansatte per-
sonale ansættes i 1. linjekontrollen efter en indgående scree-
ningsproces samt et ni ugers uddannelsesforløb på Politiskolen,
der afsluttes med en eksamen.”
Grænsekontrollen er en stor og nødvendig opgave, som er med til at sikre
danskernes tryghed. Derfor skal der også afsættes de nødvendige ressourcer
til at sikre en så effektiv og smidig kontrol som mulig. Men vi skal selvføl-
gelig løbende overveje, hvordan vi anvender politistyrken bedst muligt. Det
er derfor relevant løbende at overveje, om andet personale kan hjælpe med
at løfte nogle af de mange opgaver, som i dag løses af vores dygtige politi.
Side 3/3