Ministeren
Retsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Retsudvalget har den 28. april 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 830 (alm. del)
efter ønske fra Britt Bager (KF) til udlændinge- og integrationsministeren, som her-
med besvares.
Spørgsmål nr. 830:
Vil ministeren i forlængelse af svar på spm. nr. S 721 redegøre generelt for, ud fra
ministerens egen opfattelse og retspraksis, hvilke “helbredsmæssige forhold, som
afgørende taler imod, at udsendelse finder sted”? Vil ministeren i anonymiseret
form fremsende de domme, der afspejler retspraksis på området og kommentere
de helbredsmæssige forhold, som domstolene typisk har lagt til grund for ikke at
udvise udvisningsdømte kriminelle udlændinge de sidste 10 år?
Svar:
1.
Efter udlændingelovens regler kan en udlænding i visse tilfælde få prøvet og
eventuelt ophævet en udvisning, der er sket ved dom.
Det følger af udlændingelovens § 50, at er en udvisning ved dom ikke iværksat, kan
en udlænding, som påberåber sig, at der er indtrådt væsentlige ændringer i udlæn-
dingens forhold, jf. § 26, begære spørgsmålet om udvisningens ophævelse indbragt
for retten ved anklagemyndighedens foranstaltning. Prøvelsen kan finde sted umid-
delbart forud for effektueringen af udvisningen. Ved afgørelse af, om en udlæn-
dings forhold kan anses for at være væsentligt ændret, skal der ligesom ved den
oprindelige beslutning om udvisning foretages en vurdering af, om de i udlændin-
gelovens § 26 opregnede hensyn findes at burde føre til en ophævelse af udvisnin-
gen. I denne vurdering kan udlændingens helbredsmæssige forhold indgå som et af
flere elementer.
Det følger videre af udlændingelovens § 50 a, at er en udvisning sket ved dom, hvor-
ved en udlænding efter reglerne i straffelovens §§ 68-70 er dømt til forvaring eller
anbringelse, træffer retten i forbindelse med en afgørelse efter straffelovens § 72
om ændring af foranstaltningen, der indebærer udskrivning fra hospital eller forva-
ring, samtidig bestemmelse om ophævelse af udvisningen, hvis udlændingens hel-
bredsmæssige tilstand afgørende taler imod, at udsendelse finder sted.
Side
1/4
27. maj 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2022 - 6632
1980607