Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2577086_0001.png
Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 709
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
20. april 2022
Strafferetskontoret
Pernille Kloster
2022-0030-7374
2378791
Besvarelse af spørgsmål nr. 709 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 709 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. marts 2022. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Troels Sten Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 818: Spm. om at statsadvokaterne i alle sager om skyderi altid bør forelægges sagen og overveje, hvorvidt der skal rejses tiltale efter de skærpende bestemmelser i straffelovens § 81 a-b, for videst mulige udnyttelse af bandeparagraffen, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 709 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren i forlængelse af REU alm. del - svar på spm. 589
redegøre for, om der også er behov for, at Rigsadvokaten indfø-
rer en forelæggelsesordning i andre straffesager, hvor der ikke
er udvisningspåstand?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Der findes i dag en række forskellige forelæggelses-
og indbe-
retningsordninger på anklagemyndighedens område.
Forelæggelses- og indberetningsordningerne kan enten være
fastsat ved lov (som eksempelvis tiltale i en terrorsag, der i med-
før af retsplejeloven sker efter justitsministerens påbud), aftalt
med en særmyndighed (eksempelvis at sager om godskørsel skal
forelægges for Færdselsstyrelsen) eller fastsat af Rigsadvoka-
ten.
Forelæggelses- og indberetningsordningerne kan f.eks. vedrøre
straffesager omhandlende bestemte faggrupper (eksempelvis
advokater, journalister eller folketingsmedlemmer) eller mod
bestemte typer sanktioner (som bl.a. rettighedsfrakendelse i
medfør af straffelovens § 79 eller påstand om en foranstaltning
eller forvaring af psykisk syge i medfør af straffelovens §§ 68-
70).
Rigsadvokaten kan således fastsætte retningslinjer om, at en be-
stemt type sag skal forelægges for en overordnet myndighed un-
der efterforskningen, i forbindelse med tiltalerejsningen eller ef-
ter dom inden ankefristens udløb med indstilling om anke-
spørgsmålet.
Det vurderes løbende, hvorvidt der er behov for at indføre en
forelæggelses- eller indberetningsordning på et bestemt område,
f.eks. i forbindelse med ikrafttræden af ny lovgivning. Det kan
f.eks. være med henblik på at sikre, at der er en ensartet praksis
for tiltalerejsning og strafpåstand, som det bl.a. tidligere er sket
i sager om voldtægt.
Forelæggelsesordninger vil også kunne være relevante, hvis der
i øvrigt er behov for i en periode at have skærpet fokus på et
område. Senest er der pr. 1. april 2022 således f.eks. iværksat en
ny forelæggelsesordning på udvisningsområdet, som indebærer,
at alle politikredse indtil videre vil skulle forelægge
Side 2/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 818: Spm. om at statsadvokaterne i alle sager om skyderi altid bør forelægges sagen og overveje, hvorvidt der skal rejses tiltale efter de skærpende bestemmelser i straffelovens § 81 a-b, for videst mulige udnyttelse af bandeparagraffen, til justitsministeren
ankespørgsmålet for statsadvokaten i alle tilfælde, hvor ankla-
gemyndigheden ikke får fuldt medhold i en påstand om udvis-
ning.
For så vidt angår den konkrete sag, som Rigsadvokaten forstår
ligger til grund for spørgsmålet, kan Rigsadvokaten i øvrigt hen-
vise til Justitsministeriets besvarelse af 14. marts 2022 af
spørgsmål nr. 589 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg,
hvoraf det bl.a. fremgår, at Statsadvokaten i Viborg har anmodet
Fyns Politi om en redegørelse for, hvorfor straffelovens § 81 b
ikke var omfattet af tiltalen i den konkrete sag, samt at oplyse,
hvilke tiltag der eventuelt er iværksat i politikredsen for at undgå
lignende fejl fremover.”
Side 3/3