Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2581862_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Retsudvalg
Dato: 24-05-2022
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPEGW
Sagsnr.: 2206784
Dok. nr.: 2259278
Folketingets Retsudvalg har den 26. april 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 812
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 812:
”Vil
ministeren oplyse, om der har været overvejelser om at etablere et statsfinansie-
ret videns- og forskningscenter på voksenområdet, som skal udvikle viden, der kan
forbedre forebyggelsen af seksuelle overgreb på børn i Danmark, ligesom man har
det på børne/ungeområdet (Janus) og for ofrene (det tidligere Center for Seksuelle
overgreb, CSO), henset til at det tilsyneladende er vanskeligt at få eksterne fondsmid-
ler til at gennemføre forskning i gerningsmænd, der begår seksuelle overgreb på børn
og voksne, og om personer der er i risiko for at handle på deres seksuelle interesse i
at skade børn eller andre? Hvis ikke der har været overvejelser om at støtte forskning
i gerningsmænd og potentielle gerningsmænd, på trods af at det er afgørende for at
afværge seksuelle overgreb på børn og voksne, vil ministeren oplyse hvorfor?”
Svar:
Der er ikke en igangværende proces for at etablere et statsfinansieret videns- og
forskningscenter på voksenområdet.
Der blev med Finansloven for 2018 afsat 2 mio. kr. i 2018 og 1 mio. kr. årligt i perio-
den 2019-2021 til at foretage en afdækning af behandlingstilbud til pædofile med
henblik på at styrke indsatsen på området.
./.
På den baggrund har COWI på vegne af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten
”Undersøgelse af muligheder for at styrke indsatsen
til mennesker med pædofile tan-
ker.” Rapporten blev offentliggjort i foråret 2019 og kan findes på Sundhedsstyrel-
sens hjemmeside. Rapporten er vedlagt dette svar.
Rapporten indeholder bl.a. en kortlægning af behandlings- og rådgivningstilbud til
personer med pædofile tanker og præsenterer en række forslag til mulige indsatsom-
råder.
Sundhedsministeriet er opmærksom på, at COWI i rapporten bl.a. peger på at der på
voksenområdet ikke eksisterer et fælles videnscenter. Der er dog ikke finansiering til
at understøtte etableringen af et videnscenter på voksenområdet.
Sundhedsordførerne blev den 13. oktober 2021 orienteret om status på udmøntning
af midlerne på finanslovens § 16.51.78 til at foretage en afdækning af behandlingstil-
bud til pædofile med henblik på at styrke indsatsen på området. Af ordførernotatet
fremgik det, at der blev afsat 5 mio. kr. i perioden 2018-2021 til initiativet. Heraf blev
der i 2018 afsat 0,7 mio. kr. til, at COWI på vegne af Sundhedsstyrelsen udarbejdede
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 812: Spm. om etablering af et statsfinansieret videns- og forskningscenter på voksenområdet, med forskning i gerningsmænd og potentielle gerningsmænd for forebyggelse af seksuelle overgreb på børn i Danmark, til sundhedsministeren
rapporten ”Undersøgelse
af muligheder for at styrke indsatsen til mennesker med pæ-
dofile tanker”.
Den videre proces for den konkrete udmøntning har imidlertid været
forsinket grundet COVID-19, hvilket desværre har medført, at de resterende midler
for årene 2018-2020 ikke kan anvendes.
Jeg finder det naturligvis meget beklageligt, at midlerne ikke er blevet anvendt på at
styrke området og er oplyst om, at den manglende udmøntning skyldes COVID-19.
De tilbageværende midler på 1,0 mio. kr. i 2021 er udmøntet til Sundhedsstyrelsen til
at igangsætte en oplysningskampagne, som skal udbrede information om rådgiv-
nings- og behandlingstilbud på området. Arbejdet med oplysningsindsatsen blev
igangsat i februar 2022, og Sundhedsstyrelsen er ved at forberede en oplysningsind-
sats i samarbejde med Sexologisk Klinik, København. Oplysningsindsatsen skal ud-
brede viden og kendskab til initiativet ”BrydCirklen.dk”, der er et tilbud, hvor fagper-
soner fra Sexologisk Klinik tilbyder anonym telefonrådgivning til voksne med seksu-
elle tanker om børn.
Herudover vil Sundhedsministeriet arbejde videre med at skabe lovhjemmel til ad-
gang til sygehusbehandling uden henvisning ved ønske om behandling for personer
med pædofile tanker (ændret henvisningspraksis). Desuden arbejdes videre med at
afklare muligheden for at skærme journaloplysninger om behandling for pædofile
tanker.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Emilie Gjerløff Werther
Side 2