REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 808: Spm. om Danmarks forskning i behandlingsmetoder der forebygger seksuelle overgreb på børn og voksne mere effektivt, til sundhedsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2021-22

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 812

Offentligt

FEBRUAR 2019

SUNDHEDSSTYRELSEN

UNDERSØGELSE AF MULIGHEDER

FOR AT

STYRKE INDSATSEN

TIL

MENNESKER MED PÆDOFILE TANKER

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 808: Spm. om Danmarks forskning i behandlingsmetoder der forebygger seksuelle overgreb på børn og voksne mere effektivt, til sundhedsministeren

ADRESSE

COWI A/S

Parallelvej 2

2800 Kongens Lyngby

TLF

FAX

WWW

+45 56 40 00 00

+45 56 40 99 99

cowi.dk

FEBRUAR 2019

SUNDHEDSSTYRELSEN

UNDERSØGELSE AF

MULIGHEDER FOR AT

STYRKE

INDSATSEN

TIL MENNESKER

MED PÆDOFILE TANKER

UNDERSØGELSE AF MULIGHEDER FOR AT STYRKE

INDSATSEN TIL MENNESKER MED PÆDOFILE TANKER

INDHOLD

2.1

2.2

3.1

5.1

5.2

5.3

5.4

BILAG A

RESUMÉ

BAGGRUND OG FORMÅL

Opgaveforståelse og undersøgelsesspørgsmål

Målgrupper

KORTLÆGNING

Nationale tilbud og erfaringer

TVÆRGÅENDE ANALYSE AF ERFARINGER

MULIGE INDSATSOMRÅDER

Øget oplysning

Bedre betingelser og adgang til tilbud

Øget viden og videndeling

Iværksættelse og forankring af indsatser

METODE OG DATA

Metode

Dataindsamling

UNDERSØGELSE AF MULIGHEDER FOR AT STYRKE

INDSATSEN TIL MENNESKER MED PÆDOFILE TANKER

RESUMÉ

På finansloven for 2018 er der de næste fire år afsat i alt fem millioner kroner

til at styrke indsatsen overfor mennesker med pædofile tanker. Baggrunden

for initiativet er, at relativt få mennesker med pædofile tanker om børn

søger professionel hjælp. Dette kan blandt andet skyldes den høje grad

af stigmatisering, som gruppen møder. En anden væsentlig faktor er den

eksisterende henvisningspraksis, som kræver, at henvisning til behandling

skal ske igennem egen læge.

Formålet med nærværende undersøgelse

er at kortlægge de eksisterende tilbud og

behandlingsmuligheder til mennesker med pædofile

tanker i Danmark og internationalt med henblik

på at undersøge, hvorledes indsatsen overfor

mennesker med pædofile tanker kan styrkes.

Målgruppen, mennesker med pædofile tanker,

er en heterogen gruppe, som overordnet kan

inddeles i henholdsvis ikke-udøvende pædofile og

seksuelle krænkere. En relevant undermålgruppe

er børn og unge med seksuelt bekymrende eller

krænkende adfærd, da disse kan være i risiko for

senere i livet at opleve pædofile tanker. Indenfor

hver af de ovennævnte undermålgrupper kan der

udføres en yderligere opdeling i forhold til, hvorvidt

de ikke-udøvende pædofile har kontrol over deres

tanker eller ej, og hvorvidt de seksuelle krænkere

har anvendt børneporno, udført seksuelle overgreb

eller begge dele.

I Danmark består behandlingsindsatsen

til mennesker med pædofile tanker af fire

institutioner, Sexologisk Klinik ved Rigshospitalet,

Retspsykiatrisk afdeling i Middelfart i

samarbejde med Psykoterapeutisk team ved

Odense Universitetshospital, Retspsykiatrisk

ambulatorium ved Aarhus Universitetshospital

og Herstedvester Fængsel, som tilsammen

udgør den national behandlingsordning målrettet

voksne. Behandlingsordningen varetager

behandling af dømte seksuelle krænkere der

typisk har fået et vilkår om behandling ifm.

med deres dom. Herudover tilbydes også

behandling til selvhenvendere, der er henvist

gennem praktiserende læge. Den landsdækkende

behandling varetages primært af psykiatere og

psykologer. Behandlingen består primært af

individuel samtaleterapi og gruppeterapi, og

forløbenes længde varierer afhængigt af patientens

behov. Foruden behandlingsordningen eksisterer

et anonymt rådgivende tilbud, Bryd Cirklen, der

består af såvel en hjemmeside som en hjælpelinje.

Hjælpelinjen betjenes af psykiatere og psykologer fra

Sexologisk Klinik, Rigshospitalet, som kan rådgive

borgerne og orientere om behandlingstilbud.

Derudover eksisterer landsdækkende behandling af

børn og unge, som først blev etableret i København

ved JanusCenteret og efterfølgende er blevet

udbredt til både Aarhus, Aalborg og Odense.

Målgruppen er børn og unge i alderen 4-18 år

med enten seksuelt bekymrende eller krænkende

adfærd. Tilbuddet består af dels et udredningsforløb

og derudover muligheden for et behandlingsforløb,

såfremt udredningen viser behov derfor, og den

kommunale sagsbehandler vurderer det relevant.

Af internationale tilbud har The Dunkenfeld Project i

Tyskland særlig erfaring med anonym behandling af

mennesker med pædofile tanker og derudover også

erfaring med anonym telefonrådgivning. I Sverige har

de ligeledes udbredt erfaring med telefonrådgivning

gennem linjen PrevenTell. Særligt for denne

hjælpelinje er, at rådgiverne har mulighed for direkte

at henvise borgerne til behandling uden henvisning

fra en læge og samtidig skærme journaloplysninger.

Red Barnet i Finland har erfaring med et online

selvhjælpsprogram med formål om at engagere

potentielle krænkere til at overveje konsekvenserne

af deres seksuelle aktiviteter rettet mod børn og

give dem værktøjer til at kontrollere deres adfærd. I

England eksisterer et særligt tilbud til tidligere dømte

med det formål at etablere et netværk omkring

den tidligere dømte for at hjælpe dem med at

blive integreret i lokalsamfundet efter endt dom og

dermed forsøge at forebygge nye overgreb.

Igennem kortlægningen af nationale og internationale

indsatser er der blevet identificeret en række

områder, hvorved indsatsen til målgruppen i

Danmark kan forbedres. Helt overordnet vil

indsatsen kunne styrkes indenfor tre hovedområder:

›

Øget oplysning

›

Bedre betingelser for tilbud og adgang til tilbud

›

Øget viden og videndeling

ØGET OPLYSNING

Stigmatisering er en væsentlig problemstilling

indenfor dette felt og medfører forringelse af

målgruppens livskvalitet og selvopfattelse, hvilket

hæmmer dem i at opsøge hjælp, da de oplever

fordømmelse. Derfor er det væsentligt at igangsætte

indsatser til afstigmatisering og opbygning af en

ikke fordømmende tilgang til målgruppen. Hertil

vil et konkret tiltag være en offentlig kampagne

baseret på personlige historier, der kan bidrage til at

menneskeliggøre mennesker med pædofile tanker.

Derudover har analyserne påvist et behov for øget

oplysning om de allerede eksisterende tilbud, da

en mangel derpå udgør en væsentlig hæmsko.

Oplysningskampagner om eksisterende tilbud

kan anvendes til at styrke antallet af henvendelser

til eksempelvis Bryd Cirklen, hvor internationale

erfaringer med fordel kan anvendes. Børne- og

ungeområdet udfordres af, at ikke alle kommuner

kender til de eksisterende tilbud.

EKSEMPLER PÅ MULIGE OPLYSNINGSINDSATSER

›

Offentlig kampagne ift. afstigmatisering

baseret på personlige historier, der er med til at mennes-

keliggøre mennesker med pædofile tanker.

›

Udvidelse af eksisterende oplysning på området – eksempelvis Bryd Cirklen. Her kan eksempelvis

skeles til oplysningsarbejdet i Finland og Tyskland, hvor der bl.a. er yderligere oplysninger om

området samt selv-test værktøjer.

›

Brug af tekniske løsninger der guider brugere til oplysning. En øget anvendelse af ’triggers’ på

søgeord på internettet / det mørke internet, der kan guide til oplysende hjemmesider som eksem-

pelvis BrydCirklen.dk.

›

Integration af temaet i seksualundervisningen, hvor der tales bredt om seksualitet. Kan bl.a.

medvirke til at give unge rådgivning ift. hvor man kan opsøge hjælp.

›

Seminarer og oplysning til andre social- og sundhedsprofessionelle og eventuelt udvidet til at

inddrage lærere, pædagoger, socialrådgivere og behandlere i psykiatrien.

›

Erfaringer fra andre landes oplysningsindsatser kan med fordel inddrages. Eksempelvis fra ANOVA,

Finland og Tyskland. Erfaringer fra Tyskland har bl.a. vist at bredde oplysning i det offentlige rum er

særligt effektivt gennem oplysningsmateriale formidlet i busser og anden offentlig transport.

BEDRE BETINGELSER FOR TILBUD

OG ADGANG TIL TILBUD

Et andet vigtigt område, som vil styrke indsatsen,

er bedre betingelser for tilbud og adgang dertil. En

udvidelse af Bryd Cirklen vil være relevant for dels

at øge informationsniveauet på hjemmesiden og

eksempelvis anvende erfaringerne med selvtests

fra Red Barnet i Finland. Derudover kunne det være

fordelagtigt at udvide den klassiske telefon-hotline til

andre kommunikationskanaler så som chatfora og

eller kontaktmuligheder via de sociale medier.

Betingelserne kan ligeledes styrkes ved en

ændring af henvisningspraksis, så en henvisning

fra praktiserende læge ikke er nødvendig for, at

borgeren kan indgå i og modtage tilbud. Dette

må forventes at øge adgangen til tilbuddene, da

det fjerner en væsentlig barriere for målgruppen i

forbindelse med at opsøge hjælp. Derudover vil en

afskærmning af journaloplysninger fra andre dele

af sundhedsvæsenet være fordelagtigt for at skabe

mere tryghed for de borgere, som opsøger hjælp.

Dette har de gode erfaringer med på Sexologisk

Klinik, Rigshospitalet og i Sverige.

UNDERSØGELSE AF MULIGHEDER FOR AT STYRKE

INDSATSEN TIL MENNESKER MED PÆDOFILE TANKER

Det kan endelig overvejes at indføre anonym behandlingsmulighed efter samme model

som det er i dag på alkohol- og misbrugsområdet. En sådan ordning ville betyde, at der

indledningsvist er mulighed for at være anonym, men at dette ophører, hvis den skærpede

underretningspligt kommer i spil eller hvis medicinsk behandling begyndes.

MULIGE INDSATSER DER GIVER BEDRE BETINGELSER OG ADGANG TIL TILBUD

›

En portal

som samlet indgang med oplysning og rådgivning om muligheder og tilbud på området.

Dette kan ske gennem en udvidelse af den eksisterende BrydCirklen.dk

›

Ændrede rammer

der sikrer øget rekruttering blandt borgere med behov for hjælp. Dette kan ske

gennem præciserede anbefalinger eller krav fra Sundhedsstyrelsen om:

›

Afskaffelse af hidtidig henvisningspraksis gennem praktiserende læge

›

Indførelse af skærmede journaler på området

›

Mulighed for anonymitet efter samme model som i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen

›

Revision af den nationale behandlingsordning.

Ordningen er ikke revideret siden indførelsen

i 1997. En opdatering af denne vil gøre den tidssvarende og bl.a. tage højde for den stigende

anvendelse af børneporno som er kommet i takt med internettets udbredelse.

ØGET VIDEN OG VIDENDELING

Der eksisterer i dag en begrænset viden og

forskning inden for området af mennesker med

seksuelle tanker og fantasier om børn, hvor bl.a.

effektstudier af behandlingsindsatser efterlyses.

Indenfor børn- og unge området har der siden 2003

eksisteret et videnscenter, som har været forankret i

JanusCenteret, der har bidraget til landsdækkende

dokumentation og vidensopsamling. Et sådant

center eksisterer ikke på voksenområdet, men der

er dog bred enighed blandt de fagprofessionelle om,

at der er behov for et sådant center. COWI vurderer,

at en etablering af et sådant center vil medvirke til

at styrke og dokumentere indsatsen samt skabe

videndeling til øvrige behandlere og interessenter.

MULIGE INDSATSER DER SKABER

ØGET VIDEN OG VIDENSDELING

›

Et fælles videnscenter på området.

Et videnscenter kan med fordel tage

udgangspunkt i det allerede eksisterende

videnscenter på børne- og ungeområdet.

Med yderligere midler kan voksenområdet

integreres heri.

Området for tilbud til mennesker med pædofile

tanker involverer på centralt niveau både

Sundheds- og Ældreministeriet, Børne- og

Socialministeriet og Justitsministeriet. Det er

centralt for en forbedret indsats på området,

at disse iværksættes i form af anbefalinger og

initiativer fra de centrale myndigheder.

UNDERSØGELSE AF MULIGHEDER FOR AT STYRKE

INDSATSEN TIL MENNESKER MED PÆDOFILE TANKER

BAGGRUND

OG FORMÅL

Med finansloven for 2018 og sundhedspuljen målrettet særlige

initiativer på sundhedsområdet er der over de næste fire år afsat i

alt fem millioner kroner til, at mennesker med pædofile tanker skal

have adgang til bedre behandlingstilbud.

Baggrunden for initiativet

er blandt andet, at en lav andel af mennesker med pædofile tanker

opsøger professionel hjælp. Fagpersoner erfarer, at to ud af tre mister

kontakten til behandlingssystemet efter henvendelse til det anonyme

rådgivningstilbud, Bryd Cirklen.

Det vurderes, at den lave andel af

personer, der opsøger hjælp, afhænger af forskellige faktorer.

›

En væsentlig faktor er den stigmatisering og det

tabu, som generelt er forbundet med at have pæ-

dofile tanker. Flere føler, at de mødes med mistanke

og afsky, når de opsøger hjælp, også selvom de

aldrig har handlet på deres tanker.

›

En anden væsentlig faktor er den eksisterende

henvisningspraksis i Danmark. Henvisning skal ske

via en læge, oftest den praktiserende læge, hvilket

medfører, at patientens informationer indføres i

patientjournalen, og der er således ikke mulighed

for anonym henvisning. Kun enkelte steder har

mulighed for at skærme journaloplysninger, så de

ikke kan tilgås fra andre afdelinger, hvor patienten

måtte søge behandling for andre lidelser. Dette

kan være vanskeligt, da der i forbindelse med et

behandlingsforløb er oplysninger, som bør være

tilgængelige for professionelle, så det er muligt at

gøre brug af den skærpede underretningspligt, hvis

det vurderes, at et barn er i fare.

Varigheden af og opfølgningen på behandlingen

er endnu en udfordring på feltet, vurderer samme

eksperter (Se Bilag A for oversigt over datagrundlag).

Den rette behandling kan have stor betydning for,

hvorvidt der begås overgreb, og opfølgning på

denne kan være afgørende for forebyggelse af nye/

gentagne overgreb også efter et behandlingsforløb

og/eller en eventuel dom. Effekten af behandling på

personer, som ikke har begået overgreb, er endnu

ikke påvist i Danmark. International forskning viser, at

behandling af personer dømt for seksuelle overgreb

kan forebygge en tredjedel af nye overgreb.

Undersøgelser viser, at flere personer, der er

dømt for seksuelle overgreb på børn, og som har

modtaget en dom med vilkår om behandling eller

fået vilkår i forbindelse med prøveløsladelse, ønsker

at fortsætte behandling ud over det toårige forløb,

man i dag får som vilkår. Mange mennesker med

pædofile tanker slipper aldrig af med disse tanker, og

derfor er forløbet efter løsladelsen af stor betydning.

Sundheds- og Ældreministeriet. Anonym adgang til behandling for pædofili på vej: https://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/

Sundhedspolitik/2018/August/Anonym-adgang-til-behandling-for-paedofili-paa-vej.aspx

https://politiken.dk/indland/art6403105/Flertal-%C3%A5bner-for-anonym-behandling-af-p%C3%A6dofile-tanker

Hjemmesiden Virtuous Pedophiles, som bl.a. hjælper og støtter pædofile som gerne vil undgå at begå overgreb/have seksuel kontakt

med børn https://www.virped.org/giving-getting-help.html

Olver et. al. (2009) Outcome Evaluation of a High-Intensity Inpatient Sex Offender-Treatment Program.

Journal of Interpersonal Violence,

24(3). 522-536.

Hvis ikke der bliver fulgt op, kan der være risiko for,

at nogle af disse personer ender i social isolation og

deroute, hvilket øger risikoen for, at de begår nye

overgreb igen.

Formålet med nærværende undersøgelse er at få

kortlagt, hvilke tilbud og behandlingsmuligheder der

er i Danmark i dag, og hvilke internationale erfaringer

man kan drage nytte af i styrkelsen af indsatsen

overfor mennesker med pædofile tanker i Danmark.

2.1.1

ÅRSAGER TIL PÆDOFILI OG

DIAGNOSEKRITERIER

2.1

OPGAVEFORSTÅELSE OG

UNDERSØGELSESSPØRGSMÅL

Undersøgelsen vil først afdække hvilke indsatser

og behandlingstilbud, der findes i dag i Danmark,

og hvordan de er tilrettelagt. Derefter vil relevante

internationale erfaringer på området blive afdækket.

Afdækningen af området vil bidrage til at kvalificere

og nuancere problemstillingen, så det tydeliggøres,

hvor der er behov for yderligere/andre tiltag, og

hvordan man kan forebygge og behandle bedst i

forhold til målgruppen. Desuden vil afdækningen

af området identificere forskellige muligheder for at

styrke indsatser og behandlingstilbud på området.

Mere præcist vil undersøgelsen se nærmere på:

›

Hvilke indsatser og behandlingstilbud findes der i

Danmark for mennesker med pædofile tanker, og

hvordan er de tilrettelagt?

›

Hvilke udenlandske erfaringer kan inddrages

i forbindelse med tilrettelæggelsen af danske

indsatser og tilbud for mennesker med

pædofile tanker?

›

Hvorledes kan nationale og internationale

erfaringer anvendes fremadrettet i forbindelse med

tilrettelæggelse af behandlingstilbud og indsatser i

Danmark for mennesker med pædofile tanker?

›

Hvordan og i hvilket omfang er det muligt at

etablere og implementere anonym adgang og

anonym behandling for mennesker med pædofile

tanker, og hvilke særlige opmærksomhedspunkter

er der i den forbindelse?

Grundlæggende hersker der tvivl om de konkrete

årsager til, at pædofili opstår. Indenfor psykologien

har mange forskellige retninger bidraget med bud

derpå, men forklaringen er ikke enkel. Der kan

muligvis være en familiemæssig sammenhæng,

hvor det dog ikke er klart, hvorvidt det stammer fra

genetik eller tillært adfærd. Derudover kan faktorer

som seksuelt misbrug i barndommen og hormonelle

uregelmæssigheder muligvis øge risikoen, men dette

er ikke bevist.

Derfor skal man være forsigtig med

at drage konklusioner om årsagerne til pædofili.

I puberteten udvikles den seksuelle orientering,

og det er allerede der, mange pædofile bliver

opmærksomme på deres pædofilisymptomer.

Der eksisterer forskellige diagnosekriterier for,

hvornår man er pædofil.

Ud fra

Diagnostic and Statistical Manual of

Mental Disorders (DSM-5)

karakterises pædofili

ud fra kriterierne om, 1) at der over en periode

på 6 måneder har været tilbagevendende intense

seksuelle fantasier, lyst eller adfærd, som har

omfattet seksuel aktivitet med et præpubertært barn

eller flere børn (13 år eller yngre), 2) Individet har

handlet på de seksuelle lyster eller også medfører

lysterne eller fantasierne betydelig lidelse for

individet, 3) Individet er mindst 16 år og mindst 5 år

ældre end barnet fra første kriterie.

Ifølge det internationale sygdomsklassifikationssy-

stem ICD-10

karakteriseres pædofili som:

›

Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser

(inklusiv psykiske udviklingsforstyrrelser).

›

Forstyrrelser i personlighedsstruktur og i adfærd i

voksenalderen.

›

Seksuelle afvigelser (perversioner) og herunder, at

pædofili er en seksuel præference for børn, piger

eller drenge eller begge dele, normalt i præpu-

berteten eller i den tidlige pubertetsalder.

Dermed betragtes pædofili af behandlingssystemet

som en psykisk sygdom, der giver sig udslag i en

seksuel orientering mod børn.

Psychology today. Pedophilia. 2018. https://www.psychologytoday.com/us/conditions/pedophilia

American Psychiatric Association (APA) (2013).

Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders: DSM-5

ed.). Washington, DC.

The ICD-10 Classification of Mental and Behavioural Disorders: http://www.who.int/substance_abuse/terminology/icd_10/en/

Oversættelse af ICD-10 kode F65.4 for pædofili: “A

sexual preference for children, boys or girls or both, usually of prepubertal or early

pubertal age.”

UNDERSØGELSE AF MULIGHEDER FOR AT STYRKE

INDSATSEN TIL MENNESKER MED PÆDOFILE TANKER

2.1.2

RELEVANT LOVGIVNING PÅ

OMRÅDET

De mest centrale paragraffer i straffeloven i forhold til

området findes i kapitel 24 og er:

§ 210. Den, der har samleje med en slægtning

i nedstigende linje, straffes med fængsel indtil

6 år. Adoptionsforhold sidestilles med biologisk

slægtskab. Stk. 2. Den, der har samleje med sin

broder eller søster, straffes med fængsel indtil 2

år. Straffen kan bortfalde for den, der ikke er fyldt

18 år. Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder

tilsvarende anvendelse med hensyn til andet seksuelt

forhold end samleje.

§ 216 Stk. 2. For voldtægt straffes med fængsel indtil

12 år den, der har samleje med et barn under 12 år.

§ 222. Den, som har samleje med et barn under

15 år, straffes med fængsel indtil 8 år, medmindre

forholdet er omfattet af § 216, stk. 2. Stk. 2. Har

gerningsmanden skaffet sig samlejet ved udnyttelse

af sin fysiske eller psykiske overlegenhed ved brug

af tvang eller fremsættelse af trusler kan straffen

STRAFFELOVEN

DEN SEKSUELLE LAVALDER

Den seksuelle lavalder i Danmark er fastsat til 15 år.

Det betyder, at seksuelle forhold med børn under

15 år er ulovlige. Lovens formål er at beskytte børn.

Selvom det i udgangspunktet er ulovligt at have et

seksuelt forhold til en person under 15 år, er det

ikke ulovligt såfremt det seksuelle forhold bygger

på gensidig enighed og lyst mellem eksempelvis to

unge på 14 år.

Unge i alderen 15 til 17 år har ret til at have et aktivt

seksualliv, men straffeloven fremhæver, at en anden

ung eller en voksen ikke må have seksuelle forhold

til unge under 18 år, hvis man samtidig har f.eks.

en pædagogisk opgave (lærer, pædagog, træner,

spejderleder m.m.) over for den unge. En 16-årig kan

altså godt være gode venner med f.eks. sin træner

på 18 år – men de må ikke have et seksuelt forhold

med hinanden.

LBK nr. 1156 af 20/09/2018 (Straffeloven)

stige til fængsel indtil 12 år. Stk. 3. Ved fastsættelse

af straffen efter stk. 1 skal det indgå som en

skærpende omstændighed, at gerningsmanden har

skaffet sig samlejet ved udnyttelse af sin fysiske eller

psykiske overlegenhed.

§ 223. Den, som har samleje med en person under

18 år, der er den skyldiges stedbarn eller plejebarn

eller er betroet den pågældende til undervisning

eller opdragelse, straffes med fængsel indtil 4 år.

Stk. 2. Med samme straf anses den, som under

groft misbrug af en på alder og erfaring beroende

overlegenhed forfører en person under 18 år

til samleje.

§ 225. Bestemmelserne i §§ 216-224 finder

tilsvarende anvendelse med hensyn til andet

seksuelt forhold end samleje.

§ 226. Den, der optager pornografiske fotografier,

film el.lign. af en person under 18 år med forsæt til

at sælge eller på anden måde udbrede materialet,

straffes med bøde eller fængsel indtil 6 år.

§ 227. Den, der medvirker til, at en person under

18 år deltager i en forestilling med pornografisk

optræden, straffes med bøde eller fængsel indtil

6 år. Stk. 2. Den, der som tilskuer overværer en

forestilling som nævnt i stk. 1 med deltagelse af en

person under 18 år, straffes med bøde eller fængsel

indtil 2 år.

§ 232. Den, som ved uanstændigt forhold krænker

blufærdigheden, straffes med bøde eller fængsel

indtil 2 år eller, hvis forholdet er begået over for et

barn under 15 år, med bøde eller fængsel indtil 4 år.

SERVICELOVEN

Af kapitel 27 fremgår den skærpede

underretningspligt:

§ 153. Personer, der udøver offentlig

tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette

kommunalbestyrelsen, hvis de under udøvelsen af

tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til

at antage.

at et barn eller en ung under 18 år kan have

behov for særlig støtte,

at et barn umiddelbart efter fødslen kan få

behov for særlig støtte på grund af de vordende

forældres forhold,

at et barn eller en ung under 18 år kan have

behov for særlig støtte på grund af barnets eller

den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af

at opfylde undervisningspligten, eller

at et barn eller en ung under 18 år har været

udsat for overgreb.

SUNDHEDSLOVEN

Af kapitel 9 fremgår tavshedspligt, videregivelse og

indhentning af helbredsoplysninger m.v.

§ 40. En patient har krav på, at sundhedspersoner

iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen

af deres erhverv erfarer eller får formodning om

angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold

og andre fortrolige oplysninger, jf. dog reglerne i

denne lov.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for

studerende, der som led i en sundhedsvidenskabelig

eller sundhedsfaglig uddannelse deltager i

behandlingen af en patient uden at være medhjælp.

Stk. 3. I de tilfælde, hvor en sundhedsperson

efter §§ 41-46 er tillagt beføjelser efter de enkelte

bestemmelser, påhviler det overordnede ansvar

for, at oplysninger videregives eller indhentes i

overensstemmelse med loven, den driftsansvarlige

myndighed.

FORTOLKNING AF LOVGIVNING

På baggrund af lovgivningen i forhold til den

skærpede underretningspligt og tavshedspligten

er sundhedspersoner i udgangspunktet underlagt

tavshedspligt i udøvelsen af deres erhverv. Men hvis

en sundhedsperson får kendskab til eller har grund til

at antage, at et barn har behov for særlig støtte eller

har været udsat for overgreb, så er de underlagt den

skærpede underretningspligt.

LBK nr. 1114 af 30/08/2018 (Serviceloven)

LBK nr. 1286 af 02/11/2018 (Sundhedsloven)

UNDERSØGELSE AF MULIGHEDER FOR AT STYRKE

INDSATSEN TIL MENNESKER MED PÆDOFILE TANKER

Den skærpede underretningspligt trumfer alt –

inklusiv tavshedspligten – og eksisterer for at

beskytte børn. Denne type af underretningspligt

findes i de fleste lande, vi normalt sammenligner

os med. I indsatser og behandling af mennesker

med pædofile tanker betyder dette, at der i

udgangspunktet ikke er fuld fortrolighed mellem

behandler og patient.

2.2

MÅLGRUPPER

Mennesker, der har seksuelle tanker om børn, er

generelt lige så forskellige som alle andre mennesker.

Men fælles for dem er, at de lever med en tyngende

hemmelighed […]. Seksuelle tanker om børn er tabu

i vores samfund og kan være umuligt at tale med

venner eller familie om. De fleste lever med en stor

frygt for at blive afsløret af politiet. Og for at miste

familie, job og venner, hvis det bliver opdaget, hvilke

tanker der rumsterer i hovedet.

I arbejdet med forebyggende, behandlende og

rehabiliterende tiltag for mennesker med pædofile

tanker er det væsentligt at være opmærksom

på, at målgruppen er heterogen. Overordnet

kan gruppen af mennesker med pædofile tanker

opdeles i to undermålgrupper. De betegnes her som

henholdsvis

ikke-udøvende pædofile

seksuelle

krænkere.

Foruden de to målgrupper er der endnu

en undermålgruppe, som er børn og unge med

seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd.

Denne undermålgruppe medtages, da nogen

unge allerede i puberteten bliver opmærksomme

på, at de har pædofile tanker i forbindelse med

udviklingen af deres seksualitet. De kan senere

være i risiko for at blive enten en del af de ikke-

udøvende pædofile eller seksuelle krænkere, hvorfor

det er væsentligt at sætte tidligt ind, da der et er

forebyggelsespotentiale. Det er dog langtfra alle i

denne målgruppe, som viser sig at have pædofile

tanker. Figur 1 illustrer de tre målgrupper.

BØRN OG UNGE

MED SEKSUELT

BEKYMRENDE ELLER

KRÆNKENDE

ADFÆRD

BEGÅET OVERGREB

IKKE BEGÅET OVERGREB

KONTROL OVER TANKER

IKKE-UDØVENDE

PÆDOFILE

MANGLENDE KONTROL

OVER TANKER

BØRNEPORNO

SEKSUELLE

KRÆNKERE

SEKSUELLE OVERGREB

KONTROL OVER

TANKER

BØRNEPORNO OG

SEKSUELLE OVERGREB

FIGUR 1:

Oversigt over målgrupper

Kilde:

Figur udarbejdet af COWI

Bryd Cirklens hjemmeside https://www.psykiatri-regionh.dk/bryd-cirklen/seksuelle-tanker-om-boern/Sider/default.aspx

Figuren viser, at målgruppen af

børn og unge med

seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd

ikke

på nuværende tidspunkt er en del af den primære

målgruppe, men pilene i venstre side i figuren antyder,

at de potentielt kan blive det (hvis de ikke får den

rette støtte og behandling). Pilene i højre side i

figuren viser, at der er potentiale i at forebygge nye

hændelser for gruppen af seksuelle krænkere og for

dem med manglende kontrol over deres tanker, som

er personer, der er angste for at komme til at begå

seksuelle overgreb og kan være i risiko for det, hvis

ikke de får værktøjer til at få kontrol over deres tanker.

Ideelt set burde tilstrækkelige tilbud, forebyggelse

og den rette behandling sikre at alle mennesker med

pædofile tanker får kontrol over deres adfærd, hvilket

boksen markeret med grøn i figuren viser. Det er dog

væsentligt at nævne, at interventionen realistisk set

ikke vil kunne garantere en 100 pct. effekt, men vil

bidrage til en så høj effekt som muligt.

For målgruppen af børn og unge med seksuel

bekymrende eller krænkende adfærd kan gruppen

enten have begået overgreb eller have en bekymren-

de adfærd. I gruppen som har begået overgreb har

ca. en tredjedel selv været udsat for overgreb.

Gruppen af

ikke-udøvende pædofile

er karakteriseret

ved at have seksuelle tanker om børn, men handler

ikke på tankerne, og har derfor ikke krænket børn.

Gruppen af ikke-udøvende pædofile er dog ikke

homogen. Der er forskel på i hvor høj grad, de ikke-

udøvende pædofile har kontrol over deres seksuelle

tanker om børn og dermed i hvor høj grad, de kan

håndtere tankerne på en sådan måde, at de ikke

handler derpå. I Figur 1 opdeles de ikke-udøvende

pædofile i henholdsvis personer med kontrol og

manglende kontrol over tankerne. Det er vigtigt at

nævne, at kontrollen over tankerne kan opfattes som

et kontinuum og at yderpunkterne præsenteres i

figuren. Derudover er der også den forskel, at en del

af denne undermålgruppe søger hjælp til at håndtere

tankerne og disse benævnes selvhenvendere, hvor

andre ikke opsøger hjælpen.

Årligt modtager Bryd Cirklen mellem 60–80

henvendelser fra personer, som søger hjælp, da

de oplever seksuelle tanker om børn. Op mod

2/3 af disse personer kommer ikke i kontakt med

sundhedsvæsenet.

Derudover viser en tysk

undersøgelse, at en andel på 12 pct. af dem, som

har seksuelle fantasier om børn, havde overvejet at

søge hjælp grundet deres interesse i børn.

Gruppen af

seksuelle krænkere

kan opdeles i

henholdsvis personer, der anvender børneporno og

personer, der begår seksuelle overgreb mod børn

samt personer, som gør begge dele. Fælles for de

tre grupper er, at der udføres en kriminel handling,

som er seksuelt krænkende for barnet.

I sondringen

mellem gruppen sondres der først og fremmest

mellem, om den seksuelle krænker har fået en

dom eller ikke. Dette har betydning for adgangen til

gruppen, da de dømte har mulighed for at deltage

i behandling som en del af deres afsoning. Modsat

er gruppen af personer, der har begået seksuelle

overgreb, men ikke er dømte for det, ofte svære at

identificere. Sondringen er især væsentlig i forhold til

den behandlende tilgang, da en større del af dem,

som dømmes for anvendelse af børneporno, ikke

nødvendigvis har en oplevelse af at have gjort noget

forkert, da de ikke har forgrebet sig fysisk på et barn.

Behandling af denne gruppe kan derfor kræve et

særligt fokus på at få ændret personernes forståelse

af, at anvendelse af børneporno også skader børn.

Et andet vigtigt aspekt i forhold til gruppen af seksuelle

krænkere, som begår seksuelle overgreb mod børn

og dømmes, er, at op imod halvdelen af gruppen

ikke opfylder kriterierne for pædofili.

Det kan der

være forskellige årsager til, og det er ofte komplekse

problemstillinger, eksempelvis fordi personen selv har

været omsorgssvigtet og/eller udsat for overgreb,

har sociale udfordringer, og/eller at personen ikke

får opfyldt sine seksuelle behov og evt. føler sig

underlegen og derfor søger mod grupper, som er

mere sårbare som f.eks. børn eller unge.

Tabel 1 viser Kriminalforsorgens opgørelse af

personer dømt for sædelighedskriminalitet i

perioden 2006–2009 fordelt på, hvorvidt de opfylder

pædofilidiagnosen eller ikke. Tallene viser, at der

totalt set er 24 pct. af de sædelighedskriminelle som

opfylder pædofilidiagnosen.

https://politiken.dk/indland/art6403105/Flertal-%C3%A5bner-for-anonym-behandling-af-p%C3%A6dofile-tanker

Dombert, B et al. (2016) How Common is Men’s Self-Reported Sexual Interest in Prepubescent Children? The Journal of Sex Research.

53(2). 214-223

Justitsministeriet (2018).

Bekendtgørelse af straffeloven.

BEK nr. 1156 af 20/09/2018.

Reference fra mødet med RedBarnet

UNDERSØGELSE AF MULIGHEDER FOR AT STYRKE

INDSATSEN TIL MENNESKER MED PÆDOFILE TANKER

TABEL 1:

Fordelingen af dømte med og uden pædofilidiagnose i perioden 2006–2009

SEXOLOGISK MIDDELFART RISSKOV

KLINIK

PÆDOFIL

Nej

Total

ANTAL

HERSTEDVESTERFÆNGSEL TOTAL

ANTAL

217

286

ANTAL

335

414

Kilde:

Kriminalforsorgen (2015). En undersøgelse af behandlingsordningen Delrapport 1, visitationsordningen.

Samlet set er den overordnede målgruppe i høj

grad heterogen og har få fælles træk andet end, at

hovedparten af gruppen er mænd, men der er også

et lille antal kvinder. Målgruppen spænder bredt

aldersmæssigt.

Der er et særligt forebyggelsespotentiale for

personer, som har begået seksuelle overgreb,

men ikke ønsker at gøre det igen og for personer i

teenagealderen, som har en bekymrende adfærd.

Forebyggelse i teenagealderen er relevant fordi

seksualiteten udvikles i denne periode, og her bliver

flere unge opmærksomme på, at de har andre

seksuelle tanker end normalen, hvorfor de har brug

for hjælp til at håndtere disse tanker. Dette er både

for at undgå overgreb, men ligeledes for at undgå

den psykiske belastning der kan komme af at gå

alene med disse tanker, samt anspore dem til at få

erfaringer med jævnaldrende, idet en betydelig del af

disse unge er isolerede uden tilstrækkelig mulighed

for at udvikle en mere sund aldersvarende seksualitet

på trods af de pædofile fantasier.

Herudover vurderer eksperter, at der er en gruppe af

mennesker med pædofile tanker, der lever forpint og

ønsker hjælp, men som af forskellige årsager oplever

barrierer ift. at få hjælp. Det vurderes således, at

der er en gruppe af potentielle selvhenvendere, der

ikke får opsøgt hjælp. Denne gruppe omfatter såvel

ikke-udøvende pædofile som seksuelle krænkere.

UNDERSØGELSE AF MULIGHEDER FOR AT STYRKE

INDSATSEN TIL MENNESKER MED PÆDOFILE TANKER

KORTLÆGNING

I dette kapitel kortlægges området for indsatser til mennesker med

pædofile tanker. Kapitlet er delt i to dele. Første del af kapitlet kortlægger

de nationale tilbud og erfaringer. Andel del kortlægger udvalgte

internationale indsatser og erfaringer.

3.1

NATIONALE TILBUD OG

ERFARINGER

3.1.1

TILBUD TIL VOKSNE

Overordnet er der behandlingstilbud henholdsvis til

voksne og til børn og unge.

På voksenområdet er der tre typer behandlingstil-

bud til de forskellige målgrupper. Der er 1) tilbud til

selvhenvendere, dvs. personer, som selv henvender

sig, med henblik på at få behandling for deres

tanker, 2) behandling af personer som har begået

seksualkriminalitet, og som har fået en betinget

dom eller er prøveløsladt med vilkår om behandling

og 3) en landsdækkende anonym telefonrådgivning,

Bryd Cirklen, specielt for voksne med seksuelle

tanker om børn.

På børneområdet er der tre landsdækkende

tilbud til børn og unge med seksuelt bekymrende

adfærd, der alle tilbyder samme form for

behandling. De ligger i København, Odense,

Århus og Aalborg.

Forskellen mellem børne- og voksenområdet

er, at behandlingen på voksenområdet ligger

inden for ressortområderne for Sundheds- of

Ældreministeriet samt Justitsministeriet, mens

behandlingen af børn og unge ligger inden for

Børne- og Socialministeriets ressortområde.

I det følgende præsenteres tilbuddene henholdsvis

til voksne og til børn og unge.

På voksenområdet findes der fire regionale

behandlingssteder placeret i København, Odense,

Middelfart og Aarhus. Disse fire behandlingssteder

tilbyder grundlæggende den samme behandling og

er forankret i hospitalsvæsenet.

Udover ovennævnte fire steder er der for dømte

også udredning og behandling i Herstedvester

fængsel. Behandlingsstedet afhænger af, hvorvidt

borgeren indgår i en ”behandlingsordning”

eller

ej. Personer, der bliver sigtet for at have begået

et seksuelt overgreb, kan blive omfattet af den

særlige behandlingsordning for seksualkriminelle.

Personer, der har begået seksuelle overgreb, men

ikke er blevet anmeldt eller dømt, kan ligeledes

være omfattet af behandlingsordningen. Denne

behandling kan foregå enten på Sexologisk Klinik

i København, på Psykiatrisk Afdeling i Middelfart

eller på Retspsykiatrisk ambulatorium i Aarhus.

Behandlingsstederne i Middelfart og Aarhus er

en del af retspsykiatrien, mens Sexologisk Klinik

i København behandler sædelighedskriminelle

på trods af, at de ikke er en del retspsykiatrien.

Herstedvester Fængsel fungerer som en

visitationsordning for indsatte med en dom under

5 år, hvor det bestemmes, hvilken psykiatrisk og

sexologisk behandling de skal have, samt hvilket

behandlingssted de efterfølgende skal visiteres til.

For dømte med længerevarende straffe tilbydes

behandlingsforløb i Herstedvester Fængsel.

“Behandlingsordningen” blev etableret i 1997 som en forsøgsordning på baggrund af en ændring i straffeloven med fokus på en forstærket

indsats mod sædeligheds-kriminalitet, herunder navnlig seksualforbrydelser begået mod børn. Ordningen blev permanentgjort i 2001. Den

omfatter fire institutioner, Sexologisk Klinik, København, Retspsykiatrisk afdeling i Middelfart i samarbejde med Psykoterapeutisk team,

Oden-se Universitetshospital og Retspsykiatrisk ambulatorium, Aarhus Universitetshospital, Risskov, samt Herstedve-ster Fængsel.

På Sexologisk Klinik i København, Retspsykiatrisk

ambulatorium i Aarhus og Psykoterapeutisk team,

Odense Universitetshospital kan selvhenvendere

også modtage behandling. Siden 2004 har

Sexologisk klinik i København, udover sit nationale

opdrag i behandlingsordningen, tilbudt rådgivning

til mennesker, som oplever, at seksuelle tanker om

børn giver dem problemer eller ødelægger deres liv.

Rådgivning formidles i dag via Bryd Cirklen, der er

en hjemmeside og telefonrådgivning under Region

Hovedstadens Psykiatri etableret i samarbejde med

Red Barnet i 2006. På hjemmesiden kan besøgende

indhente viden om mennesker, der har seksuelle

tanker om børn samt få telefonnummeret på den

anonyme rådgivningslinje, man kan ringe til.

Derudover kan man også indgå i behandlingsforløb

hos en privat praktiserende psykiater. I denne

undersøgelse er der ikke opnået kendskab til, hvad

der karakteriserer målgruppen, som benytter sig af

dette, ej heller har COWI kendskab til omfanget.

Nedenstående Tabel 2 giver et overblik over

behandlingsordningen for voksne i Danmark,

Herstedvester Fængsel og den landsdækkende

anonyme rådgivning, Bryd Cirklen.

Retspsykiatrisk ambulatorium, Aarhus Universitetshospital, Risskov, samt Herstedve-ster Fængsel.

TABEL 2:

Oversigt over behandlingstilbud til voksne i Danmark

RETSPSYKIATRISK

AFDELING I MIDDELFART

RETSPSYKIATRISK

HERSTEDVESTERFÆNGSEL

AMBULATORIUM PÅ AUH

LANDSDÆKKENDE

ANONYM RÅDGIVNING,

BRYD CIRKLEN

SEXOLOGISK KLINIK

RIGSHOSPITALET

PSYKOTERAPEUTISK

TEAM PÅ OUH

BEHANDLINGSORDNINGEN

Behandlingen dækker

Region Syddanmark.

Behandlingen dækker

Region Midt og Region

Nordjylland.

Behandlingen foregår i fængslet,

men visiterer også indsatte til

behandling i retspsykiatrien i

Middelfart, AUH og Sexologisk

Klinik.

Dømte.

Landsdækkende tilbud,

som betjenes af ansatte

på Sexologisk Klinik

Rigshospitalet.

Selvhenvendere.

OMRÅDE

Behandlingen dækker

Region Hovedstaden,

Bornholm og Region

Sjælland.

Dømte. Nogle

af patienterne er

prøveløsladte på den

betingelse, at de går i

ambulant behandling.

Behandlingen består

af enten individuel

samtaleterapi eller

gruppeterapi. Hvert

behandlingsforløb er

tilrettelagt ud fra den

enkelte patients behov

og problemstillinger.

Længden af behandlingen

afhænger af den indsattes

domslængde. Der er også

mulighed for at fortsætte

behandlingen på frivillig

basis efter afsluttet dom.

Der tilbydes primært

individuelt samtaleterapi og

gruppeterapi, som bliver

justeret efter patientens

behov og problemstillinger.

Derudover tilbydes et

gruppeforløb med en

fysioterapeut, hvor der

arbejdes med at komme

i tættere kontakt med

patientens følelser gennem

kroppen. Der tilbydes

også kønsdriftsdæmpende

behandling. Forløbenes

længde varierer.

Dømte, personer

der afventer dom og

selvhenvendere.

Behandlingen dækker

Region Syddanmark.

MÅLGRUPPE

Dømte, personer

der afventer dom og

selvhenvendere.

Selvhenvendere og

borgere med en

afventende dom.

TILBUD

Tilbuddet består af

en udredningsfase og

efterfølgende behandling.

Behandlingen består af

individuel samtaleterapi

eller gruppeterapi og

forløbene er tilrettelagt

ud fra patientens behov

og problemstillinger.

Længden af forløbene

varierer afhængig af

dom og frivilligt efter

patientens ønske og

behov. Behandlingen af

sædelighedskriminelle

foregår i samarbejde med

Kriminalforsorgen.

Tilbuddet består af

en udredningsfase

og efterfølgende

behandling. Behandlingen

tilrettelægges enten som

individuel samtaleterapi

eller gruppebaseret terapi,

hvilket bestemmes ud

fra patientens særegne

egenskaber. Længden af

forløbet er individuelt.

Første del af forløbet indebærer

en grundig udredning for at forstå

personens karakter, hvorefter

behandlingsforløbet vil bestå

af individuel samtaleterapi eller

gruppeterapi. I visse tilfælde

anvendes medicinsk behandling

i form af kønsdriftsdæmpende

medicin, dette er dog en frivillig

behandlingsform. Længden af

behandlingen afhænger af den

indsattes domslængde.

Tilbuddet består af

anonymrådgivning til

dem, som henvender sig

gennem telefonhjælpelinjen.

Rådgivningen kan bestå

af en enkelt samtale, men

borgerne kan også oplyses

om de landsdækkende

behandlingstilbud. Det

estimeres, at 20-30 pct. af

de borgere som henvender

sig, kommer i behandling.

UNDERSØGELSE AF MULIGHEDER FOR AT STYRKE

INDSATSEN TIL MENNESKER MED PÆDOFILE TANKER

SEXOLOGISK KLINIK

RIGSHOSPITALET

Psykiatere og psykologer.

Psykiatere, psykologer,

socialrådgivere,

fysioterapeuter og

sekretærer.

Henvisning fra

læge påkrævet for

selvhenvendere. Derudover

modtages henvisninger fra

Herstedvester Fængsel.

Anonymitet er ikke mulig,

da patienterne skal oplyse

CPR nr. og samtidig er

journaloplysningerne ikke

skærmet fra det øvrige

sundhedsvæsen.

Læger, psykologer og

sygeplejersker.

Psykiatere, psykologer

fra Sexologisk klinik på

Rigshospitalet.

PSYKOTERAPEUTISK

TEAM PÅ OUH

RETSPSYKIATRISK

AFDELING I MIDDELFART

RETSPSYKIATRISK

HERSTEDVESTERFÆNGSEL

AMBULATORIUM PÅ AUH

LANDSDÆKKENDE

ANONYM RÅDGIVNING,

BRYD CIRKLEN

BEHANDLERE/

UDBYDER AF

TILBUD

Psykiatere, psykologer, og Psykiatere, psykologer,

sekretærer.

psykoterapeuter med

baggrund i sygepleje og

fysioterapi.

Henvisning sker fra

Herstedvester Fængsel.

Anonymitet er ikke mulig,

da patienterne skal oplyse

CPR nr. og samtidig er

journaloplysningerne ikke

skærmet fra det øvrige

sundhedsvæsen.

HENVISNING,

VISITATION OG

MULIGHED FOR

ANONYMITET

Henvises fra forskellige

kilder så som psykiatere,

psykologer, praktiserende

læger, politiet etc.

Behandlingen er ikke

anonym, da patienterne

skal oplyse CPR. nr., men

deres journaloplysninger

bliver skærmet fra det

øvrige sundhedsvæsen.

Henvisning fra læge er

påkrævet. Anonymitet

er ikke mulig, da

patienterne skal oplyse

CPR nr. og samtidig er

journaloplysningerne ikke

skærmet fra det øvrige

sundhedsvæsen.

For indsatte med en straf op til

Rådgivningen er anonym.

5 år fungerer fængslet som en

Borgere kan oplyses om

visitationsordning, hvor det besluttes behandlingstilbud.

hvilken psykiatrisk og sexologisk

behandling, de skal have. Derefter

visiteres de indsatte til behandling på

landets retspsykiatriske afdelinger.

Til indsatte med længevarende

eller forvaringsdomme tilbydes

behandlingsforløb i Herstedvester

Fængsel.

UNDERSØGELSE AF MULIGHEDER FOR AT STYRKE

INDSATSEN TIL MENNESKER MED PÆDOFILE TANKER

I det følgende gennemgås karakteristika for

forskellige behandlingssteder.

FORANKRING OG DÆKNINGSGRAD

Alle landets regioner har mulighed for at visitere til

behandling af borgere med pædofile tanker. Region

Hovedstaden og Region Midtjylland varetager udover

borgere i deres egen region også behandlingen for

henholdsvis Region Sjælland og Region Nordjylland.

Sædelighedskriminelle, som har fået dom til be-

handling, behandles på den retspsykiatriske enhed,

som varetager behandlingen for den pågældende

region. Sexologisk Klinik Rigshospitalet er ikke en

retspsykiatrisk enhed, men varetager behandlingen

af sædelighedskriminelle med dom til behandling.

I Herstedvester Fængsel afsoner borgere fra hele

landet, som ofte har længerevarende straffe.

Gruppen af borgere med kortere straffe kan afsone i

både Herstedvester fængsel og Nr. Snede Fængsel.

Bryd Cirklen betjenes af ansatte fra Sexologisk Klinik,

Rigshospitalet, men er et landsdækkende anonymt

rådgivningstilbud.

PERSONALESAMMENSÆTNING

Behandlingsstederne bemandes af psykiatere,

psykologer, fysioterapeuter, socialrådgivere,

psykoterapeuter og sekretærer. Det er dog

ikke alle faggrupper der er præsenteret på alle

behandlingsstederne, se Tabel 2.

De behandlingssteder, som varetager behandling

af de dømte sædelighedskriminelle, varetages i

samarbejde med kriminalforsorgen. I Herstedvester

Fængsel varetages behandlingen af læger,

psykologer og sygeplejersker, mens den i Nr. Snede

Fængsel varetages af AUH.

Rådgivningstilbuddet Bryd Cirklen betjenes af

specialuddannede psykologer og læger. De er

ansatte på Sexologisk Klinik Rigshospitalet.

PATIENTMÅLGRUPPE

Målgruppen omfatter, som beskrevet i Figur 1, dels

selvhenvendere, der enten har været patienter, som

har afsonet en dom og efterfølgende frivilligt ønsker

at fortsætte i behandling, men også patienter som

henvender sig på egen opfordring og uden en dom,

men med en bekymring for at begå overgreb. Den

anden del af målgruppen omfatter patienter, som er

dømt for sædelighedskriminalitet og dermed har en

dom med vilkår om behandling. For at denne gruppe

kan indgå i behandling, skal de indgå frivilligt og

være motiveret.

På de enkelte behandlingssteder er der

særlige forhold. En større del af målgruppen på

psykoterapeutisk team på OUH er patienter, som

selv henvender sig, efter de er blevet opdaget

i kriminalitet og dermed har en afventende

dom. Denne gruppe opstarter behandling ved

det psykoterapeutisk team og har mulighed

for at fortsætte der efter domsafsigelsen. På

Retspsykiatrisk afdeling i Middelfart behandles

også patienter med en egentlig psykiatrisk

behandlingsdom, hvis de ikke har andre sværere

psykiatriske lidelser.

Målgruppen som opsøger rådgivningstilbuddet Bryd

Cirklen er bl.a. selvhenvendere, som ikke har handlet

på deres seksuelle tanker om børn, men frygter at

komme til det, men også personer, der er blevet

opsøgt af politiet eller afsløret af deres familie. Årligt

får Bryd Cirklen mellem 60-80 henvendelser og ud af

disse vurderes 20-30% at komme i behandling.

HENVISNING

Henvisning til behandling for selvhenvendere til de

forskellige steder i landet skal i udgangspunktet ske

gennem henvisning fra praktiserende læge.

Bryd Cirklen kan henvise til alle tilbud i landet

afhængigt af, hvor patienten er bosat. Det kræver

dog en henvisning fra den praktiserende læge,

for at patienten kan indgå i behandling på det

pågældende behandlingssted. Det sker at denne

regel om henvisning via praktiserende læge omgås,

ved at behandlingsstederne, på vegne af patienten,

kontakter den praktiserende læge og faciliterer

en henvisning eksempelvis ud fra et behov for

sexologisk behandling uden at nævne pædofili.

Herstedvester Fængsel henviser direkte til be-

handling i Retspsykiatrisk afdeling i Middelfart,

Retspsykiatrisk Ambulatorium i Aarhus og

Sexologisk Klinik Rigshospitalet. Henvisningen

foretages af psykologer. Patienterne kan kun komme

i behandling, hvis de erkender at de har begået en

forbrydelse, og at de har behov for behandling. Hvis

man benægter at have begået en kriminel handling,

kan man ikke komme i behandling. Årsagen herpå

er, at man skal være motiveret for at indgå i et

behandlingsforløb målrettet sine handlinger, da

behandlingsmetoden bygger på borgerens egen

motivation. Fagpersoner erfarer i dag, at kun 1/3

af gruppen af sædelighedskriminelle er motiveret

for behandling. Tidligere har man på Herstedvester

Fængsel arbejdet med den resterende gruppes mo-

tivationsforhold, men dette er blevet nedprioriteret

som følge af begrænsede ressourcer til arbejdet.

Behandlingsstederne har svært ved at opgive

antallet af henvendelser, da målgruppen er lille, og

de også behandler andre typer målgrupper.

BEHANDLINGSFORLØB OG INDHOLD

Forud for et behandlingsforløb gennemgår

patienten en udredning med sigte på at undersøge,

om der eventuelt er andre psykiske sygdomme,

som skal behandles, før en sexologisk behandling

kan igangsættes. Udredningen bruges ligeledes

til at få viden om patientens personlighed og

dermed opnå viden om patientens behov og

problemstillinger. I nogle tilfælde anvendes

psykologiske undersøgelser som led i udredningen

af, om en person, der har begået kriminalitet, er

egnet til almindelig straf, eller om vedkommende er

bedst hjulpet af en behandlingsdom, men dette er

oftest afklaret i Herstedvester Fængsel.

Behandlingen består af enten individuel

samtaleterapi eller gruppeterapi, og forløbene

er tilrettelagt ud fra patientens behov og

problemstillinger. Længden af forløbene varierer.

For patienter med en dom med vilkår om

behandling varer behandlingen typisk to år. For

selvhenvenderne gælder, at de typisk indgår

i behandling i 6 måneder eller gennem 10

konsultationer. På Retspsykiatrisk Ambulatorium

i Aarhus tilbydes der gruppeforløb med en

fysioterapeut, hvor der arbejdes med at komme i

tættere kontakt med patientens følelser gennem

kroppen. På Retspsykiatrisk afdeling i Middelfart er

der to forskellige grupper med gruppeterapi, som

løbende har optag af nye patienter. Den ene gruppe

ledes af to psykiatere og den anden ledes af to

psykologer. Der anvendes både psykodynamiske

og kognitive behandlingsformer.

På Retspsykiatrisk Ambulatorium i Aarhus tilbydes

der også kønsdriftsdæmpende behandling til

personer som er dømt til forvaring. Forløbene

varierer alt efter, om patienterne er dømte for

sædelighedskriminalitet eller ikke.

Patienterne har oftest ikke været behandlet

tidligere, og mange har stor ambivalens i forhold

til behandling. Der kan være vekslende grad af

benægtelse og bagatellisering i forhold til risiko for

potentiel risikoadfærd. Tidligere behandling er ikke

en forudsætning for at tilhøre målgruppen.

I Herstedvester fængsel består behandlingen af

først en grundig udredning af den indsatte for

at forstå personens karakter. Derefter består

behandlingsforløbet af individuel samtaleterapi eller

gruppeterapi. I visse tilfælde anvendes medicinsk

behandling i form af kønsdriftsdæmpende

medicin. Dette er dog en frivillig behandlingsform.

For gruppen af indsatte med en tidsbegrænset

dom vil deltagelse i behandlingen kunne betyde

en tidligere prøveløsladelse. Dette vil ofte have

tilknyttet en række vilkår som f.eks. at fortsætte

i behandling ifm. prøveløsladelse. Indsatte med

en dom på op til fem år visiteres til behandling på

Sexologisk klinik på Rigshospitalet, Retspsykiatrisk

Ambulatorium i Aarhus og Retspsykiatrisk

afdeling i Middelfart. Behandlingen af indsatte

med længerevarende straffe sker i Herstedvester

Fængsel. Længden af behandlingen afhænger af

den indsattes domslængde.

I Bryd Cirklen kan man ikke få decideret

behandling, men i rådgivningen kan man blive

vejledt i muligheder for behandling og blive

rådgivet i, at man ikke behøver at være alene med

ens tanker, og at man kan lære at leve med dem,

så de ikke er farlige.

AFSLUTNING AF FORLØB

Behandlingsforløb for selvhenvendere afsluttes,

når behandlerne og patienten vurderer, at der

ikke længere er behov for dette. Behandlingen

af de sædelighedskriminelle afsluttes efter endt

dom, men de har mulighed for frivilligt at fortsætte

i behandling, såfremt de ønsker det, og at

behandlerne vurderer, at det er relevant.

UNDERSØGELSE AF MULIGHEDER FOR AT STYRKE

INDSATSEN TIL MENNESKER MED PÆDOFILE TANKER

I Herstedvester Fængsel afsluttes behandling, som

udgangspunkt efter afsoningen. I forbindelse med

prøveløsladelse kan der tilknyttes vilkår om, at

borgeren f.eks. skal fortsætte i behandling.

ANONYMITET OG UNDERRETNINGSPLIGT

På behandlingsstederne rundt om i landet omgås

anonymitet forskelligt. På ingen behandlings-

steder er behandlingen anonym, da det er et

krav, at patienterne opgiver CPR-nummer for at

indgå i et behandlingsforløb. Men i forhold til selve

journalføringen, så er patienternes oplysning på

Sexologisk Klinik Rigshospitalet skærmet fra det

resterende sundhedsvæsen. Anderledes gør sig

gældende på Retspsykiatrisk Ambulatorium på AUH,

Psykoterapeutisk team på OUH og Retspsykiatrisk

afdeling i Middelfart, som ikke skærmer journaloplys-

ning fra det resterende sundhedsvæsen.

I forbindelse med afsoning af dom/behandlingsdom

er anonymitet ikke mulig, da behandlingen er en

følge af den indsattes dom og derfor allerede er

kendt i retssystemet, dog bliver journaloplysningerne

skærmet på Sexologisk Klinik Rigshospitalet.

Rådgivningen hos Bryd Cirklen er anonym, hvilket

betyder, at borgerne ikke skal oplyse CPR-nummer

for at modtage telefonisk rådgivningen. Såfremt

borgerne henvises til og fortsætter i et forløb,

forsvinder anonymiteten.

I Danmark er alle behandlingssteder og offentlige

erhverv underlagt skærpet underretningspligt, jf.

§153 i Serviceloven og se endvidere afsnit 2.1.

3.1.2

TILBUD TIL BØRN OG UNGE

I behandlingen af børn og unge sondres der mellem,

hvorvidt børnene har en seksuelt bekymrende eller

krænkende adfærd. Den landsdækkende behandling

af børn og unge i alderen 4-18 år bliver varetaget

af tre behandlingscentre i Danmark. Det første,

JanusCenteret, blev etableret af Socialministeriet

i 2003 med én klinik i København og stod indtil

2013 for den landsdækkende behandling af

børn og unge med seksuelt bekymrende eller

krænkende adfærd. I dag består JanusCenteret af

to klinikker i henholdsvis København og Odense

og behandlingstilbud i Aarhus, Projekt JUNO, og

i Aalborg, Projekt SEBA. De to projekter i Aarhus

og Aalborg blev etableret i 2013 og havde et tæt

oplæringsforløb af JanusCenteret indtil 2016.

STEDETS FUNKTIONER

De tre tilbud er ens, og har alle til formål at udrede

børn med seksuel bekymrende eller krænkende

adfærd. De tre tilbud kan også tilbyde behandling

af børnene, hvis ikke kommuner selv kan varetage

denne funktion.

FORANKRING OG DÆKNINGSGRAD

De tre behandlingstilbud er placeret henholdsvis

i Aarhus, Aalborg, København og Odense og

skal tilsammen tilbyde udredning og behandling

i alle landets kommuner. Projekt Juno er placeret

i Aarhus, mens Projekt SEBA ligger i Aalborg og

JanusCentret ligger i København og Odense.

Finansieringen af tilbuddene har tidligere været

satspuljefinansieret, men er nu på finansloven.

Derudover finansieres centrene ved indtjening gen-

nem salg af ydelser til kommunerne. Fra 2018 er

det blevet besluttet, at Statens tilskud til tilbuddene

udfases henover en periode med henblik på at

tilbuddene fra 2021 er takstfinansieret.

PATIENTMÅLGRUPPE

Patientmålgruppen er børn og unge i alderen 4-18

år med enten seksuel bekymrende eller krænkende

adfærd. Generelt har de børn og unge som

henvises meget komplekse problemstillinger, og

de har ofte været i forskellige forløb i kommunen,

inden de kommer til centeret. Der er bl.a. børn,

som har problemer med sociale relationer,

opmærksomhedsforstyrrelser, lav kognitiv

begavelse, har været udsat for omsorgssvigt af

forskellig art. Det kan også være børn og unge,

som har meget komplekse familiemæssige

problemstillinger f.eks. overgreb mellem (sted-)

søskende, eller som er anbragt enten i plejefamilie

eller på en institution.

Hvis den unge fylder 18 år, mens vedkommende

er i et forløbsforløb, så færdiggøres behandlingen.

Ca. 3/4 af børnene/de unge har begået seksuelle

overgreb, mens ca. 1/4 af børnene/de unge endnu

ikke har begået overgrebene, men har en seksuelt

bekymrende adfærd.

Generelt ser centrene børn og unge, som har

begået overgreb eller udsat andre for seksuelle

krænkelser, og det kan både være i tætte relationer

f.eks. internt i familien (kusiner/fætre, (sted-)

søskende) eller i andre relationer f.eks. i skolen/

institutionen mm. Centrene ser også børn og

unge, som ikke har begået overgreb, men har en

seksuelt bekymrende adfærd, f.eks. at de har et

overforbrug af porno eller har set børneporno, uden

at de nødvendigvis selv ved, at det er forkert. På

centrene ser de meget få med pædofile tanker, og

de kan ikke vide hvilke børn, der kan udvikle de

pædofile tanker på sigt. Meget få børn/unge har

selv opdaget, at de har pædofile tanker, da pædofili

først debuterer i puberteten.

HENVISNING

For alle tilbuddene gælder det, at henvisningen

foregår gennem sagsbehandlere i den kommune,

hvori barnet/den unge bor, hvis barnets

problemstillinger kræver specialiseret behandling,

som kommunen ikke har kompetencerne eller

ressourcerne til at varetage.

Efter henvisning vil personalet i centret sammen

med sagsbehandleren aftale, hvad der skal

gøres i den enkelte sag. Centrenes ydelser kan

opdeles i to dele: centrene kan enten gennemføre

en udredning og lave en behandlingsplan til

kommunen, eller de kan gennemføre en udredning,

lave en behandlingsplan og også gennemføre

behandlingsplanen på vegne af kommunen.

UDREDNINGSFORLØB

Udredningsforløbet kortlægger barnets behov

og ressourcer gennem indledende møde,

psykologiske undersøgelser, kliniske interviews,

samtale med forældre, netværksinterviews og

risikovurdering. Udredningen varer typisk 3

måneder. Udredningsforløbet følger den samme

struktur på tværs af centrene, der forekommer dog

mindre variationer.

JanusCenteret (2017)

Statusrapport XIII – 2003–2016.

UNDERSØGELSE AF MULIGHEDER FOR AT STYRKE

INDSATSEN TIL MENNESKER MED PÆDOFILE TANKER

Ved Projekt SEBA vurderes udredningsbehovet

ud fra barnets tidligere udredning foretaget i den

pågældende kommune, og der suppleres med

yderligere udredning, hvor det er nødvendigt. De

psykologiske tests indgår i mindre grad ved Projekt

JUNO, hvor det i højere grad prioriteres at anvende

samtaler til at afdække barnets behov. Fælles for

tilbuddene er, at udredningsforløbet udmøntes i

udarbejdelse af en skriftlig rapport, der indeholder

anbefalinger angående barnets videre forløb,

som personalet i centrene og sagsbehandleren i

kommunen gennemgår sammen (evt. med barnet/

den unge og dennes pårørende/netværk). Derefter er

det op til sagsbehandleren i kommunen at vurdere,

hvordan anbefalingerne skal imødekommes.

BEHANDLINGSFORLØB OG INDHOLD

I nogle tilfælde gennemføres anbefalingerne af

centrene frem for af kommunen selv. Dette sker i de

tilfælde, hvor kommunen ikke selv har kompetencer-

ne eller ressourcerne til at gennemføre de anbefale-

de indsatsområder. På baggrund af en henvisning

fra sagsbehandleren visiteres barnet til behandling

på centeret, hvor kommunen køber et fast antal

ydelser, hvorefter forløbet afsluttes og det vurderes,

hvad barnet har behov for. Behandlingsforløbet

er tilpasset barnets behov og ressourcer, hvor en

række forskellige temaer kan indgå i behandlingen

som f.eks. barnets seksualitet, grænser, omsorg,

relationer, kommunikation og affektregulering etc.

Overordnet er der tre former for behandling (evt.

i kombination) afhængig af problemstillingen og

baseret på barnets funktionsniveau.

Et netværksforløb, hvor relevante aktører i barnets

netværk inddrages. Det er ofte til de børn/unge

som har særlige behov som f.eks. opmærksom-

hedsforstyrrelser eller lav kognitiv begavelse.

Individuel behandling af barnet gennem

samtaleterapi, hvilket dog kræver et vist

refleksionsniveau hos barnet. Det kan f.eks.

være børn/unge som har tilknytningsforstyrrelser

og/eller handler i affekt.

Et mediationsforløb som er et møde mellem

offeret og barnet/den unge, der har begået kræn-

kelsen. Det er ofte kombineret med foregående

individuel behandling.

Der opleves variation i hvorvidt, der er ventelister

på tilbuddene. Ved Projekt JUNO og Projekt

SEBA er der ventetid på omkring 4-5 måneder.

For JanusCenteret gælder det, at der oftest ikke

er ventelister. Dette kan hænge sammen med, at

JanusCenteret har været etableret i en længere

periode end de andre tilbud og samtidig har flere

behandlere tilknyttet end f.eks. Projekt SEBA.

AFSLUTNING AF FORLØB

Behandlingen afsluttes med et møde med barnet,

behandlere og den kommunale sagsbehandler,

hvorefter sagen overleveres til kommunen sammen

med en skriftlig afrapportering som indeholder

anbefalinger til det fremadrettede forløb, som

kommunen har ansvaret for at imødekomme.

ANONYMITET OG UNDERRETNINGSPLIGT

Det er ikke muligt at få anonym rådgivning på

behandlingscentrene.

Behandlingscentrene er underlagt skærpet

underretningspligt jf. §153 i Serviceloven, hvis de

bliver bekendte med, at der har været begået et

overgreb mod et barn.

3.1.3

INTERNATIONALE TILBUD

OG ERFARINGER

Internationalt er der tilbud, der kan sammenlignes

med de danske tilbud for børn og voksne. Derudover

er der i nogle lande også erfaring med udbyggede

rådgivningsfunktioner og selvhjælpsprogrammer,

anonym behandling og rehabiliterende forløb for

sædelighedskriminelle, der har afsonet deres

dom. Erfaringer fra udvalgte internationale tilbud

præsenteres i dette afsnit.

I Sverige har man

PrevenTell,

som svarer til det

danske ”Bryd Cirklen”. Fælles for det danske og

svenske tilbud er, at der er underretningspligt.

I Sverige er det dog muligt, at patienter kan få

direkte (anonym) henvisning gennem telefonlinjen,

og i deres behandlingstilbud på deres psykiatriske

center ANOVA har de skærmet journalføring fra det

resterende sundhedsvæsen. I Tyskland har man et

lignende tilbud,

The Dunkenfeld Project,

som udover

at være en telefonlinje også er et behandlingssted. I

det tyske tilbud er der fuld anonymitet i både henvisning og behandling, og der

er ingen underretningspligt, hvilket adskiller sig fra både det danske og svenske

tilbud. Derudover er

The Dunkenfeld Projects

behandling kun til selvhenvendere.

Det svenske og tyske tilbud er præsenteret i nedenstående to bokse.

PrevenTell (Sverige)

er en national hjælpelinje til mennesker, der føler, at de har mistet kontrollen i

forhold til deres seksuelle adfærd. PrevenTell er forankret i ANOVA – tidligere Center for Andrologi og

Seksuel Medicin, Karolinska Universitetshospital, og i PrevenTells rådgivende funktion opsporer de

patienter til ANOVO. ANOVAs overordnede formål er at forhindre seksuel og reproduktiv sygdom og

seksuel vold ved at gennemføre diagnostik, behandling, forskning, udvikling og undervisning. Siden

2006 har ANOVA blandt andet undersøgt, diagnosticeret og behandlet patienter med seksuelle

sygdomme. Indsatsen henvender sig generelt til mennesker med seksuelle problemstillinger, hvor

seksuelle tanker om børn kun er en af dem. Målgruppen har det tilfælles, at de er bekymret for deres

tanker og mulige handlinger og kan være bange for at komme til at skade andre.

I ANOVA har de I 2016 startet et forskningsprojekt (PRIOTAB

), som vha. et randomiseret studie

undersøger hvordan en kombination af psykoterapi (individuel kognitiv adfærdsterapi) og et lægemiddel,

som sænker testosteronniveauet, kan reducere antallet af pædofile som begår overgreb. Deltagelse er

frivillig og foregår igennem ANOVAs hjælpelinje. Formålet er at skabe et evidensbaseret grundlag for

behandling af pædofile. De borgere, som ikke ønsker at deltage i forskningsprojektet, bliver tilknyttet et

team, som laver en risikovurdering og herudfra lægger en behandlingsplan. I behandlingsteamet indgår

bl.a. læger med psykiatrisk og sexologisk speciale. Behandlingsvarigheden kan vare flere måneder og

er individuelt tilpasset.

PrevenTell giver mulighed for, at personer kan tale anonymt med en professionel, der kan give råd

og vejledning i forhold til mulighed for behandling. Hjælpelinjen er for alle, som føler at de har mistet

kontrollen med deres seksuelle adfærd og som er bange for at komme til at handle på deres tanker.

Derudover er den også for omsorgspersoner, offentlige myndigheder, organisationer eller foreninger,

som har behov for støtte og rådgivning. De professionelle som varetager rådgivningsfunktionen er

autoriseret sundhedspersonale, som f.eks. sygeplejersker, psykologer, læger og psykoterapeuter,

der alle har erfaring på området. PrevenTell kan henvise til behandlinger i ANOVA. PrevenTell har

underretningspligt.

Hvis ikke personen bor i Stockholms-området kan de ringe til PrevenTell for at få råd og hjælp til, hvor

de kan indgå i behandling i deres nærområde, idet PrevenTell har oprettet en national referencebank

med et netværk af omsorgspersoner over hele landet.

PrevenTells tilbud er til alle målgrupper af personer med uønsket seksualitet, herunder mennesker

med pædofile tanker. Majoriteten er 35-45-årige, som ikke er dømt. Oftest har de seksuel interesse for

både børn og voksne. Der er ca. 100 personer som ringer årligt og næsten alle kommer i behandling

efterfølgende enten i ANOVA eller lokalt.

Behandling i ANOVA bliver gennemført af en tværfaglig gruppe af sundhedsprofessionelle med erfaring

på området. Der er ingen visitationskriterier til behandling. Journalisering af behandling er skærmet for

sundhedsprofessionelle udenfor ANOVO. ANOVA har underretningspligt, hvis de opdager, at et barn

er blevet krænket. Al behandling er tilpasset den enkelte, og behandlingen foregår ved først at lave en

risikoscreening, hvor patientens problemer/diagnoser identificeres, dernæst igangsættes den relevante

behandling, som enten er psykoterapi og/eller medicinskbehandling.

PRIOTAB, New project tests preventive treatment against child sexual abuse: https://ki.se/en/medh/new-project-tests-preventive-

treatment-against-child-sexual-abuse

UNDERSØGELSE AF MULIGHEDER FOR AT STYRKE

INDSATSEN TIL MENNESKER MED PÆDOFILE TANKER

The Dunkenfeld Project (Tyskland)

består af 12 behandlingssteder i Tyskland. Indsatsen bliver

gennemført på Institut for seksualvidenskab og seksualmedicin på Charité Universitet i Berlin.

Projektet består af 1) en anonym telefonrådgivningslinje, hvor borgere, som oplever seksuelle

tanker om børn, kan ringe og få råd og vejledning og 2) anonym behandling. Borgere bliver efter

henvendelse til telefonlinjen henvist til at møde op til et indledende interview, hvor der laves en

risikovurdering af borgeren. Hvis der kan tilbydes et behandlingsforløb, består det af et individuelt

bestemt forløb med en kombination af samtaleterapi og gruppeterapi. Der tilbydes også medicinske

behandling og parterapi samt terapi med pårørende. Både den telefoniske rådgivning og behandling

gennemføres af psykiatere og psykologer.

Målgruppen for tilbuddene er alene til selvhenvendere, som er motiveret for at indgå i behandling.

Siden 2005 og frem til i dag har projektet modtaget 9.515 henvendelser telefonisk, hvoraf 925

af borgerne er påbegyndt behandling. Dette svarer gennemsnitligt til, at ca. 70 patienter årligt

påbegynder behandling.

Et helt centralt forhold i projektet er den fulde anonymitet. Selve behandlingsindsatsen er

grundlæggende den samme som i øvrige sammenlignelige lande, herunder Danmark, men

rekrutteringen til projektet er anderledes og baseret på fuldstændig anonymitet for at sikre, flere

søger hjælp.

Et særligt forhold i Tyskland er, at de sundhedsprofessionelle ikke har underretningspligt.

Det danske Bryd Cirklen på Sexologisk klinik kan

sammenlignes med henholdsvis den svenske og

den tyske indsats. Alle tre rådgivningsenheder

er nationale, og de kan henvise til behandling på

et behandlingssted. Forskellen er dog, at man

ikke kan henvise til behandling uden om den

praktiserende læge i Danmark modsat de to andre,

hvor behandlingsstedet også i højere grad er en

integreret del af deres organisation. I Sverige kan

personalet på den rådgivende telefonlinje henvise

direkte til behandling, og i Tyskland kan man

henvise direkte og anonymt til behandling.

I Storbritannien og Irland har man ligeledes en

anonym telefonisk rådgivning og kampagne,

Stop It Now, hvis formål er at forebygge seksuelle

overgreb mod børn. Organisationen minder

meget om Bryd Cirklen, men henvender sig også

til pårørende til dømte sædelighedskriminelle,

tidligere ofre og fagprofessionelle.

Indenfor forebyggelse af seksuelle krænkelser er

der i Finland etableret et online selvhjælpsprogram,

Otanvastuun.fi (’Jeg tager ansvar’),

som både

unge og voksne med seksuel interesse i børn kan

benytte sig af. Det finske tilbud går endnu længere

i forhold til forebyggelse og gør informationen

tilgængeligt for målgruppen uden involvering af

sundhedsprofessionelle. Tilbuddet er beskrevet i

det følgende.

Otanvastuun.fi, ’Jeg

tager ansvar’

(Finland)

er et online selvhjælpsprogram af Save the Children,

Finland, i samarbejde med Uddannelsesinstituttet for fængsels- og forsøgstjenester (under

Straffedomstolskontoret) og Psykiatrien på Helsinki Universitetshospital. Selvhjælpsprogrammet er til

voksne og unge, som er bekymrede for deres seksuelle interesse hos børn, men henvender sig også

til professionelle og fagfolk, der arbejder med lovovertrædere (seksuelle krænkere) og/eller potentielle

lovovertrædere i Finland.

Formålet med programmet er at engagere potentielle seksuelle krænkere til at overveje konsekvenserne

af deres seksuelle aktiviteter rettet mod børn og give værktøjer til at kontrollere deres adfærd.

Programmet opfordrer også brugerne til at reflektere over deres eget liv og hvordan de kan forfølge ting,

der betyder noget, uden at det er skadeligt for andre.

Programmet blev offentliggjort første gang i 2015 og blev lanceret på engelsk i oktober 2018.

Programmet er tilgængelig på Mental Hub (mielenterveystalo.fi), som har ca. 80.000-90.000 brugere

om måneden og opretholdes af Helsinki Universitetshospital. Mental Hub har allerede forskellige

selvhjælpsmaterialer f.eks. til at håndtere depression og angst.

Baggrunden for dette program er i kognitiv adfærdsteori. Programmet udfordrer misforståelser og

tanker om seksuelle handlinger over for børn. Det giver også øvelser til at ændre disse og information

om, hvor man kan søge hjælp.

Den finske hjemmeside havde tidligere omkring 100 besøgende om måneden. I forbindelse med en

nylig kodning i søgemaskiner på internettet / det mørke internet, hvor udvalgte søgeord henviste til

programmet, er antallet af besøgende steget markant.

Inden for rehabilitering eksisterer

Circles of

Support and Accountability (CoSA),

der findes

forskellige steder i verden bl.a. i England og

Canada. Tilbuddet er en rehabiliterende indsats for

sædelighedskriminelle, der har begået og blevet

dømt for at have begået seksuelle overgreb, og som

efter afsoning skal resocialiseres i samfundet.

CoSA har sin oprindelse i Canada i 1994, hvor man

inden for kirken begyndte at lave ”circles” for tidligere

dømte med borgere fra lokalsamfundet. Formålet

var, at de skulle hjælpe tidligere dømte, med at

etablere sig og sikre dem i lokalsamfundet. På

daværende tidspunkt var der ingen hjælp til denne

gruppe, og man observerede et gennembrud for

denne gruppe, som både blev reintegreret i samfun-

det og blev hjulpet til ikke at begå overgreb igen.

CoSA Canada blev etableret i England og Wales

i 2002 under navnet Circles UK. Circles UK blev

i de første tre år etableret som et pilotprojekt.

Senere blev det etableret i flere og flere områder

i England og Wales. I dag eksisterer der tilbud i

alle regioner i England og Wales. I det følgende er

tilbuddet beskrevet.

UNDERSØGELSE AF MULIGHEDER FOR AT STYRKE

INDSATSEN TIL MENNESKER MED PÆDOFILE TANKER

Circles of Support and Accountability (Circles UK), (England)

er en paraplyorganisation for lokale

”circles” organisationer (fremadrettet kaldet netværks). Circles UK er finansieret delvist af Ministry of

Justice og af fondsmidler. Lokalt eksisterer der organisationer, som etablerer de lokale netværk. De

lokale netværk bliver drevet af regionale tilsynsværger (probation officer) eller politiet. Der bliver etableret

et netværk omkring den enkelte tidligere seksuelle krænker, som har afsonet dom. Den tidligere dømte

bliver henvist til tilbuddet enten af deres tilsynsværge eller politiet. Tidligere dømte kan også selv give

udtryk for, at de gerne vil indgå i et netværk, når de har afsonet deres dom i fængsel.

Formålet med netværket er at etablere et netværk omkring den tidligere dømte for at hjælpe dem

med at blive integreret i lokalsamfundet. Netværket omkring den tidligere dømte krænker består af

frivillige, som er blevet godkendt og uddannet i at kunne varetage opgaven. Omkring det frivillige

netværk er der etableret et professionelt netværk, MAPPA

. I det professionelle netværk har man

lavet en risikovurdering af den tidligere dømte, hvor det gælder, at for de som er i højrisiko, etableres

der også forskellige støtteforanstaltninger. I hvert frivilligt netværk er der en koordinator, som er ansat

af den lokale organisation, og som indrapporterer til det professionelle netværk. Koordinatoren har

tidligere erfaring med at arbejde med denne målgruppe enten inden for kriminalforsorgen eller som

socialrådgiver. Indtil i dag har der eksisteret mellem 600-700 netværk. På nuværende tidspunkt er der

ca. 600 aktive frivillige.

Den primære målgruppe for tilbuddet er borgere, som er dømt for at have begået seksuelt overgreb,

og som har afsonet deres dom. Man har også afprøvet initiativet i et forebyggelsesøjemed på

selvhenvendere – både unge og voksne. En forudsætning for at kunne indgå i tilbuddet er, at borgeren

skal være motiveret for at kunne få opsat et netværk omkring sig, skal acceptere, at de har begået

seksuelt overgreb, og de skal være i risiko for at begå overgreb igen.

Nogle gange begynder planlægningen af behandling og netværket inden den dømte er løsladt. I disse

tilfælde kommer de frivillige ind i fængslet og har samtaler med den dømte. Behandlingen består af

samtaler kontinuerligt med den tidligere dømte på et anonymt sted i lokalsamfundet. Netværkets

primære rolle er at støtte og hjælpe den tidligere dømte til først og fremmest ikke at begå overgreb

igen, men også i forhold til at holde den plan som der er lagt for borgeren i samarbejde med

tilsynsværgen, hjælpe med praktiske ting og til at udvikle sine sociale færdigheder. I udgangspunktet

varer forløbene mellem 12-18 måneder. Netværket vil mødes mindre og mindre over tid, når den

tidligere dømte begynder at kunne klare sig selv mere og mere.

Multi-Agency Public Protection Arrangement (MAPPA) is an arrangement for the “responsible authorities” tasked with the management

of registered sex offenders, violent and other types of sexual offenders, and offenders who pose a serious risk of harm to the public. The

“responsible authorities” of the MAPPA include the National Probation Service, HM Prison Service and England and Wales Police Forces.

MAPPA is coordinated and supported nationally by the Public Protection Unit within the National Offender Management Service. MAPPA

was introduced by the Criminal Justice and Court Services Act 2000 and was strengthened under the Criminal Justice Act 2003.

UNDERSØGELSE AF MULIGHEDER FOR AT STYRKE

INDSATSEN TIL MENNESKER MED PÆDOFILE TANKER

TVÆRGÅENDE ANALYSE

AF ERFARINGER

I dette afsnit vil vi analysere og diskutere de emner og problemstillinger, som

går på tværs af emner, målgrupper og behandlingstilbud. Følgende emner og

problemstillinger vil blive behandlet: Stigmatisering, anonymisering, børn og unge,

behandling under dom og rehabilitering efter dom samt videndeling og forskning.

4.1.1

STIGMATISERING

Både nationale og internationale erfaringer viser, at der er meget

stigmatisering og tabu forbundet med mennesker med pædofile

tanker. Det gælder især samfundets opfattelse af målgruppen, men

også manglende viden om behandlingsmuligheder.

Det er vigtigt at befolkningen får et syn på, hvad det vil

sige at være pædofil, de fastholdes i rollen da de i dag

fremstilles som monstre. Det er vigtigt at de oplever en

legitimitet i samfundet og at det bliver kommunikeret

ud, at en seksuel afvigelse er medfødt og lovlig, men at

konsekvensen af seksualiteten er ulovlig.

MEDARBEJDER, SEXOLOGISK KLINIK RIGSHOSPITALET

FORSTÅELSEN AF SEKSUEL

ORIENTERING MOD BØRN

Indenfor gruppen, som har pædofile tanker og er

tiltrukket af børn seksuelt, er der stor variation.

På flere af behandlingsstederne i Danmark er der

en opfattelse af, at pædofile tanker udspringer af

en seksuel orientering og at personerne ikke skal

stilles til ansvar for denne seksualitet, men at de

er ansvarlige for deres handlinger som følge af

seksualiteten. Erfaringer viser, at en stor andel i

denne målgruppe har et ønske om ikke at handle

på denne seksualitet. En ekspert forklarer, at

seksualitet ikke er noget man selv bestemmer og

ikke kan behandles væk, men at seksualiteten kan

discipliners og kontrolleres:

Man har ansvar for, hvordan man håndterer sin

seksualitet. Man bestemmer den ikke selv.

EKSPERT

I Bryd Cirklen understøtter man ovenstående tilgang, da det begrundes, at forklaringen på,

at nogle personer oplever seksuelle tanker om børn, ikke er enkel. Forklaringer kan skyldes

forskellige faktorer som f.eks. hormoner, biologi og traumer fra barndommen. Derudover

italesættes det, at seksuelle tanker om børn ikke er ulovlige, men at handle derpå er strafbart.

Det er ikke forbudt at have seksuelle fantasier om

børn. Men ligeså snart et konkret barn er involveret i

voksnes seksuelle handlinger, er det kriminelt og kan

blive strafbart.

BRYD CIRKLEN

I Dunkenfeld projektet i Tyskland beskriver behandlere, at en accept af seksualiteten er

afgørende for en succesfuld behandling af målgruppen, da det skaber en øget mulighed

for fortrolighed mellem patienten og behandleren, at tilgangen er ikke fordømmende. På de

danske behandlingssteder, som primært arbejder med patienter, som er dømte, italesætter de

i mindre grad, at opfattelsen af seksualitet ikke er noget individet selv vælger. Dette kan hænge

sammen med, at behandlerne ofte konfronteres med kriminaliteten. De forskellige opfattelser

af målgruppen i Danmark kan være problematisk for forståelsen af og arbejdet med målgruppen.

Internationalt er der meget fokus på at adskille målgrupperne, henholdsvis mennesker med

seksuelle tanker og seksuelle krænkere. Dette fokus er især udtalt i RedBarnet i Finland.

I den finske tilgang er der stort fokus på at få budskabet ud om, at der er stor forskel på

målgrupperne og ikke altid direkte sammenhænge mellem tanker og handlinger.

Vi prøver at få budskabet ud om, at folk kan handle

forskelligt, selvom de har interesse i børn. Selvfølgelig

er der risiko, men folk kan komme i behandling og

ændre adfærd. […]

MEDARBEJDER, SAVE THE CHILDREN, FINLAND

UNDERSØGELSE AF MULIGHEDER FOR AT STYRKE

INDSATSEN TIL MENNESKER MED PÆDOFILE TANKER

I Sverige forklarer de, at der for nogle med pædofile tanker kan være komplekse

psykologiske og sociale årsager som f.eks. omsorgssvigt, selv været misbrugt, intet

netværk/social støtte, psykiatrisk diagnose, som er udslagsgivende for, at de har

seksuelle tanker om børn. Det er vigtigt, at disse personer mødes med en åbenhed,

så de kan få den rette hjælp i forhold til det som har været udslagsgivende.

Det er vigtigt at snakke med patienter på en

fordomsfri og personlig måde og få afmystificeret

problemet og få skabt en relation. Man kan komme til

os med sine problemer uden at møde fordømmelse.

De har ofte nogle andre problemer.

MEDARBEJDER, ANOVA

I såvel gruppen af krænkere som ikke-udøvende pædofile er der personer, som er

kede af eller ligefrem skammer sig over deres tanker og ønsker hjælp til at kunne

kontrollere deres tanker og forebygge potentielle uhensigtsmæssige handlinger.

I denne grupper er der bl.a. personer, som måske selv har været misbrugt og

som kan være bange for, at de også vil misbruge børn, fordi det er en af de

samfundsmæssige fortællinger, der er om pædofile. Det erfares i RedBarnet

Finland, hvor de også behandler ofrene.

Af de seksuelle krænkere er der både nogle som selv

har været misbrugte, men også mange som ikke har

været det. Det kan være noget af det mine patienter

[som har været misbrugte] er meget bange for. At

fordi de selv er blevet misbrugt, så vil de også kunne

misbruge andre. Men det behøver slet ikke være

tilfældet. Det er et stigma og misfortolket i samfundet.

Det er ikke så sort-hvidt, nogle har været udsatte, men

det er ikke altid.

MEDARBEJDER, SAVE THE CHILDREN, FINLAND

I Dunkenfeld projektet i Tyskland mener de, at det er

vigtigt at adskille behandlingen af selvhenvendere,

som ikke er i forbindelse med retsvæsenet, fra

behandlingen af personer med en dom. Denne

pointe bygger på argumentet om, at motivationen

til behandling er forskellig mellem grupperne. Hvor

selvhenvendere vil have en højere motivation, da de

selv opsøger hjælpen, sammenlignet med personer

som er dømte og som en del af dommen får et vilkår

om behandling. Det opleves i Danmark, at gruppen

af personer, som har handlet på tankerne og er

blevet opdaget af politiet, men endnu ikke er blevet

dømt opsøger behandling, hvorved en helt anden

motivation ligger til grund.

SEKSUELLE KRÆNKERE UDEN

SEKSUEL ORIENTERING MOD BØRN

En anden vigtig distinktion i forhold til målgruppen

er, at en stor andel af de seksuelle krænkere ikke

er pædofile. RedBarnet i Danmark vurderer, at af

de seksuelle krænkere, der dømmes for overgreb

mod børn er det kun op mod halvdelen som er

pædofile. Dette svarer til erfaringer i bl.a. Tyskland

og Finland. Samtidig er det også erfaringen på de

retspsykatriske behandlingssteder, at en stor andel

af de dømte ikke lever op til pædofilidiagnosen og

at deres handlinger, ofte hænger sammen med

mange andre faktorer, som f.eks. misbrug, sociale

problemstillinger og psykiatriske diagnoser.

AFSTIGMATISERING

Stigmatiseringen får betydning for, hvorvidt personer

med seksuelle tanker om børn opsøger hjælp, da

gruppen frygter fordømmelse. Behandlerne vurderer,

at der er et stort behov for, at synet på mennesker

med pædofile tanker nuanceres for den generelle

befolkning, så det bliver tydeligt, at der forekommer

stor variation i gruppen.

Udover den generelle stigmatisering i befolkningen

er der blandt målgruppen også en høj grad af

selvstigmatisering bestående af negative tanker om

en selv grundet ens seksualitet. Dette fører bl.a. til

forringet livskvalitet hos disse mennesker.

Erfaringerne fra både Finland, Sverige og

Tyskland viser, at det er vigtigt med tilbud til den

differentierede målgruppe og information til den

brede befolkning. I Finland har man erfaret, at det

er vigtigt, at det er et uafhængigt medie/site med

oplysning om målgruppen, således at det kan nå

ud til hele befolkningen.

I Finland er der stort fokus på omtalen af

problemet og de fravælger bevidst at bruge

pædofil som betegnelse, men taler om mennesker

med seksuel interesse i børn. Det finske online

selvhjælpsprogram er udviklet som et samarbejde

mellem både kriminalforsorgen, psykiatrien og

Red Barnet. At der er de forskellige perspektiver

inddraget i oplysningsarbejdet mener de i Red

Barnet er essentielt, når man arbejder med denne

problematik. Det bliver for entydigt, hvis man kun

ser det fra enten barnets, offerets eller krænkerens

perspektiv og det er derfor nødvendigt at have

flere perspektiver og samarbejde på tværs af

organisationer på området.

IKKE-FORDØMMENDE TILGANG

TIL MÅLGRUPPEN

Flere steder i Danmark og i både Sverige og

Finland lægges der stor vægt på at have en

ikke-fordømmende tilgang til målgruppen. På tværs

af de kvalitative data ses, at synet på målgruppen

fra de sundhedsprofessionelle kan være påvirket af

den stærke stigmatisering målgruppen møder i den

generelle befolkning og bære præg af fordomme.

Det er væsentligt, at målgruppen mødes med en

ikke fordømmende tilgang af både behandlere, men

også de sociale myndigheder, som især gruppen af

dømte står overfor i forbindelse med afslutning af

deres afsoning.

Området er svært at tale om, hvilket ofte gør sig gældende

i kommunerne, hvor patienterne sjældent mødes med

en ikke-fordømmende tilgang, da stigmatiseringen bliver

et stort problem og medarbejderne ofte er angste for at

arbejde med området. Derudover kræver arbejdet med

denne gruppe højt specialiserede kompetencer, som der

ofte er mangel på i kommunerne.

PSYKOTERAPEUTISK TEAM

UNDERSØGELSE AF MULIGHEDER FOR AT STYRKE

INDSATSEN TIL MENNESKER MED PÆDOFILE TANKER

I både Danmark, Tyskland og Sverige fokuseres der

i behandlingen meget på, at få afdækket, hvordan

personen fungerer både socialt og psykologisk

f.eks. om der er andre psykologiske lidelser, som

kræver opmærksomhed og/eller behandling. Denne

grundige udredning gør behandlerne i stand til at

forstå hvilke udfordringer patienten står overfor og

hvorvidt patienten opfylder pædofilidiagnosen eller

ej. I Sverige er der især fokus på, at patienten tilses

af et tværfagligt team, hvor der både er en vurdering

af patientens tilstand fra en psykiater og en psykolog

og eventuelt også andre faggrupper afhængigt

af behov. I Sverige har man fokus på, at området

er forankret i psykiatrien med en specialiseret

personalegruppe, som kender til hele feltet inkl.

sexologi. Dette er vigtigt for at kunne opspore om

der er andre psykiatriske og/eller misbrugslidelser,

som skal behandles.

Tværfagligheden gør sig ligeledes gældende i forhold

til behandlingen af børn og unge med seksuelt kræn-

kende eller bekymrende adfærd. Her italesættes det,

at det ofte er højt belastede børn/unge og indsat-

serne skal derfor være individuelt tilpassede, hvilket

kræver, at mange instanser arbejder sammen. Der

opstår derfor en udfordring i at samarbejde på tværs

af sektorerne. JanusCenteret påpeger, at manglende

opkvalificering af medarbejdere især på specialskoler

kan være skyld i den manglende anerkendelse af

målgruppen og det vil være relevant at klæde

dem bedre på til at håndtere børn med seksuelt

krænkende adfærd, da omkring en fjerdedel af

overgrebene finder sted på specialskolerne.

4.1.2

MANGLENDE OPLYSNING

OM RÅDGIVNINGS- OG

BEHANDLINGSTILBUD

En anden problemstilling som italesættes i den

danske kontekst er, at relativt få fra målgruppen

kender til både Bryd Cirklen og de regionale

behandlingstilbud og derfor ikke opsøger hjælpen.

Bryd Cirklen har igennem en kampagne forsøgt

at skabe opmærksomhed omkring tilbuddet,

problemet var dog, at der ikke var afsat midler til

kontinuerlig annoncering af tilbuddet. Dunkenfeld

projektet i Tyskland har gode erfaringer med at

skabe opmærksomhed omkring deres tilbud,

hvor projektets opstart bestod af en massiv

oplysningskampagne gennem mange forskellige

offentlige medier. Kampagnen blev i høj grad

afgørende for tilstrømningen til tilbuddet. På flere

danske behandlingssteder nævnes det, at der vil

være potentiale i at lave en lignende kampagne i

forhold til Bryd Cirklen i Danmark. Dette vil kunne

skabe mere opmærksomhed omkring Bryd Cirklen,

målgruppen og de eksisterende tilbud i Danmark.

Vi ser stort potentiale i at lave en lignende

oplysningskampagne i Danmark, hvor man oplyser i det

offentlige rum f.eks. offentlig transport, toiletter eller andet.

Denne kampagne vil hjælpe til at nå bredere ud, da vi

oplever at mange slet ikke kender til behandlingstilbuddet

og derfor ikke søger hjælp.

PSYKOTERAPEUTISK TEAM

4.1.3

ANONYMITET

Man kan opnå anonymitet på forskellige niveauer i

behandlingsøjemed. Man kan få anonym rådgivning,

anonym henvisning, skærmet journaloplysninger og

anonym behandling.

ANONYM RÅDGIVNING

I Danmark kan man ved Bryd Cirklen ligesom i

Sverige, Tyskland og England få anonym rådgivning

i forhold til ens seksuelle tanker om børn. Erfaringer

på tværs viser, at den anonyme rådgivning fungerer

rigtig godt, idet man gennem rådgivning kan få

aflivet nogle af borgerens fordomme, få oplyst

om behandlingsmulighederne og på den måde få

opsporet nye borgere til at indgå i behandling.

ANONYMITET I FORHOLD TIL

HENVISNINGSPRAKSIS

I udgangspunktet skal en henvisning til

behandlingstilbud gå igennem den praktiserende

læge. I praksis omgås denne ordning en smule

for selvhenvendere på behandlingsstederne. Der

er eksempler på, at de faciliterer henvisningen fra

praktiserende læge.

På alle behandlingssteder samt i Bryd cirklen

vurderer de, at det ville være fordelagtigt, hvis

henvisning til behandling ikke skulle foregå gennem

praktiserende læge, men eksempelvis gennem

Bryd Cirklen eller ved direkte henvendelse.

I Tyskland og Sverige findes der også anonym

telefonisk rådgivning. Forskellen på dem og

Bryd Cirklen er dog, at det er muligt direkte

at blive henvist til behandling. Det betyder, at

mennesker som har behov for behandling ikke skal

igennem det ’almindelige’ sundhedsvæsen, men

udelukkende skal i kontakt med professionelle, som

er specialiseret i målgruppens problemer og behov.

Kortlægningen viser, at dette har stor betydning for

tilstrømningen. Til sammenligning vurderes det at

blot 20-30 pct. af henvendelserne til Bryd Cirklen

kommer i behandling mens eksempelvis næste

alle der henvender sig til det svenske Preventell

kommer i behandling hos ANOVA.

Alle danske behandlingssteder, som beskæftiger sig

med selvhenvendere, oplever den nuværende hen-

visningspraksis som en hæmsko for behandlingen

og kan medføre, at en større del ikke søger hjælp.

Dette skyldes blandt andet, at det er et meget

følsomt område at tale med sin familielæge om.

Det store problem er at borgerne først skal gå til egen

læge for at komme i behandling – det er et stort skridt

bare at skulle ringe til telefonlinjen [BrydCirklen] og

derfor helt urimeligt, at det kræver en henvisning for at

komme i behandling.

MEDARBEJDER, SEXOLOGISK KLINIK

I forhold til den eksisterende henvisningspraksis

kan man drage paralleller til henholdsvis HIV og

alkoholmisbrugsområdet, hvor man har afveget fra

gældende praksis. I dag kan man blive HIV-testet

anonymt uden henvisning fra praktiserende læge,

ligesom det er muligt at få anonym rådgivning og

behandling for sit alkohol- og stofmisbrug, hvis man

ønsker det (jf. §141 stk. 7 i sundhedsloven). Dette

foldes yderligere ud nedenfor under overskriften

Anonym behandling.

JOURNALFØRING

Undersøgelsen viser også, at registreringspligten

ved journalføring kan være en forhindring for,

at borgere opsøger hjælp, idet oplysninger i

patientjournal i udgangspunktet er tilgængelige for

alle sundhedsprofessionelle. På Sexologisk klinik

på Rigshospitalet er den del af patientjournalen

som angår sexologisk behandling blevet afskærmet

for det resterende journalsystem. Samme praksis

eksisterer i Sverige. På de øvrige behandlingssteder

sker dette ikke og det problematiseres af

behandlerne, da journalførelsen kan være en stor

bekymring for patienterne.

UNDERSØGELSE AF MULIGHEDER FOR AT STYRKE

INDSATSEN TIL MENNESKER MED PÆDOFILE TANKER

Det handler mere om, at patienterne kan få en tryghed

om at deres oplysninger ikke bliver tilgængeligt for

andre behandlere for hvem oplysningerne ikke er

relevante. For nogen fylder det rigtig meget og de kan

være meget bekymret for at fortælle noget som helst.

RETSPSYKIATRISK AMBULAROIUM PÅ AUH

Skærmning af oplysninger i patientjournalen

er primært en teknisk udfordring, idet der ikke

ligger nogle juridiske hensyn til grund herfor.

Sundhedsprofessionelle i primærsektoren kan

skærme oplysninger. Patienten kan også til enhver

tid frabede sig, at oplysninger videresendes til den

praktiserende læge, ligesom at patienten selv kan

skærme nogle oplysninger på sundhed.dk.

I interviews med behandlingsstederne var der

usikkerhed blandt behandlerne omkring reglerne

på området og om journalerne måtte afskærmes.

Således havde et sted ønsket denne mulighed og

den var til afklaring i regionen, hvorvidt dette måtte

ske samt kunne lade sig gøre.

I Region Hovedstaden har man for nyligt indført

skærmede journaloplysninger. Dette er blandt andet

blevet en mulighed i forbindelse med overgangen til

Sundhedsplatformen, der teknisk gør dette muligt.

Denne mulighed var ikke umiddelbart teknisk til

rådighed i det tidligere journalsystem.

Således omhandler problematikken bl.a.

eksisterende arbejdsgange, information til patienter

om deres rettigheder og it-systemer. Der er

ingen samlet tilgang til dette på de forskellige

behandlingssteder.

ANONYM BEHANDLING

I Danmark er det ikke muligt at få anonym behandling

fordi behandlingen i dag kræver registrering med

CPR-nummer. Dette kan afskrække mulige patienter

og afholde dem fra at søge hjælp. Derudover mener

en række af behandlerne, at dette ikke er foreneligt

med den skærpede underretningspligt idet der kan

opstå konfliktende situationer.

Anonym behandling findes i Danmark indenfor

alkohol- og stofmisbrugsbehandling har

behandlerne tavshedspligt og må ikke videregive

informationer om behandlingsforløb til andre uden for

behandlingen, medmindre personen giver samtykke

til det.

Den eneste undtagelse til tavshedspligten er

den udvidede underretningspligt, der som beskrevet

i kapitel 2 trumfer dette. Ligeledes kan personer ikke

være anonyme, hvis de ønsker medicin. I så fald skal

lægen have personens CPR-nummer, da medicinen

er receptpligtig. Medicinen bliver registreret i Fælles

Medicin Kort (FMK), så praktiserende læge og evt.

hospital kan se, hvad der er ordineret.

Dunkenfeld projektet i Tyskland er det eneste sted i

verden, som tilbyder fuldstændig anonym behandling.

Dette er bl.a. en mulighed fordi behandlerne ikke

er underlagt samme underretningspligt som i en

række andre lande, herunder Danmark. Behandlerne

beskriver, at muligheden for fuldstændig anonymitet

skaber en stærk fortrolighed mellem patienterne og

behandlerne. De har erfaret, at anonymiteten specielt

er afgørende ved den første kontakt, hvilket i høj grad

hænger sammen med stigmatisering af målgruppen.

Derudover mener de, at underretningspligten bliver

en hæmsko for at arbejde med forebyggende tiltag,

da den vil skræmme en større del af målgruppen

væk, herunder de som har begået overgreb,

men endnu ikke er blevet opdaget. Ifølge de

danske behandlingssteder vil der opstå store

etiske udfordringer, ved at overveje indførelsen af

fuldstændigt anonyme behandlingstilbud i Danmark,

da behandlerne vil ligge inde med oplysninger

om seksuelle overgreb på børn, som de ikke har

mulighed for at indberette til de sociale myndigheder.

https://rusmiddelbehandling.kk.dk/indhold/anonym-alkoholbehandling

Argumentet i Tyskland er, at underretningspligten

ikke altid er den bedste måde at beskytte børnene

på, da gruppen som har begået eller stadig begår

overgreb, der ikke er blevet opdaget, ikke vil søge

hjælp grundet de konsekvenser, der følger med

underretningspligten. Der er dermed en stor gruppe

af børn som udsættes for overgreb, der aldrig bliver

opdaget eller anmeldt. De mener i Tyskland, at den

anonyme behandling kan medvirke til at forhindre

fortsatte overgreb på de pågældende børn som ellers

ikke ville blive opdaget idet personen aldrig ville have

henvendt sig, hvis ikke anonymiteten ikke var tilstede.

Undersøgelsen viser, at der kan eksistere et

dilemma af etisk natur mellem fuld anonymitet

og underretningspligten. Der er blandt de

fagprofessionelle på området en modstand mod

anonym behandling og en vis skepsis i forhold

til, hvorledes det gribes an i Tyskland. Et centralt

element i de anonyme tilbud i Tyskland er, at de

ikke er omfattet af lovgivning om underretningspligt

som er tilfældet i Danmark og de fleste andre

europæiske lande. Det er dermed i Tyskland i

forbindelse med de anonyme tilbud muligt at have

fuld fortrolighed mellem borger og behandler.

Der kan således i Dunkelfeld projektet opstå

situationer, hvor en behandler bliver bekendt med

misbrug af børn, men ikke indberetter det da det

er omfattet af fortroligheden mellem borger og

behandler. I de tilfælde søger behandlerne i stedet

gennem behandlingen på bedst mulig vis at sikre,

at overgrebene stopper og barnet ad den vej

beskyttes. I Dunkelfeld projektet anerkender de, at

der kan være et etisk dilemma. På den anden side

er argumentet for deres fremgangsmåde, at disse

borgere aldrig ville fortælle om disse overgreb eller

i det hele taget møde op til behandling såfremt

de ikke var sikret fuld anonymitet. Med andre ord

er der tale om overgreb de ellers ikke ville have

fået kendskab til og med kendskabet kan de

gennem behandlingen medvirke til at forebygge at

overgrebene fortsætter. Det er særligt dette etiske

dilemma de danske behandlere ikke umiddelbart

kan se i en dansk kontekst. Det er ligeledes ikke i

Danmark muligt at indføre en model identisk med

den tyske grundet den danske lovgivning omkring

underretningspligten. Lovgivningen i Danmark er

ikke en hindring for at tilbud kan være anonyme,

men er derimod en hindring ift. fuld fortrolighed

mellem borger og behandler da underretningspligten

trumfer andre hensyn.

Som beskrevet oven for eksisterer der anonym

rådgivning og behandling i Danmark på alkohol- og

stofmisbrugsområdet. Novavi

tilbyder anonym

rådgivning og behandlingsforløb på alkohol- og

stofmisbrugsområdet. Borgere der modtager

tilbud kan vælge at være anonyme. De tildeles et

id-nummer som anvendes ifm. den nødvendige

dokumentation. Behandlerne er stadig underlagt

underretningspligten – der som tidligere beskrevet

trumfer hensynet til anonymitet – og dette orienteres

borgeren om ved behandlingsstart. Såfremt en

underretning bliver nødvendig, sker en sådan

med udgangspunkt i de kendte oplysninger om

borgeren som eksempelvis telefonnummer og/

eller e-mailadresse. Behandlerne hos Novavi

oplever generelt at måden, hvorpå anonymiteten

håndteres fungerer godt. Borgeren er orienteret

fra start om underretningspligt og anonymitet

og samtidig vægtes hensynet til børn højest idet

underretningspligten trumfer anonymiteten. Der er

således ikke situationer, hvor behandlerne risikerer

at sidde med viden om eksempelvis børn i mistrivsel

eller vanrøgt som de af hensyn til borgerens

anonymitet ikke må reagere på.

Udover mulige problematikker i forhold til under-

retningspligt i Danmark i forbindelse med anonym

behandling, så kan et patientsikkerhedshensyn

også blokere for at tilbyde anonym behandling. Det

er særligt tilfældet, hvor der er tale om medicinsk

behandling, der skal registreres enten ifm. med

receptudskrivelse eller i det fælles medicinkort, hvis

det gives direkte af behandlingsstederne.

For gruppen som har anvendt børnepornografisk

materiale er der ikke samme udfordringer i forhold

til at tilbyde en form for anonym behandling, idet

underretningspligten ikke indebærer indberetning

i forhold til anvendelse af pornografisk materiale,

selvom det er strafbart. Dette skyldes, at det

typisk ikke er muligt at identificere ofrene i

børnepornografisk materiale og der er således ikke

noget konkret at indberette.

Ifølge behandlerne i Tyskland oplever de, at

op mod 80 pct. af deres patienter har anvendt

børnepornografisk materiale. Dette gør sig

også gældende i Danmark, hvor denne form for

kriminalitet især er udbredt indenfor målgruppen.

Se novavi.dk

UNDERSØGELSE AF MULIGHEDER FOR AT STYRKE

INDSATSEN TIL MENNESKER MED PÆDOFILE TANKER

4.1.4

BØRN OG UNGE

4.1.5

Kortlægningen viser, at der er gode erfaringer

med at forebygge bekymrende eller krænkende

adfærd hos børn og unge, som kan være i risiko

for bl.a. i deres voksenliv at få pædofile tanker.

På centrene mener de, at man skal være varsom

med at konkludere noget på sammenhæng

mellem hvorvidt den bekymrende eller krænkende

adfærd hos børn og unge på sigt kan udvikles til

pædofile tanker og handlinger.

Generelt fungerer eksisterende praksis godt.

Resultater fra JanusCenteret viser, at en stor

del af børn og unge med seksuelt krænkende

adfærd ikke begår overgreb igen. Risikoen for

tilbagefald er knap 8 pct., hvilket JanusCenteret

dokumenter gennem deres løbende

vidensopsamling. Der findes ingen tilsvarende

oplysninger på voksenområdet.

De tre behandlingstilbud i Danmark har et

godt samarbejde med kommunerne, men

undersøgelsen viser også, at ikke alle kommuner

kender til deres tilbud.

OPLYSNING TIL BØRN OG UNGE

I forhold til børn og unge er oplysning

afgørende, da det er vigtigt, at man allerede i

teenagealderen kommer i behandling, hvis man

har en seksuelt bekymrende adfærd. Det er i

disse år seksualiteten udvikles og der er unge,

som kan have brug for råd og vejledning til

grænsesætning. Derfor er der behov for oplysning

på skoler og fritidsinstitutioner. I en del af Bryd

Cirklen er der også information til unge og

henvisning til at kontakte JanusCenteret.

OVERGANG FRA BARN TIL VOKSEN

Evalueringen viser, at overgangen fra barn til

voksen ikke er veldefineret og der er en risiko for,

at unge kan falde mellem to stole. Hvis der er

et barn som bliver 18 år og har en bekymrende

eller krænkende adfærd, og som burde indgå i

eller på sigt indgå i et behandlingsforløb, så er

der lige nu ikke en praksis herfor. På nuværende

tidspunkt kan behandlingssteder for børn og

unge oplyse om voksenbehandlingstilbud, men

henvisning hertil skal som sagt ske gennem

praktiserende læge. Ligeledes kan henvendelser

til Bryd Cirklen fra unge under 18 år anbefales

at kontakte f.eks. Januscenteret. I så fald skal

henvisning dog i udgangspunktet ske via en

kommunal sagsbehandler.

VILKÅR OM BEHANDLING OG

REHABILITERING EFTER DOM

For dømte pædofile gælder der særlig forhold

omkring behandling.

MOTIVATIONSFORHOLD

I de behandlingstilbud, der findes i Danmark

i dag er der stor forskel på dels hvorfor

personerne er i behandling og deres motivation

for det og dels hvordan behandlingen foregår. For

behandlingssteder, hvor personer selv henvender

sig er personer motiverede til behandling, for at få

kontrol over deres tanker og forebygge overgreb

eller krænkelser.

Motivationsforholdet for gruppen af dømte adskiller

sig fra selvhenvendere, da gruppen af dømte ofte

har fået en dom med vilkår om behandling. For at

disse personer kan indgå i behandling kræver det,

at de er motiverede til dette i form af erkendelse

af, at de har begået et overgreb eller anvendt

børnepornografisk materiale og gerne vil have

behandling for dette. En stor del af behandlingen

er i dag fokuseret omkring motivationsterapi og

således giver det ikke mening såfremt modtageren

af tilbuddet ikke er motiveret.

Deltagelse i behandling vil ofte medføre mulighed

for tidligere prøveløsladelse, hvilket i sig selv skaber

en motivation ligesom behandlingssteder også

oplever nogle patienter har en strategisk tilgang til

forløbet med henblik på at opnå hurtigere prøve-

løsladelse. Udover motivationen kræves også, at

der skal eksistere et ønske om forandring. Denne

gruppe deltager ikke frivilligt og deres fremmøde

bliver noteret og oplyst til kriminalforsorgen. Det

kan have konsekvenser, hvis de ikke deltager

f.eks. ved, at de ikke kan blive prøveløsladt. I dag

behandler man ikke dømte, som ikke erkender

eller benægter, at de har begået et overgreb

eller anvendt børnepornografisk materiale.

Behandlingsstederne oplever det som proble-

matisk, idet der er stor risiko for at der begås

nye overgreb. På Herstedvester Fængsels åbne

afdeling, Holsbjergvej, er der et motivationsgrup-

peforløb, hvor alle indsatte i det åbne fængsel som

er dømt for sædelighedskriminalitet skal deltage.

Der arbejdes med at skabe motivation for at indgå

i behandling, især med fokus på benægterne, men

ligeledes for at vedholde personer i behandling.

Hvis det ikke lykkes at skabe motivation til at indgå

i behandling for benægtere, vil personen afsone

den fulde straf uden behandling og ikke have

mulighed for prøveløsladelse.

Som beskrevet tidligere er det kun omkring halvdelen af de dømte for overgreb

mod børn, der er pædofile. I forhold til denne gruppe er det sværere at motivere

til forebyggelige tiltag ift. at begå overgreb igen, da de i udgangspunktet ikke

har seksuelle præferencer for børn og derfor ikke kan motiveres til behandling.

Behandlere ved Dunkenfeld projektet forklarede det sådan:

[…] Der er også en gruppe som ikke har en seksuel

orientering mod børn, som udnytter børn og denne

gruppe vil aldrig kunne nås gennem forebyggende

tiltag, da de ikke har præferencerne [for børn].

MEDARBEJDER, DUNKELFELD PROJEKTET

REHABILITERING EFTER DOM

I Danmark er der ikke formaliseret rehabilitering

for personer der har modtaget dom, men dette

afhænger af den enkelte sag. I nogle tilfælde er

der et godt samarbejde mellem den kommunale

myndighed og kriminalforsorgen, men det er ikke

tilfældet for alle.

Der eksisterer en rehabiliterende funktion i

kriminalforsorgen, Kriminalforsorgen i Frihed (KIF),

som er for personer der er på vilkår. I forbindelse

med prøveløsladelse kan de dømte få tildelt en

række forskellige vilkår som f.eks. fortsat at indgå

i behandling, at få tildelt en mentor etc. KIF fører

tilsyn med dem som prøveløslades og den dømte

får tilknyttet en kontaktperson, som ofte vil være

en socialrådgiver, der er behjælpelig med at finde

passende bolig, job og yde uddannelsesvejledning.

Efter endelig løsladelse ophører KIFs forpligtelser

overfor den dømte, hvorefter kommunerne overtager

forpligtelserne. Ifølge Herstedvester Fængsel kan der

være udfordringer i forbindelse med overgangen, da

de løsladte kan komme til at stå meget på egne ben.

Jo bedre støtte i forbindelse med løsladelse og

efterfølgende, jo større er sandsynligheden for at

undgå ny kriminalitet – det gør sig også gældende

for sædelighedskriminelle.

HERSTEDVESTER FÆNGSEL

I Herstedvester Fængsel har man erfaret, at den

frivillige mentorordning, Primus Motor, tilbudt af Røde

Kors

og den kommunale mentorordning gennem

jobcenteret har kunnet bidrage til en bedre overgang

fra fængsel til samfundet for sædelighedskriminelle.

Primus Motor skeler ikke til den løsladtes dom eller

kriminalitet og deres arbejde går på at støtte den

løsladte i hverdagen. Ordningerne bliver dog anvendt

i et mere begrænset omfang, hvilket ligeledes taler

for, at der er et behov for at styrke overgangen

fra kriminalforsorgen til samfundet yderligere.

Internationalt er der udbredt erfaring med brugen

af både frivillige og en koordinatorfunktion som

støttende organ i forbindelse med løsladelse gennem

Circles UK og CoSA Canada. Det som særligt har

en god effekt er, at der dannes et netværk omkring

den tidligere dømte, hvis formål er at støtte den

tidligere dømte i forskellige henseende. I Circles

UK dannes der udover det frivillige netværk også

et professionelt netværk af MAPPA

, der kender

Primus Motor, Røde Kors: https://www.rodekors.dk/bliv-frivillig/primus-motor

Bestående af professionelle fra politiet, retsvæsenet og kriminalforsorgen.

UNDERSØGELSE AF MULIGHEDER FOR AT STYRKE

INDSATSEN TIL MENNESKER MED PÆDOFILE TANKER

til borgerens risikovurdering. Deres opgave er at

sikre opsyn af borgerne, at vilkår overholdes og

borgeren evt. får ekstra støtte fra systemet. Imellem

de to netværk er der en koordinator, som formidler

information omkring borgerne. Undersøgelsen viser,

at de to netværk har en positiv effekt på borgerne,

som føler sig mere trygge i forhold til at komme

tilbage til lokalsamfundet. Derudover har det også

en positiv effekt i lokalsamfundet og for de frivillige,

som indgår i netværket, idet de i lokalsamfundet

kan føle sig mere trygge. Endelig letter det frivillige

netværk og koordinatoren også noget af arbejdet

for det professionelle netværk, idet de dels har en

meget bedre idé om, hvordan borgeren fungerer

i samfundet, ligesom de kan være gode til at

identificere potentielle problemer hos borgerne.

Indenfor retspsykiatrien fremhæver flere, at det ville

være en fordel at dem, som har afsonet deres dom

og gennemført behandling, kan fortsætte behand-

lingen på frivillig basis efterfølgende, så gentagende

kriminalitet evt. forebygges. Som det er i dag er det

ikke alle de retspsykiatriske tilbud, som tilbyder dette.

Det er kun i Middelfart, der er denne mulighed p.t. og

det er kun meget få som vælger det, men behandler-

ne har gode erfaringer med de få der gør det.

opgave at indsamle data på tværs af behandlingsen-

hederne til en landsdækkende årlig dokumentation

og vidensopsamling på området. Videnscenteret er

forankret i JanusCenteret og får årligt 1. mio. kr. på

finansloven til videnscenterfunktionen.

På voksenområdet efterspørger behandlerne

ressourcer til forskning og oprettelse af et

videnscenter på området, hvor man kan dele

erfaringer. En evaluering af behandlingsordningen,

som følge af den oprettelse i 1997, viser at

behandlingsordningen som helhed mindsker

risikoen for recidiv til generel kriminalitet. Der er

dog ikke påvist nogen effekt angående recidiv til

seksualkriminalitet specifikt.

Manglen på forskning angående effekt gør sig

ligeledes gældende internationalt, hvor der kun i

meget begrænset omfang er foretaget undersøgelser.

Noget af den forskning, der eksisterer har bl.a.

undersøgt dømtes effekt af behandling målt på

tilbagefald efter afsoning i Canada

og derudover har

Circles UK igangværende undersøgelser af, hvorvidt

en rehabiliterende indsats kan påvirke en række

forskellige faktorer, der kan være med til, at påvirke

recidiv. Red Barnet har ultimo 2018 modtaget en

bevilling til en erhvervs ph.d. på området.

I forhold til forskning af behandlingstilbud til selvhen-

vendere er der i Sverige i forbindelse med Preventell/

ANOVA blevet tilkoblet et stort forskningsprojekt,

som har til formål at undersøge effekten af deres

behandling både i forhold til medicinsk og psykolo-

gisk behandling.

I Tyskland er der i forbindelse med

Dunkenfeld projektet lavet et effektstudie af projektet

baseret på selvrapporterede oplysninger angående

faktorer relevante for tilbagefald, hvor der påvises en

positiv effekt f.eks. i forhold til øget seksuel selvregu-

lering.

Derudover har The Safer Living Foundation

i England en igangværende undersøgelse af et

forebyggende tiltag til målgruppen i samarbejde med

hjælpelinjen, Stop It Now.

4.1.6

VIDENDELING OG FORSKNING

Evalueringen viser, at der er begrænset forskning

på området, hvilket betyder, at effekterne af

behandlingstilbuddene er begrænsede. Manglen på

forskning skyldes særligt, at det er meget vanskeligt

at få finansiering til effektstudier eller forebyggende

foranstaltninger. Det opleves generelt, at der er en

stor modvilje ift. at blive associeret med målgruppen,

hvorfor det er yderst vanskeligt gennem eksempelvis

forskellige fonde at få ressourcer til forskning på

området. Samtidig er det en selektiv gruppe, der

modtager behandling, som selv har henvendt sig.

Der findes dermed væsentlige mørketal på området,

der ligeledes kan have betydning for, hvor let det er

at forske på området.

JanusCentret har siden 2003 haft en videnscenter-

funktion, der baserer sig på indsamling af omfattende

data fra udrednings- og behandlingssager for børn

og unge med seksuel bekymrende adfærd på tværs

af behandlingsstederne i landet. Centret har fået til

Kriminalforsorgen (2004) Slutrapport. Forsøgsordning vedrørende en forstærket behandlingsindsats over for personer, der er dømt for

seksualforbrydelser

Olver et. al. (2009) Outcome Evaluation of a High-Intensity Inpatient Sex Of-fenderTreatment Program. Journal

of Interpersonal Violence,

24(3). 522-536

http://www.anova.se/itpsykiatri.htm

Beier, K. M., Grundmann, D., Kuhle, L. F., Scherner, G., Konrad, A., & Amelung, T. (2015). The German Dunkelfeld Project: A pilot study to

prevent child sexual abuse and the use of child abusive images.

The journal of sexual medicine,

12(2), 529-542.

http://saferlivingfoundation.org/prevention/

UNDERSØGELSE AF MULIGHEDER FOR AT STYRKE

INDSATSEN TIL MENNESKER MED PÆDOFILE TANKER

MULIGE

INDSATSOMRÅDER

I kortlægningen af nationale og internationale indsatser og den

efterfølgende analyse blev identificeret en række områder, hvor der er

mulighed for at forbedre indsatsen i Danmark.

Nogle af de væsentligste resultater fra forrige kapitel

var, at der mangler oplysning på området – såvel ift.

afstigmatisering af målgruppen som omkring tilbud til

målgruppen. Desuden hæmmes adgangen til tilbud

af forskellige faktorer lige og der mangler generelt

viden om området.

I forhold til de identificerede målgrupper er

organiseringen i Danmark primært bygget op

omkring tilbud til seksuelle krænkere mens tilbud

til ikke-udøvende pædofile

er flettet ind i den

nationale behandlingsordning. Derudover er

indsatser målrettet voksne forankret i det regionale

sundhedsvæsen, mens indsatser til børn- og unge

er forankret i socialforvaltningerne i kommunalt

regi uden et veldefineret samarbejde omkring

overgangen når de unge bliver voksne.

Det er generelt COWIs vurdering, at det væsentligste

potentiale eksisterer ift. at få flere i målgruppen til at

anvende eksisterende tilbud. Baseret på international

litteratur og interviews med fageksperter eksisterer

der et stort mørketal af mennesker med pædofile

tanker, der aldrig kommer i behandling grundet en

række barrierer som belyst i foregående kapitler.

COWI ser et potentiale i udviklingen af en samlet

indsats, der kan styrke området. Baseret på

analyserne kan formålet med en sådan være

forbedret indsats til mennesker med pædofile tanker

gennem øget oplysning, øget adgang til bedre tilbud

samt mere viden om feltet.

Dette kan ske gennem en pakke af indsatser under

hovedoverskrifterne:

›

Øget oplysning

›

Bedre betingelser for tilbud og adgang til tilbud

›

Øget viden og videndeling

Disse tre områder præsenteres i de følgende afsnit,

hvor der ligeledes gives eksempler på konkrete tiltag,

der kan iværksættes.

5.1

ØGET OPLYSNING

COWI finder behovet for øget oplysning evident.

Der er her tale om oplysning målrettet tre

hovedinteressenter: Mennesker med pædofile

tanker; befolkningen bredt; samt social- og

sundhedsprofessionelle. Formålet med oplysningen

er primært afstigmatisering af og øget kendskab til

målgruppen samt oplysning om mulighederne for

tilbud til mennesker med pædofile tanker. Dette er

foldet yderligere ud neden for under overskrifterne

afstigmatisering

oplysning om tilbud.

AFSTIGMATISERING

Stigmatiseringen af mennesker med pædofile

tanker medvirker til en forringelse af målgruppens

livskvalitet og selvopfattelse samt hæmmer dem i

at opsøge hjælp da de ofte mødes af fordømmelse.

Herudover medvirker stigmatiseringen til manglende

anerkendelse i de bredere grupper af social- og

sundhedsprofessionelle.

Se figur 1 i kapitel 2 omkring målgruppeafgrænsningen

En afstigmatisering og ikke fordømmende tilgang til

mennesker med pædofile tanker ville kunne forbedre

deres livskvalitet samt lyst og vilje til at opsøge hjælp,

hvormed krænkelser af børn kan forebygges.

OPLYSNING OM TILBUD

En væsentlig hæmsko for at komme i behandling er

kendskabet til mulighederne. Oplysningskampagner

om eksisterende tilbud kan med fordel styrke antallet

af henvendelser til eksempelvis BrydCirklen.

Området kan ligeledes styrkes yderligere med en

udvidelse af online information. Her kan med fordel

skeles til Finland og Tyskland, hvor en række af

oplysningerne, herunder også de eksisterende online

tests, nemt kan oversættes og implementeres i en

dansk kontekst.

På børne- og ungeområdet er der udfordringer

ift., at ikke alle kommuner kender til tilbuddene

hos JanusCenteret, Juno og SEBA, hvorfor en

oplysningsindsats her ligeledes er relevant.

INSPIRATIONSBOKS: EKSEMPLER PÅ MULIGE OPLYSNINGSINDSATSER

›

Offentlig kampagne ift. afstigmatisering

baseret på personlige historier, der er med til at menneskelig-

gøre mennesker med pædofile tanker.

›

Udvidelse af eksisterende oplysning på området – eksempelvis Bryd Cirklen. Her kan eksempelvis

skeles til oplysningsarbejdet i Finland og Tyskland, hvor der bl.a. er yderligere oplysninger om området

samt selv-test værktøjer.

›

Brug af tekniske løsninger der guider brugere til oplysning. En øget anvendelse af ’triggers’ på

søgeord på internettet / det mørke internet, der kan guide til oplysende hjemmesider som eksempelvis

BrydCirklen.dk.

›

Integration af temaet i seksualundervisningen, hvor der tales bredt om seksualitet. Kan bl.a. medvirke

til at give unge rådgivning ift. hvor man kan opsøge hjælp.

›

Seminarer og oplysning til andre social- og sundhedsprofessionelle og eventuelt udvidet til at inddrage

lærere, pædagoger, socialrådgivere og behandlere i psykiatrien.

›

Erfaringer fra andre landes oplysningsindsatser kan med fordel inddrages. Eksempelvis fra ANOVA,

Finland og Tyskland. Erfaringer fra Tyskland har bl.a. vist at bredde oplysning i det offentlige rum er

særligt effektivt gennem oplysningsmateriale formidlet i busser og anden offentlig transport.

5.2

BEDRE BETINGELSER OG

ADGANG TIL TILBUD

Udover et behov for øget oplysning viser kortlægnin-

gen og analysen, at der er et behov for bedre adgang

til tilbud samt forbedring af nogle af tilbuddene.

Analysen peger særligt på fire hovedområder der helt

eller delvist kan indgå i en samlet indsats. Disse er:

›

Udvidelse af BrydCirklen

›

Ændring af praksis for henvisning og journalføring

og mulighed for anonymitet

›

Opdatering af behandlingsordningen / tilbud

›

Rehabilitering og behandling efter dom

UDVIDELSE AF BRYD CIRKLEN

En udvidelse af Bryd Cirklen som også

eksemplificeret i ovenstående inspirationsboks.

Udvidelsen kunne med fordel både være i form

af øget oplysning på hjemmesiden eksempelvis

med mulighed for selvtests mv.

Det kan også være relevant at udvide den

klassiske telefon-hotline til også at omfatte

mere tidssvarende kommunikationskanaler som

eksempelvis chatfora og sociale medier.

I tilfælde af den samlede indsats på området

fører til en stigning i antallet af henvendelser kan

’åbningstiden’ ligeledes udvides. I kombination

med en øget oplysningsindsats som beskrevet

oven for må det forventes, at Bryd Cirklen får

flere henvendelser.

UNDERSØGELSE AF MULIGHEDER FOR AT STYRKE

INDSATSEN TIL MENNESKER MED PÆDOFILE TANKER

ÆNDRING AF PRAKSIS FOR

HENVISNING OG JOURNALFØRING

OG MULIGHED FOR ANONYMITET

Kortlægningen og analyserne viser, at den

eksisterende praksis for henvisning af selvhen-

vendere samt journalføring i sundhedsvæsenet er

hæmmende ift. antallet af henvendelser.

Det er COWIs vurdering, at en ændret praksis,

hvor henvisning fra praktiserende læge ikke er

nødvendig for at kunne indgå i og modtage tilbud

på området, vil fjerne en barriere for målgruppen af

selvhenvendere og dermed øge adgangen.

Disse muligheder eksisterer allerede på andre

områder som eksempelvis ifm. HIV test samt på

misbrugsområdet eksempelvis behandling for

alkoholmisbrug, hvor henvisning ikke er nødvendig.

En afskærmning af journaloplysninger fra andre

dele af sundhedsvæsenet, for hvem disse

oplysninger ikke er relevante, vurderes ligeledes at

have en lignende effekt. Dette vil gøre modtagerne

af tilbuddene mere trygge og dermed fjerne

yderligere en barriere for at opsøge hjælp.

Der er ingen sundhedsjuridiske barrierer ift. at ændre

henvisningspraksis samt skærme journaloplysninger.

Dette er ligeledes indsatser der har vist sig at fungere

godt i udlandet.

Ligeledes kan overgangen fra barn til voksen styrkes.

På nuværende tidspunkt er der ikke arbejdsgange,

som sikrer at unge når de fylder 18 år bliver henvist til

behandling på et behandlingssted som eksempelvis

sexologisk klinik på Rigshospitalet. Ved at ændre på

henvisningskravet vil der være mulighed for at de unge

ifm. overgangen til voksne kan henvises direkte fra

børne- og ungetilbuddet til voksentilbuddet.

Mulighederne for anonym behandling eksisterer

og kan juridisk implementeres uden at udfordre

underretningspligten som eksempler fra alkohol- og

misbrugsområdet viser. Området er kontroversielt

og fuldstændig anonyme tilbud eksisterer i dag kun

i Tyskland. De danske professionelle på området

ønsker generelt ikke fuldstændig anonym behandling

da dette bl.a. kan betyde, at behandlere kan ende i

situationer med viden om misbrug af børn som de ikke

kan handle på gennem indberetning. Det er COWIs

vurdering, at det tyske anonyme tilbud har formået at

nå en langt større del af målgruppen end nogen

andre tilbud, hvorfor det med fordel er noget der

kan undersøges nærmere i Danmark. Den måde,

hvorpå den anonyme rådgivning og behandling

på alkohol- og stofmisbrugsområdet er tilrettelagt

kan inspirere til en tilsvarende ordning på

området for mennesker med seksuelle tanker

om børn. En sådan ordning ville betyde, at der

indledningsvist er mulighed for at være anonym,

men at dette ophører, hvis den skærpede

underretningspligt kommer i spil eller hvis

medicinsk behandling begyndes.

OPDATERING AF

BEHANDLINGSORDNINGEN / TILBUD

Den nationale behandlingsordning har ikke

været gennem en revision siden den blev

etableret. Ordningen har fokus på overgreb

og omfatter således eksempelvis ikke brugere

af børnepornografisk materiale. Ordningen er

forankret under Justitsministeriet i Direktoratet

for Kriminalforsorgen.

Der er et behov for en opdatering af ordningen

så den bliver mere tidssvarende og bl.a. tager

hensyn til de nye muligheder som er kommet

med internettet, herunder brug af børneporno-

grafisk materiale og dermed også inklusion af

dette i ordningen.

Med baggrund i de gennemførte analyser er det

COWIs generelle vurdering, at de eksisterende

tilbud på såvel børne- og ungeområdet

som voksenområdet er velfungerende. Det

kan dog være relevant ifm. en opdatering af

behandlingsordningen at genbeskrive tilbud til

den øvrige målgruppe og medtage tværgående

læringselementer. Et eksempel kunne være at

inddrage erfaringer fra børne- og ungeområdet

med inddragelse netværk i behandling af voksne.

REHABILITERING OG BEHANDLING EFTER DOM

I dag kan man kun indgå i behandling, hvis man

er motiveret for det. De som ikke er motiveret og

som nægter at have begået overgreb/krænket får

i dag ingen behandling. Der kan være et potentiale

i at undersøge muligheder for tilbud til nægtere for

bl.a. at sikre, at de ikke begår overgreb igen. Her

kan nægtere være dem, der nægter at have begået

overgreb såvel som dem der anerkender handlingen,

men ikke anerkender at der er tale om et overgreb.

Undersøgelsen viser, at overgangen for borgere som

har afsonet fra fængsel til lokalsamfund kan være

svær og de tidligere dømte kan være bange for at

begå overgreb igen. Samarbejdet mellem kommune

og kriminalforsorg kan med fordel styrkes. Herunder

at kommunerne bliver klædt bedre på i forhold til

at beskæftige sig med denne gruppe af borgere.

Ligeledes kan det med fordel overvejes at give

yderligere muligheder for at dem, som har afsonet

deres dom og gennemført behandling, kan fortsætte

behandlingen på frivillig basis efterfølgende, så

gentagende kriminalitet evt. forebygges.

Der er internationalt gode erfaringer med at etablere

et netværk omkring den tidligere dømte, som både

kan støtte personen i ikke at begå overgreb igen

og hjælpe med mere praktiske ting. Inspiration fra

disse som eksempelvis Circles UK kan indtænkes i

en dansk kontekst. Ligeledes kan de erfaringer man

allerede har med Røde Kors’ Primus Motor ordning

med fordel udfoldes bredere.

Det er generelt vurderingen blandt de professionelle

på området, at dette område er mindre vigtigt ift. de

øvrige indsatser præsenteret i dette kapitel i tilfælde

af prioritering bliver nødvendig. Det er vurderingen

fra de professionelle, at man allerede i dag er relativt

langt på dette område.

UNDERSØGELSE AF MULIGHEDER FOR AT STYRKE

INDSATSEN TIL MENNESKER MED PÆDOFILE TANKER

MULIGE INDSATSER DER GIVER BEDRE BETINGELSER OG ADGANG TIL TILBUD

›

En portal

som samlet indgang med oplysning og rådgivning om muligheder og tilbud på området.

Dette kan ske gennem en udvidelse af den eksisterende BrydCirklen.dk

›

Ændrede rammer

der sikrer øget rekruttering blandt borgere med behov for hjælp. Dette kan ske

gennem præciserede anbefalinger eller krav fra Sundhedsstyrelsen om:

›

Afskaffelse af hidtidig henvisningspraksis gennem praktiserende læge

›

Indførelse af skærmede journaler på området

›

Mulighed for anonymitet efter samme model som i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen

›

Revision af den nationale behandlingsordning.

Ordningen er ikke revideret siden indførelsen i 1997.

En opdatering af denne vil gøre den tidssvarende og bl.a. tage højde for den stigende anvendelse af

børneporno som er kommet i takt med internettets udbredelse.

5.3

ØGET VIDEN OG VIDENDELING

MULIGE INDSATSER DER SKABER

ØGET VIDEN OG VIDENSDELING

›

Et fælles videnscenter på området.

Et videnscenter kan med fordel tage

udgangspunkt i det allerede eksisterende

videnscenter på børne- og ungeområdet.

Med yderligere midler kan voksenområdet

integreres heri.

Inden for området af mennesker med seksuelle

tanker og fantasier om børn er der i dag begrænset

viden og forskning. Der efterlyses bl.a. mere konkret

effektstudier af behandlingsindsatser, men der

mangler også viden om området i professionelle

behandlerkredse.

Der har siden 2003 eksisteret en videnscenterfunktion

for børn og unge forankret i JanusCenteret. Her

indsamles data på området til landsdækkende

dokumentation og vidensopsamling.

Der er på voksenområdet netværk, der deler

viden og erfaring, men der eksisterer ikke et

lignende center. Der er bred enighed blandt de

fagprofessionelle om, at der er et behov for et

sådant center.

Det er COWIs vurdering, at en etablering af et vi-

denscenter på området kan medvirke til at styrke og

dokumentere indsatsen ligesom det kan vidensdele

til øvrige behandlere og interessenter, herunder

bl.a. privatpraktiserende psykologer, der kommer i

kontakt med mennesker med pædofile tanker.

Etableringen af et sådant center kan med fordel

forankret i det allerede eksisterende videnscenter på

børne- og ungeområdet.

5.4

IVÆRKSÆTTELSE OG

FORANKRING AF INDSATSER

Området for tilbud til mennesker med pædofile

tanker dækker over såvel regionale som kommunale

indsatser ligesom det på centralt niveau involverer

både Sundheds- og Ældreministeriet, Børne- og

Socialministeriet og Justitsministeriet.

I forhold til iværksættelse af en samlet indsats på

området involverer det således en række aktører for

at nå hele vejen rundt. Selvom dette umiddelbart kan

komplicere tilrettelæggelsen af en samlet indsats, der

dækker bredt, er der allerede på sundhedsområdet

en høj grad af samarbejde mellem både regioner og

kommuner samt sundheds- og socialområdet.

Det er COWIs vurdering at det er centralt for en

forbedret indsats på området, at denne iværksættes

i form af anbefalinger og initiativer fra de centrale

myndigheder på området.

I de ovenstående afsnit er foreslået en række initiativer, der kan

medvirke til at styrke indsatsen over for mennesker med pædofile

tanker. Disse initiativer er samlet i nedenstående oversigt med

nærmere angivelse af forslag til deres forankring.

INDSATS

FORANKRING

YDERLIGERE

INVOLVEREDE

Regioner, kommuner og

interesseorganisationer

IVÆRKSÆTTELSE AF

INDSATSEN

Iværksættelse af oplysningsini-

tiativer og eventuelt en national

kampagne.

Gennem tilførelse af yderligere

ressourcer kan det etablerede

netværk omkring BrydCirklen.

dk udvide ordningen, herunder

særligt informationer og

muligheder via den eksisterende

hjemmeside.

En udvidelse kan indeholde

opdaterede oplysninger om

muligheder for og adgang til

indsatser, oplysningskampagner

samt selvhjælpsværktøjer.

Inspiration til indhold kan med

fordel hentes fra eksempelvis

Finland og Tyskland.

Ændrede rammer

ift. henvisning,

journalføring og

anonymitet

Sundhedsstyrelsen

Behandlingsnetværket

Sundhedsstyrelsen udmelder

nye retningslinjer ifm. henvisning

og behandling af mennesker

med pædofile tanker. Dette

kan eksempelvis gradueres

således, at retningslinjer omkring

henvisning og journalføring

implementeres først.

Anonym behandling og

rådgivning kan starte som en

forsøgsordning tilrettelagt på

samme måde som alkohol- og

misbrugsbehandlingen og hvis

succesfuldt gøres permanent.

Udarbejdelse af retningslinjer

kan med fordel ske i en dialog

med behandlingsstederne og

Red Barnet.

Øget oplysning

Sundhedsstyrelsen

Udvidelse af

BrydCirklen.dk

Sundhedsstyrelsen

Behandlingsnetværket

(Sexologisk Klinik RH),

JANUSCentret og Red

Barnet

UNDERSØGELSE AF MULIGHEDER FOR AT STYRKE

INDSATSEN TIL MENNESKER MED PÆDOFILE TANKER

Kriminalforsorgen

Revision af den

nationale

behandlingsordning

Behandlingsnetværket

På foranledning fra

Kriminalforsorgen kan netværket

i behandlingsordningen komme

med forslag til en revision af

ordningen, der bl.a. ser på

inklusions- og eksklusionskri-

terier for denne. Dette med

henblik på at gøre ordningen

mere tidssvarende og inkludere

brugere af børneporno.

På opdrag for

Sundhedsstyrelsen med dertil

hørende finansiering kan det

eksisterende Videnscenter på

børne- og ungeområdet udvides

til også at omfatte voksenom-

rådet.

Det allerede eksisterende

netværk bestående af tilbud til

voksne og børn- og unge samt

Red Barnet kan i samarbejde

medvirke til at definere det nye

udvidede videnscenter.

Etablering af fælles

videnscenter

Sundhedsstyrelsen

Behandlingsnetværket,

JANUSCenteret og Red

Barnet

BILAG A

UNDERSØGELSE AF MULIGHEDER FOR AT STYRKE

INDSATSEN TIL MENNESKER MED PÆDOFILE TANKER

BILAG A

METODE OG DATA

I indeværende bilag præsenteres den anvendte metode samt

datagrundlaget for undersøgelsen.

METODE

Undersøgelsen af tilbud og behandlingsmuligheder

til mennesker med pædofile tanker er blevet

gennemført som en kvalitativ undersøgelse for

at belyse hvilke tilbud der eksisterer i Danmark

og hvilke erfaringer behandlerne og eksperterne

har med målgruppen. Derudover er relevante

internationale erfaringer og behandlingssteder

inddraget til brug som inspiration til det videre

arbejde på området.

DATAINDSAMLING

Dataindsamlingen har bestået af desk research,

semistrukturerede interviews og casebesøg. Desk

researchen indebar søgning på hjemmesider

internationalt og nationalt for regionerne,

kommunerne og sundhedsmyndigheder mv.,

herunder for behandlingssteder for at finde

information og behandlingstilbud. Der er blevet

gennemført casebesøg og interviews med både

nationale og internationale behandlingssteder

og eksperter samt relevante organisationer. På

behandlingsstederne har både ledere og behandlere

indgået i interviews. I Tabel 3 præsenteres en

oversigt over henholdsvis behandlingssteder,

eksperter og organisationer.

TABEL 3:

Oversigt over informanter

TYPE

Organisationer

STED

Red Barnet

Save The Children Finland

Borgere

Nationale

behandlingssteder

Virtuos Pedophiles

Sexologisk klinik på

Rigshospitalet

Retspsykiatrisk Ambulatorium

på AUH

Retspsykiatrisk afdeling i

Middelfart

Psykoterapeutisk team

på OUH

Herstedvesterfængsel

JanusCenteret

Projekt Juno

(Rådgivningscenteret)

SEBA

Internationale

behandlingssteder

The Dunkelfel Project,

Institute of Sexology and

Sexual Medicine, Charité

Universitätsmedizin Berlin

Circles of Support and

Accountability (CoSA Canada)

CoSA UK

PrevenTell/ANOVA – Andrologi,

Sexualmedicin, Transmedicin

Eksperter

Aarhus Universitet

Den nationale videns- og

specialrådgivningsorganisation

(VISO)

Charité Universitätsmedizin

Berlin, Tyskland

INFORMANTER

Kuno Sørensen, Mikkel Rask Pedersen og Per

Frederiksen

Nina Vaaranen-Valkonen

Anonym talsperson

Ellids Kristensen og

Susanne Bengtson Pedersen

Dorte Olesen Hecksher og

Helle Thorøe

Mette Brinck-Jensen og

Kristine Søndergaard

Torben Bæk Klein og

Lone Juul Rasmussen

Hanne Høegh Rasmussen, Marianne Gunneskov og

Nancy Bornemann

Mimi Strange og

Amalie Strange

Marianne Boesgaard og

Anne-Munch Hansen*

Gitte Møland Mortensen

Hannes Gieseler, Clara Stockman og

Klaus Michael Beier

David Byrne

Leah Warwick

Christoffer Rahm

Karen Munk

Thomas Hammerbrink

Klaus Michael Beier

UNDERSØGELSE AF MULIGHEDER FOR AT STYRKE

INDSATSEN TIL MENNESKER MED PÆDOFILE TANKER

ADRESSE

COWI A/S

Parallelvej 2

DK-2800

Kongens Lyngby

Danmark

TLF

FAX

E-MAIL

WWW

56 40 00 00

56 40 99 99

[email protected]

cowi.dk