Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2580130_0001.png
Folketingets Retsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 2504
Doknr.
567589
Dato
23-05-2022
Folketingets Retsudvalg har d. 26. april 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 806
(alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Spørgsmål nr. 806:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke sanktionsmuligheder der i dag eksisterer i
tilfælde af chikane mellem parterne i en familieretssag, og er ministeren
indstillet på at se på, om der kan iværksættes yderligere tiltag for at forhindre,
at den ene eller begge parter kan chikanere hinanden f.eks. ved ikke at
efterleve familierettens afgørelser om samvær, bopæl m.v.”
Svar:
Der har over tid været stort fokus på sager om samarbejdschikane, hvilket
også afspejler sig i forældreansvarslovens regler og de redskaber, som
systemet har for at kunne sætte ind over for samarbejdschikane.
Forsøger en forælder uden grund at hindre den anden forælders kontakt til
barnet, kan det således få betydning for afgørelsen om forældremyndighed
eller om barnets bopæl. I de tilfælde tillægges det stor vægt, hvem af
forældrene der har bedst evne til at samarbejde og dermed på længere sigt
kan sikre barnets samvær med den anden forælder. Forældremyndigheden vil
således kunne tildeles denne forælder. Dette er bl.a. kommet til udtryk i en
Højesteretsdom, hvor retten fandt, at den ene af forældrene gennem en
længere periode havde udøvet grov samværschikane, og at det derfor var
bedst for barnet, at forældremyndigheden blev tillagt den anden forælder, der
måtte antages at være bedst til at kunne sikre barnets kontakt til begge
forældre.
I 2015 vedtog et enigt Folketing den såkaldte ”chikanepakke”, hvor der blev
givet forskellige redskaber til at imødegå samarbejdschikane i
forældreansvarssager. Med pakken blev der bl.a. indført mødepligt til møder i
Familieretshuset, kontaktbevarende samvær, der skal fastsættes hurtigst
muligt og inden 3 uger, og automatisk erstatningssamvær, hvis et samvær ikke
gennemføres.
Efterlever en forælder ikke en afgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl
eller samvær, kan den forælder, der ikke får barnet udleveret, rette
henvendelse til familieretten og bede om, at afgørelsen fuldbyrdes.
1
 REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 806: Spm. om, hvilke sanktionsmuligheder der eksisterer i tilfælde af chikane mellem parterne i en familieretssag, og om der kan iværksættes yderligere tiltag for at forhindre chikane mellem parterne, til social- og ældreministeren
2580130_0002.png
Familieretten forsøger at forlige sagen, men lykkes det ikke, og er der tvivl om,
hvorvidt afgørelsen bør fuldbyrdes, skal dommeren henvise sagen til
behandling i Familieretshuset.
Endelig har retten en række tvangsmidler, som kan benyttes, hvis sagen ikke
forliges eller henvises til Familieretshuset. Det er tvangsbøder og muligheden
for at tilbageholde den forælder, som ikke vil udlevere barnet, så den anden
forælder i mellemtiden kan hente barnet, fx i institutionen. I sidste ende kan
barnet hentes med politiets hjælp, og i den forbindelse deltager en
børnesagkyndig fra Familieretshusets børneenhed, som vurderer, om en
fuldbyrdelse er bedst for barnet, og en repræsentant fra kommunen.
Jeg mener på den baggrund, at Familieretshuset og familieretten har en række
gode redskaber til at imødegå samarbejdschikane, og jeg mener derfor ikke, at
der er behov for yderligere tiltag.
Jeg kan til orientering endvidere oplyse, at VIVE netop har offentliggjort
undersøgelsen ”Fuldbyrdelsessager efter forældreansvarsloven”, som belyser
området, herunder anvendelsen af de forskellige tvangsmidler. Jeg har tidligere
sendt undersøgelsen til Social- og Ældreudvalget samt inviteret social- og
familieordførerne til en gennemgang af denne.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2