Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2604520_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. juli 2022
Sikkerhedskontor II
MYML
2022-0030-7490
2417633
Besvarelse af spørgsmål nr. 805 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 805 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. april 2022. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Mattias Tesfaye
/
Louise Mariegaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 805: Spm. om, hvordan Rigspolitiet først i oktober 2021 gennem medieomtale bliver opmærksom på mulige sikkerhedsrisici ved overvågningskameraer fra kinesiske producenter, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 805 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren i forlængelse af REU alm. del
svar på spm.
573 redegøre for, hvordan Rigspolitiet først i oktober 2021 gen-
nem medieomtale bliver opmærksom på mulige sikkerhedsrisici
ved overvågningskameraer fra bl.a. kinesiske producenter, når
det har været en problemstilling, der har været drøftet i årevis
forinden, jf. artiklerne "Risiko for spionage: 88 kinesiske over-
vågningskameraer installeret på danske flådeskibe" og "Sikker-
hedsfirma angriber danskefterretningstjeneste: `Fejlagtigt´ på-
stand om spion-bagdør i kameraer, DR, den 7.august 2020?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
skal indledningsvis henvise til Justitsministeriets
besvarelse af 10. februar 2022 af spørgsmål nr. 174 fra Folke-
tingets Retsudvalg, hvoraf det fremgår, at Rigspolitiet er op-
mærksom på, at der kan være en sikkerhedsrisiko, idet det ge-
nerelt ikke er muligt at garantere, at kameraer ikke indeholder
skjulte adgange.
Rigspolitiet skal endvidere henvise til Justitsministeriets besva-
relse af 22. marts 2022 af spørgsmål nr. 573 (Alm. del) fra Fol-
ketingets Retsudvalg, hvoraf det fremgår, at Rigspolitiet i okto-
ber 2021 blev bekendt med konkrete mulige sikkerhedsrisici fra
navngivne kinesiske producenter. Det var således i den anled-
ning, at Rigspolitiet rettede henvendelse til Politiets Efterret-
ningstjeneste (PET) med henblik på at undersøge med Center
for Cybersikkerhed (CFCS), om der foreligger oplysninger om
konkrete sårbarheder eller sikkerhedsrisici vedrørende kameraer
fra kinesiske producenter. Rigspolitiet har ikke tidligere været
bekendt med konkrete mulige sårbarheder eller sikkerhedsrisici
fra de navngivne kinesiske producenter.”
Side 2/2