Til:
Orientering om rådgivning vedr. overvågningsudstyr
Der har gennem længere tid været stor bevågenhed om sikkerhed i
overvågningsudstyr, som blandt andet anvendes bredt på offentlige
arealer under kommuner og regioner som hospitaler, skoler og idræts-
faciliteter. Center for Cybersikkerhed (CFCS) modtager jævnligt
spørgsmål fra kommuner og regioner om netop sikkerhed i overvåg-
ningsudstyr m.m.
Som chef for CFCS er det bl.a. min opgave at sikre, at vores viden og
rådgivning når derud, hvor den skal bruges. Jeg ser derfor også dette
som en god og relevant anledning til at række ud til jer og tilbyde vo-
res støtte, når I møder spørgsmål om overvågningsudstyr.
I CFCS rådgiver vi ud fra vores viden om best practice for informations-
sikkerhed i systemer til videoovervågning og om risikovurdering. Råd-
givningen kan endvidere indeholde oplysninger om cybertruslen og
kendte sårbarheder.
Med baggrund i den store offentlige interesse for sikkerhed i overvåg-
ningsudstyr har CFCS udarbejdet en vejledning på området. Vejlednin-
gen findes på www.cfcs.dk, hvorfra alle kommuner og regioner kan
hente den. CFCS afholder et webinar tirsdag den 28. marts kl. 13-14
omkring vejledningen for kommuner og regioner, hvor der vil være
mulighed for at stille spørgsmål. Tilmelding sker via følgende link:
https://video.cfcs.dk/cybersikkerhed-i-overvagningsud-
styr/97443ea92b390af5605f
Dato:
Sagsnr.:
Dok. nr.:
24. februar 20233
2022/000311
8163
Forsvarets Efterretningstjeneste
Kastellet 30
2100 København Ø
Tlf.: 33 32 55 80
www.cfcs.dk
CFCS vil også gerne tilbyde fortsat at bistå kommuner og regioner med
konkret rådgivning om og eventuelt også test af sikkerheden i eksiste-
rende overvågningsløsninger. Hvis I er interesseret i rådgivning og sik-
kerhedstest, er I meget velkomne til at kontakte CFCS via mail til
Kommunernes Landsforening og Danske Regioner anmodes om at vide-
resende denne skrivelse til kommuner og regioner og eventuelle rele-
vante fora.
Med venlig hilsen
Thomas Flarup
Chef for Center for Cybersikkerhed
Side 1 af 1