Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2480824_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
17. november 2021
Strafferetskontoret
Natasja Walbom
2021-0030-6771
2182336
Besvarelse af spørgsmål nr. 80 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 80 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. oktober 2021. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om angreb mod studentervogne med eksempelvis æg, vand, sten og kanonslag er omfattet af straffelovens 252, stk. 2, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 80 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren som opfølgning på samrådet om kast af objekter
mod studentervogne oplyse, om angreb mod studentervogne
med eksempelvis æg, vand, sten og kanonslag er omfattet af
straffelovens 252, stk. 2?”
Svar:
1.
Det følger af straffelovens § 252, stk. 2, at den, der for egen vindings
skyld, af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde volder nærliggende
fare for, at nogen smittes med livstruende eller uhelbredelig sygdom, straf-
fes med fængsel indtil 8 år.
Efter bestemmelsens stk. 3 fastsætter justitsmi-
nisteren efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse (nu
sundhedsministeren), hvilke sygdomme der er omfattet af bestemmelsen.
Justitsministeriet lægger derfor til grund for besvarelsen, at spørgeren øn-
sker at vide, om de pågældende forhold er omfattet af straffelovens § 252,
stk. 1, om fareforvoldelse.
2.
Det følger af straffelovens § 252, stk. 1, at den,
der for vindings skyld, af
grov kådhed eller på lignende hensynsløs vis forvolder nærliggende fare
for nogens liv eller førlighed, straffes med fængsel indtil 8 år.
Bestemmelsen er ifølge forarbejderne, jf. Folketingstidende 2020-2021, A,
L 23 som fremsat, s. 6, et konkret faredelikt. Det indebærer, at der i det
enkelte tilfælde skal kunne føres bevis for, at der objektivt set har været fare
for en anden persons liv eller førlighed. Subjektivt kræves det, at gernings-
manden har handlet med forsæt, dvs. med kendskab til situationens omstæn-
digheder og bevidsthed om, at der forvoldes fare. Faren skal efter bestem-
melsens ordlyd have været ”nærliggende”, hvori der antages at ligge et krav
om, at der har været tale om en åbenbar og væsentlig risiko for følgens ind-
træde.
Det følger endvidere af forarbejderne til bestemmelsen, at den i praksis
navnlig har fundet anvendelse i tilfælde af farlige knivkast, affyring af skud,
f.eks. under jagt, på gaden eller i private haver eller fra altaner og vinduer
og ved hasarderet kørsel. Som det også fremgår af forarbejderne, er der også
praksis på, at bestemmelsen har fundet anvendelse i sager, hvor privatper-
soner forsætligt beskydes med fyrværkeri.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om angreb mod studentervogne med eksempelvis æg, vand, sten og kanonslag er omfattet af straffelovens 252, stk. 2, til justitsministeren
Kast med sten og kanonslag vil således efter en konkret vurdering kunne
være omfattet af straffelovens § 252, stk. 1, såfremt der kan føres bevis for,
at der objektivt set har været fare for en andens liv eller førlighed, og ger-
ningsmanden har handlet med forsæt. Det vil i den forbindelse bero på dom-
stolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændighe-
der i sagen, om forholdet er omfattet af straffelovens § 252, stk. 1, eller om
det i stedet for skal henføres under en anden bestemmelse, f.eks. straffelo-
vens § 245 om grov vold.
Det er derimod Justitsministeriets vurdering, at kast med æg og vand ikke
vil være omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde, da kast hermed alt
andet lige ikke kan udgøre en nærliggende fare for en eller flere personers
liv eller førlighed.
I forhold til muligheden for eventuel anvendelse af bl.a. straffelovens § 244
(almindelig vold) eller § 245 (grov vold) i sager, hvor der forsætligt anven-
des kasteskyts mod personer i en studentervogn, henvises der til Justitsmi-
nisteriets samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 84 (Alm. del) fra Folketin-
gets Retsudvalg.
Side 3/3