REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 799: Spm. om oplysninger fra de øvrige nordiske lande, om brug af medicinsk kastration som tilbud til dømte for seksualforbrydelser, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

23. maj 2022

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Julie Biel Iwers

Sagsnr.: 2022-0030-7479

Dok.:

2415998

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 799 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 799 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. april 2022. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Mattias Tesfaye

Patrick Kofod Holm Schack

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 799: Spm. om oplysninger fra de øvrige nordiske lande, om brug af medicinsk kastration som tilbud til dømte for seksualforbrydelser, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 799 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren indhente oplysninger fra de øvrige nordiske

lande om brug af medicinsk kastration som tilbud til dømte for

seksualforbrydelser?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse via Udenrigsministeriet fra hhv. Sverige, Norge, Island og Finland.

Den Danske Ambassade i Stockholm har oplyst følgende:

”Medicinsk/kemisk

kastration sker ifølge det svenske justitsmi-

nisterium ikke inden for rammerne af Kriminalforsorgens (Kri-

minalvårdens) behandling af seksualforbrydere. De, som døm-

mes for seksualforbrydelser, oplyses dog om, at Kriminalforsor-

gen kan henvise dem til modtagelsen ANOVA (på Karolinska

Universitetshospital) med henblik på en undersøgelse af mulig

medicinsk behandling.

Den svenske Kriminalforsorg har oplyst, at medicinsk/farmako-

logisk behandling af uønsket seksualitet/hyperseksualitet/para-

fili er omfattet af samme lovgivning som al anden (frivillig) sy-

gepleje. Denne form for behandling kan ikke gives inden for

rammerne af tvungen psykiatrisk behandling (patienten kan

modtage behandlingen på frivillig basis, men ikke som tvangs-

middel) og kan heller ikke idømmes som en strafferetlig sank-

tion af en domstol. Domstolene kan afgøre, at en person skal

have kontakt med sundhedsvæsenet, men de kan ikke detaljeret

kontrollere, hvilken behandling der skal indgå, og denne form

for behandling kan aldrig gives mod personens vilje.”

Den Danske Ambassade i Oslo har oplyst følgende:

”Den

norske steriliseringslov (lov 3. juni 1977 nr. 57 om sterili-

sering) har regler om kastration i kapitel III (§§ 8 og 9). Disse

regler drejer sig om kirurgisk kastration af mænd (operativ fjer-

nelse af testiklerne). Kirurgisk kastration har ikke været gen-

nemført i Norge i flere årtier.

Kemisk kastration (brug af lægemidler som grundlæggende har

samme effekt som fjernelse af testiklerne så længe behandlingen

pågår) reguleres ikke af reglerne i steriliseringsloven. Sådan

Side 2/5

behandling gives kun efter samtykke fra den, der påvirkes af

indgrebet.

Steriliseringslovens regler om kirurgisk kastration af mænd

Efter § 8 kan en person som er bosat i Norge søge om tilladelse

til kastrering hvis han pga. abnorm kønsdrift må formodes at

ville begå sædelighedsforbrydelser.

Hvis personen er under 18 år, alvorligt sindslidende, alvorligt

psykisk udviklingshæmmet eller alvorligt psykisk svækket, skal

pågældendes værge i tillæg samtykke. For personer, som har en

så alvorlig sindslidelse, grad af psykisk udviklingshæmning el-

ler psykisk svækkelse, at vedkommende ikke har evnen til selv

at tage stilling til indgrebet og helbredelse, eller hvis væsentlig

bedring ikke kan forventes, kan værgen ansøge på vegne af den

pågældende person. Sådan kompetence til at fremsætte en be-

gæring på vegne af personen har også politimesteren, hvor ved-

kommende bor, og politimesteren, hvor vedkommende ophol-

der sig.

Ansøgning om kastration sendes til Steriliseringsnævnet, som

sender den videre til Steriliseringsrådet sammen med nævnets

anbefaling/indstilling.

Steriliseringsrådet er et sagkyndigt råd udnævnt af Kongen (ved

kongelig resolution). Rådet består af en læge (leder) og 4 andre

medlemmer, hvoraf en er dommer og to læger. I rådet skal der

være både kvinder og mænd. For medlemmerne kan det udnæv-

nes personlige suppleanter. Rådet er beslutningsdygtigt, når 3

eller flere medlemmer deltager ved afgørelsen, forudsat at 3

medlemmer er enige om hvad beslutningen skal gå ud på.

I hver region ("fylke") skal der udnævnes et steriliseringsnævn.

Steriliseringsnævnene skal bestå af statsforvalteren

–

eller en

person udnævnt af statsforvalteren

–

som leder, og to andre

medlemmer som udnævnes af Kongen. Blandt medlemmerne

skal der være mindst en kvinde. For medlemmerne kan der ud-

nævnes personlige suppleanter. Nævnene er beslutningsdygtige,

når 2 eller flere medlemmer deltager ved afgørelsen, forudsat at

2 medlemmer er enige om hvad beslutningen skal være.

Ansøgning om kastration afgøres af Steriliseringsrådet. Giver

rådet tilladelse til kastration, skal det henvise til et sygehus hvor

indgrebet kan foretages. Der hvor værgen eller politimesteren

har fremsat ansøgning på vegne af den, som indgrebet omfatter,

skal tilladelse til kastrering kun gives, hvor mindre indgribende

virkemidler ikke anses som tilstrækkelige, og kastrering med

stor grad af sandsynlighed vil have den ønskede effekt. Klage-

instansen for rådets beslutning er et råd udnævnt af departemen-

tet.”

Side 3/5

Den Danske Ambassade i Reykjavik har oplyst følgende:

”Island har ingen regler og praksis for medicinsk

kastration for

dømte seksualforbrydere. Dømte seksualforbrydere i Island ud-

sættes ikke for anden medicinsk behandling end psykologisk be-

handling.”

Den Danske Ambassade i Helsinki har oplyst følgende:

”Der

er ikke hjemmel i finsk lovgivning til at anvende medi-

cinsk kastration som strafferetlig sanktion eller lignende foran-

staltning i straffesager.

Det følger af lov nr. 39 af 19. december 1889 Strafflag (straffe-

loven) med senere ændringer, at en indsat tidligst seks måneder

før sin prøveløsladelse kan gives elektronisk eller anden form

for overvåget prøveløsladelse, jf. lovens § 8.

Overvåget prøveløsladelse er en form for tidlig prøveløsladelse

fra fængsel, som tidsmæssigt ligger forud for den ’sædvanlige’

prøveløsladelse. Sædvanlig prøveløsladelse kan som udgangs-

punkt ske efter 2/3 eller 1/2 af straffen er afsonet for personer,

der på gerningstidspunktet var 21 år eller derover og efter 1/2

eller 1/3 af straffen er afsonet for personer, der på gerningstids-

punktet var under 21 år, jf. straffelovens § 5.

Det er ikke reguleret, hvorledes den elektroniske eller anden

form for overvågning skal foregå. Overvågningen kan bestå i

radiofrekvensovervågning (via fod- eller håndlænke), GPS-

overvågning baseret på satellitpositionering og GSM-overvåg-

ning. Det afgørende er, at overvågningen er dimensioneret på en

sådan måde, at den muliggør overvågning af overholdelse af de

fastlagte betingelser.

Det følger af lov nr. 629 af 23. august 2013 om övervakad frihet

på prov (lov om overvåget prøveløsladelse) med senere ændrin-

ger, at der ved overvåget prøveløsladelse af indsatte, der er dømt

for en seksualforbrydelse, kan stilles betingelse om, at den ind-

satte under den overvågede prøveløsladelse forpligter sig til at

undergive sig medicinsk behandling, der nedsætter risikoen for

recidiv, herunder libido-nedsættende medicin, samt eventuelt

psykosocial behandling og støtte, såfremt det bestemmes af en

læge. Medicinsk behandling under overvåget frihed kan kun

finde sted med den indsattes samtykke, hvorfor det er en forud-

sætning for overvåget prøveløsladelse, at den indsatte har givet

skriftligt samtykke til medicinsk behandling. Den indsatte skal

forud for sit samtykke orienteres om behandlingens virkninger

af en læge. Dette følger af lovens § 4.

Side 4/5

Det følger af forarbejderne til § 4 i lov om overvåget prøveløs-

ladelse, at indholdet af den medicinske behandling og en even-

tuelt tilknyttet psykosocial behandling og støtte træffes af en

læge på Psykiatriska sjukhuset för fångar (Psykiatrisk hospital

for indsatte). Behandlingen påbegyndes på Psykiatrisk Hospital

for indsatte et par måneder forud for, at overvåget prøveløsla-

delse kan iværksættes. Den indsatte vil her i en periode på et par

uger opholde sig på psykiatrisk hospital, hvor en læge overvåger

virkningen af den medicinske behandling. Såfremt behandlin-

gen vurderes at være effektiv, kan lægen træffe afgørelse om, at

den indsatte skal fortsætte den medicinske behandling under

dennes afsoning i fængsel. Forud for overvåget prøveløsladelse

skal den indsatte om nødvendigt til opfølgning på Psykiatrisk

hospital.

Såfremt betingelserne for overvåget prøveløsladelse mislighol-

delses, kan overvåget prøveløsladelse ophæves og den dom-

fældte overgå til at afsone den resterende fængselsstraf.

Formålet med at yde psykosocial behandling og støtte som sup-

plement til den medicinske behandling er at støtte den dom-

fældte under overvåget prøveløsladelse og ved efterfølgende

prøveløsladelse.

Baggrunden for den nugældende regel om overvåget prøveløs-

ladelse er det såkaldte STOP-program, der blev indført i Finland

i 1999. Formålet med programmet er, at motivere personer, der

har begået seksuelle lovovertrædelser, til at ændre deres adfærd

ved at give dem værktøjer til at opnå kontrol over deres tanker.

Programmet gennemførtes i grupper og bestod af 170 timers

sessioner over 9 måneder. Den 23. april 2012 havde i alt 194

indsatte gennemført STOP programmet. Ved efterfølgende løs-

ladelse af 169 af disse personer begik kun 6 personer seksuelle

lovovertrædelser efter løsladelse. Den lave recidivprocent vur-

deres bl.a. at skyldes, at deltagerne i programmet generelt var

motiverede til at gå i behandling.”

Side 5/5