Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2580831_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
23. maj 2022
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Julie Biel Iwers
Sagsnr.: 2022-0030-7479
Dok.:
2415998
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 799 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 799 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. april 2022. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Mattias Tesfaye
/
Patrick Kofod Holm Schack
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/5
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 799: Spm. om oplysninger fra de øvrige nordiske lande, om brug af medicinsk kastration som tilbud til dømte for seksualforbrydelser, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 799 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren indhente oplysninger fra de øvrige nordiske
lande om brug af medicinsk kastration som tilbud til dømte for
seksualforbrydelser?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse via Udenrigsministeriet fra hhv. Sverige, Norge, Island og Finland.
Den Danske Ambassade i Stockholm har oplyst følgende:
”Medicinsk/kemisk
kastration sker ifølge det svenske justitsmi-
nisterium ikke inden for rammerne af Kriminalforsorgens (Kri-
minalvårdens) behandling af seksualforbrydere. De, som døm-
mes for seksualforbrydelser, oplyses dog om, at Kriminalforsor-
gen kan henvise dem til modtagelsen ANOVA (på Karolinska
Universitetshospital) med henblik på en undersøgelse af mulig
medicinsk behandling.
Den svenske Kriminalforsorg har oplyst, at medicinsk/farmako-
logisk behandling af uønsket seksualitet/hyperseksualitet/para-
fili er omfattet af samme lovgivning som al anden (frivillig) sy-
gepleje. Denne form for behandling kan ikke gives inden for
rammerne af tvungen psykiatrisk behandling (patienten kan
modtage behandlingen på frivillig basis, men ikke som tvangs-
middel) og kan heller ikke idømmes som en strafferetlig sank-
tion af en domstol. Domstolene kan afgøre, at en person skal
have kontakt med sundhedsvæsenet, men de kan ikke detaljeret
kontrollere, hvilken behandling der skal indgå, og denne form
for behandling kan aldrig gives mod personens vilje.”
Den Danske Ambassade i Oslo har oplyst følgende:
”Den
norske steriliseringslov (lov 3. juni 1977 nr. 57 om sterili-
sering) har regler om kastration i kapitel III (§§ 8 og 9). Disse
regler drejer sig om kirurgisk kastration af mænd (operativ fjer-
nelse af testiklerne). Kirurgisk kastration har ikke været gen-
nemført i Norge i flere årtier.
Kemisk kastration (brug af lægemidler som grundlæggende har
samme effekt som fjernelse af testiklerne så længe behandlingen
pågår) reguleres ikke af reglerne i steriliseringsloven. Sådan
Side 2/5
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 799: Spm. om oplysninger fra de øvrige nordiske lande, om brug af medicinsk kastration som tilbud til dømte for seksualforbrydelser, til justitsministeren
behandling gives kun efter samtykke fra den, der påvirkes af
indgrebet.
Steriliseringslovens regler om kirurgisk kastration af mænd
Efter § 8 kan en person som er bosat i Norge søge om tilladelse
til kastrering hvis han pga. abnorm kønsdrift må formodes at
ville begå sædelighedsforbrydelser.
Hvis personen er under 18 år, alvorligt sindslidende, alvorligt
psykisk udviklingshæmmet eller alvorligt psykisk svækket, skal
pågældendes værge i tillæg samtykke. For personer, som har en
så alvorlig sindslidelse, grad af psykisk udviklingshæmning el-
ler psykisk svækkelse, at vedkommende ikke har evnen til selv
at tage stilling til indgrebet og helbredelse, eller hvis væsentlig
bedring ikke kan forventes, kan værgen ansøge på vegne af den
pågældende person. Sådan kompetence til at fremsætte en be-
gæring på vegne af personen har også politimesteren, hvor ved-
kommende bor, og politimesteren, hvor vedkommende ophol-
der sig.
Ansøgning om kastration sendes til Steriliseringsnævnet, som
sender den videre til Steriliseringsrådet sammen med nævnets
anbefaling/indstilling.
Steriliseringsrådet er et sagkyndigt råd udnævnt af Kongen (ved
kongelig resolution). Rådet består af en læge (leder) og 4 andre
medlemmer, hvoraf en er dommer og to læger. I rådet skal der
være både kvinder og mænd. For medlemmerne kan det udnæv-
nes personlige suppleanter. Rådet er beslutningsdygtigt, når 3
eller flere medlemmer deltager ved afgørelsen, forudsat at 3
medlemmer er enige om hvad beslutningen skal gå ud på.
I hver region ("fylke") skal der udnævnes et steriliseringsnævn.
Steriliseringsnævnene skal bestå af statsforvalteren
eller en
person udnævnt af statsforvalteren
som leder, og to andre
medlemmer som udnævnes af Kongen. Blandt medlemmerne
skal der være mindst en kvinde. For medlemmerne kan der ud-
nævnes personlige suppleanter. Nævnene er beslutningsdygtige,
når 2 eller flere medlemmer deltager ved afgørelsen, forudsat at
2 medlemmer er enige om hvad beslutningen skal være.
Ansøgning om kastration afgøres af Steriliseringsrådet. Giver
rådet tilladelse til kastration, skal det henvise til et sygehus hvor
indgrebet kan foretages. Der hvor værgen eller politimesteren
har fremsat ansøgning på vegne af den, som indgrebet omfatter,
skal tilladelse til kastrering kun gives, hvor mindre indgribende
virkemidler ikke anses som tilstrækkelige, og kastrering med
stor grad af sandsynlighed vil have den ønskede effekt. Klage-
instansen for rådets beslutning er et råd udnævnt af departemen-
tet.”
Side 3/5
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 799: Spm. om oplysninger fra de øvrige nordiske lande, om brug af medicinsk kastration som tilbud til dømte for seksualforbrydelser, til justitsministeren
Den Danske Ambassade i Reykjavik har oplyst følgende:
”Island har ingen regler og praksis for medicinsk
kastration for
dømte seksualforbrydere. Dømte seksualforbrydere i Island ud-
sættes ikke for anden medicinsk behandling end psykologisk be-
handling.”
Den Danske Ambassade i Helsinki har oplyst følgende:
”Der
er ikke hjemmel i finsk lovgivning til at anvende medi-
cinsk kastration som strafferetlig sanktion eller lignende foran-
staltning i straffesager.
Det følger af lov nr. 39 af 19. december 1889 Strafflag (straffe-
loven) med senere ændringer, at en indsat tidligst seks måneder
før sin prøveløsladelse kan gives elektronisk eller anden form
for overvåget prøveløsladelse, jf. lovens § 8.
Overvåget prøveløsladelse er en form for tidlig prøveløsladelse
fra fængsel, som tidsmæssigt ligger forud for den ’sædvanlige’
prøveløsladelse. Sædvanlig prøveløsladelse kan som udgangs-
punkt ske efter 2/3 eller 1/2 af straffen er afsonet for personer,
der på gerningstidspunktet var 21 år eller derover og efter 1/2
eller 1/3 af straffen er afsonet for personer, der på gerningstids-
punktet var under 21 år, jf. straffelovens § 5.
Det er ikke reguleret, hvorledes den elektroniske eller anden
form for overvågning skal foregå. Overvågningen kan bestå i
radiofrekvensovervågning (via fod- eller håndlænke), GPS-
overvågning baseret på satellitpositionering og GSM-overvåg-
ning. Det afgørende er, at overvågningen er dimensioneret på en
sådan måde, at den muliggør overvågning af overholdelse af de
fastlagte betingelser.
Det følger af lov nr. 629 af 23. august 2013 om övervakad frihet
på prov (lov om overvåget prøveløsladelse) med senere ændrin-
ger, at der ved overvåget prøveløsladelse af indsatte, der er dømt
for en seksualforbrydelse, kan stilles betingelse om, at den ind-
satte under den overvågede prøveløsladelse forpligter sig til at
undergive sig medicinsk behandling, der nedsætter risikoen for
recidiv, herunder libido-nedsættende medicin, samt eventuelt
psykosocial behandling og støtte, såfremt det bestemmes af en
læge. Medicinsk behandling under overvåget frihed kan kun
finde sted med den indsattes samtykke, hvorfor det er en forud-
sætning for overvåget prøveløsladelse, at den indsatte har givet
skriftligt samtykke til medicinsk behandling. Den indsatte skal
forud for sit samtykke orienteres om behandlingens virkninger
af en læge. Dette følger af lovens § 4.
Side 4/5
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 799: Spm. om oplysninger fra de øvrige nordiske lande, om brug af medicinsk kastration som tilbud til dømte for seksualforbrydelser, til justitsministeren
Det følger af forarbejderne til § 4 i lov om overvåget prøveløs-
ladelse, at indholdet af den medicinske behandling og en even-
tuelt tilknyttet psykosocial behandling og støtte træffes af en
læge på Psykiatriska sjukhuset för fångar (Psykiatrisk hospital
for indsatte). Behandlingen påbegyndes på Psykiatrisk Hospital
for indsatte et par måneder forud for, at overvåget prøveløsla-
delse kan iværksættes. Den indsatte vil her i en periode på et par
uger opholde sig på psykiatrisk hospital, hvor en læge overvåger
virkningen af den medicinske behandling. Såfremt behandlin-
gen vurderes at være effektiv, kan lægen træffe afgørelse om, at
den indsatte skal fortsætte den medicinske behandling under
dennes afsoning i fængsel. Forud for overvåget prøveløsladelse
skal den indsatte om nødvendigt til opfølgning på Psykiatrisk
hospital.
Såfremt betingelserne for overvåget prøveløsladelse mislighol-
delses, kan overvåget prøveløsladelse ophæves og den dom-
fældte overgå til at afsone den resterende fængselsstraf.
Formålet med at yde psykosocial behandling og støtte som sup-
plement til den medicinske behandling er at støtte den dom-
fældte under overvåget prøveløsladelse og ved efterfølgende
prøveløsladelse.
Baggrunden for den nugældende regel om overvåget prøveløs-
ladelse er det såkaldte STOP-program, der blev indført i Finland
i 1999. Formålet med programmet er, at motivere personer, der
har begået seksuelle lovovertrædelser, til at ændre deres adfærd
ved at give dem værktøjer til at opnå kontrol over deres tanker.
Programmet gennemførtes i grupper og bestod af 170 timers
sessioner over 9 måneder. Den 23. april 2012 havde i alt 194
indsatte gennemført STOP programmet. Ved efterfølgende løs-
ladelse af 169 af disse personer begik kun 6 personer seksuelle
lovovertrædelser efter løsladelse. Den lave recidivprocent vur-
deres bl.a. at skyldes, at deltagerne i programmet generelt var
motiverede til at gå i behandling.”
Side 5/5