Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2573750_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. maj 2022
Politikontoret
Camilla Maria Andersen
2022-0030-7476
2414726
Besvarelse af spørgsmål nr. 797 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 797 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. april 2022. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (UFG).
Mattias Tesfaye
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 797: MFU spm. om, hvordan vedkommende fra dokumentarudsendelsen Pilledronningen, TV2, den 4/4 og 11/4-22 fik fat i de forskellige cpr.nr., samt hvordan sagen er forløbet, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 797 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”I dokumentarudsendelsen ”Pilledronningen”, TV2, den 4. og
11. april 2022, blev flere cpr.nr misbrugt til at få udskrevet me-
dicin. Vil ministeren give en redegørelse for, hvordan vedkom-
mende fik fat i de forskellige cpr.nr., samt hvordan sagen er for-
løbet?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Midt- og Vestsjællands Politi, der har oplyst, at sagen om-
handler en nu 43-årig kvinde, der er tiltalt for i perioden fra den
10. juni 2016 til den 2. juli 2020 at have begået 41 forhold ved-
rørende overtrædelse af straffelovens § 279 om bedrageri.
Kvinden er tiltalt for i flere tilfælde telefonisk at have kontaktet
vagtlæger i flere forskellige politikredse, hvor hun har opgivet
cpr-numre, der tilhørte andre personer. I den forbindelse angav
hun enten selv at have smerter m.v., eller at hun ringede på
vegne af en anden, der havde smerter, hvorved det lykkedes
hende at få vagtlægerne til at udskrive receptpligtigt medicin,
som hun efterfølgende fik udleveret på diverse apoteker.
Politiet har iværksat en række efterforskningsskridt, bl.a. ind-
hentelse af videoovervågning, der har bidraget til identificering
af kvinden.
Forholdene er efterforsket i flere forskellige politikredse, og ef-
ter den indledende efterforskning er sagerne samlet hos Midt-
og Vestsjællands Politi med henblik på afhøring og sigtelse af
kvinden, der har bopælsadresse i politikredsen.
Kvinden har ikke været anholdt eller fængslet i forbindelse med
efterforskningen.
Den 20. februar 2019 blev der udarbejdet en retsmødebegæring
(tilståelsessag) mod kvinden for fire tilfælde af overtrædelse af
straffelovens § 279 om bedrageri. Sagen var herefter berammet
til den 3. april 2019 ved Retten i Holbæk som en tilståelsessag.
I forbindelse med retsmødet nægtede kvinden sig imidlertid
skyldig i de rejste sigtelser, hvorfor sagen blev udsat. Anklage-
myndigheden sendte herefter ved anklageskrift af 23. juli 2019
sagen til retten som en domsmandssag.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 797: MFU spm. om, hvordan vedkommende fra dokumentarudsendelsen Pilledronningen, TV2, den 4/4 og 11/4-22 fik fat i de forskellige cpr.nr., samt hvordan sagen er forløbet, til justitsministeren
Sagen blev berammet til den 10. januar 2020, men blev aflyst
pga. tiltaltes sygdom. Sagen er herefter blevet omberammet tre
gange, senest til den 12. januar 2022. Dette retsmøde blev aflyst,
idet tiltalte var forhindret pga. sygdom. Retten i Holbæk har ef-
terfølgende oplyst, at tiltalte har indsendt en gyldig lægeerklæ-
ring som dokumentation for udeblivelsen. Sagen afventer heref-
ter ny berammelse.
Det kan supplerende oplyses, at politikredsen i perioden efter
fremsendelsen af den oprindelige retsmødebegæring har modta-
get en række yderligere forhold af lignende karakter fra andre
politikredse.”
Side 3/3