Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2572872_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
10. maj 2022
Politikontoret
Pierre Nydal
2022-0030-7468
2407628
Besvarelse af spørgsmål nr. 790 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 790 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. april 2022. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Mattias Tesfaye
/
Thomas Højgaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 790: Spm. om, hvordan der arbejdes videre med kosterregisteret, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 790 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren på baggrund af artiklen ”Hælervarer sælges i
stor stil over nettet - nu skal borgerne kunne tjekke om en vare
er stjålet”, JyllandsPosten, den 9. april 2022, redegøre for, hvor-
dan han arbejder videre med kosterregisteret?”
Svar:
Ikke nok med at hæleri er en forbrydelse i sig selv, hæleri kan også virke
fordrende for andre typer af kriminalitet, herunder indbrudskriminalitet.
Derfor er det vigtigt, at vi sætter effektivt ind over for hæleri ved bl.a. at
gøre det så vanskeligt som muligt at omsætte hælervarer.
Hvis vi for alvor skal lykkes i kampen mod hæleri, vil det kræve en fælles
indsats fra både politiet, professionelle aktører og borgere, der med en god
portion årvågenhed kan bidrage til at gøre det vanskeligere for hælere at
omsætte varer. I den forbindelse er jeg altid åben over for gode idéer til,
hvilke midler vi i fællesskab kan tage i brug i kampen mod hæleri.
Muligheden for at etablere et digitalt kosterregister, som bl.a. omtales i den
artikel, som spørgeren henviser til, er bestemt noget, som jeg er positiv over
for at se nærmere på.
I den forbindelse kan det oplyses, at et sagkyndigt udvalg i marts 2022 har
afgivet en betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel
med brugte genstande samt pantelånervirksomhed (betænkning nr.
1580/2022), hvori udvalget bl.a. anbefaler etableringen af et elektronisk
søgbart register over stjålne genstande i regi af Rigspolitiet. Betænkningen
har været i offentlig høring, og regeringen vil på baggrund af de samlede
høringssvar tage stilling til, hvordan der skal følges op på udvalgets anbefa-
linger.
Side 2/2