REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 788: Spm. om redegørelse for, om det er GDPR eller anden lovgivning, som forhindrer en NGO, der laver exitforløb for bandemedlemmer, i at dele oplysninger om et exitmedlem med en kommune, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

10. maj 2022

Databeskyttelseskontoret

Astrid Sønderby Nathan

2022-0030-7467

2406189

Besvarelse af spørgsmål nr. 788 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 788 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. april 2022. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)

Mattias Tesfaye

Mie Vinkel Sørensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/6

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 788: Spm. om redegørelse for, om det er GDPR eller anden lovgivning, som forhindrer en NGO, der laver exitforløb for bandemedlemmer, i at dele oplysninger om et exitmedlem med en kommune, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 788 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren

bedes redegøre for, om det er GDPR eller anden

lovgivning, som forhindrer en NGO, der laver exitforløb for

bandemedlemmer, i at dele oplysninger om et exitmedlem med

en kommune, som kommunen ikke er i besiddelse af, men som

er nødvendige for sagsbehandlingen

–

eksempelvis hvis en

NGO f.eks. har viden om, at et bandemedlem er voldeligt og

derfor ikke bør have uovervåget samvær med sit barn, kan

NGO’en ikke dele denne oplysning med kommunen, da det er

personoplysninger?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Datatilsynet, der har oplyst følgende:

”Datatilsynet

bemærker indledningsvist, at tilsynets besvarelse

af spørgsmålet tager udgangspunkt i databeskyttelsesreglerne

og ikke anden lovgivning, der måtte foreligge på området.

Datatilsynet kan i den anledning oplyse følgende:

Om videregivelse af personoplysninger fra en non-governmen-

tal organization (NGO) til en kommune

For at en privat aktør

–

i dette tilfælde en non-governmental or-

ganization (NGO)

–

kan videregive oplysninger om et bande-

medlem i exitforløb til en kommune, skal videregivelsen først

og fremmest have et lovligt grundlag (hjemmel) efter databe-

skyttelsesreglerne.

Spørgsmålet om, hvilken hjemmel der kan benyttes, afhænger

af, hvilken type personoplysning der videregives.

Personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens

artikel 6 kan videregives, hvis NGO’en har en hjemmel hertil i

databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f. I det

omfang der videregives særlige kategorier af personoplysninger

omfattet af behandlingsforbuddet i databeskyttelses-

Side 2/6

forordningens artikel 9, stk. 1, skal der samtidig identificeres en

undtagelse hertil i forordningens artikel 9, stk. 2, litra a

–

Oplysninger om strafbare forhold kan videregives af en privat

aktør, hvis der er hjemmel hertil i databeskyttelseslovens § 8,

stk. 4 eller stk. 5. Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår, at

der skal anlægges en ganske vid

forståelse af begrebet ”strafbare

forhold”. Ikke blot oplysninger om overtrædelse af lovgivning,

uden at det har udløst eller kan udløse et egentligt strafansvar,

men eventuelt andre sanktioner, som f.eks. rettighedsfraken-

delse, antages for omfattet af begrebet. Videre fremgår det også,

at det imidlertid ikke er enhver oplysning om et muligt strafbart

forhold, herunder om enhver anmeldelse til politiet, der kan an-

ses for omfattet. Hertil kræves, at anmeldelsen til politiet i en

eller anden form må antages at være underbygget, førend der er

tale om oplysninger om strafbare forhold.

Efter Datatilsynets opfattelse vil de relevante grundlag for vide-

regivelsen

–

med udgangspunkt i det eksempel, som fremgår af

spørgsmålet

–

skulle findes i databeskyttelsesforordningens ar-

tikel 6, stk. 1, litra e og/eller f eller, afhængig af om oplysnin-

gerne, som videregives, udgør oplysninger om strafbare forhold,

databeskyttelseslovens § 8, stk. 4, 2. pkt.

Herudover kan bestemmelsen i databeskyttelseslovens § 8, stk.

5, jf. § 7, stk. 1, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk.,

2, litra g, være relevant. Behandling af oplysninger efter denne

bestemmelse forudsætter dog Datatilsynets tilladelse, jf. databe-

skyttelseslovens § 7, stk. 4.

Af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e og f

følger det, at personoplysninger kan behandles, herunder vide-

regives, hvis behandlingen er nødvendig:

af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse

eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse,

som den dataansvarlige har fået pålagt (artikel 6, stk. 1,

litra e)

Side 3/6

for at den dataansvarlige eller en tredjemand kan forfølge

en berettiget interesse, og hensynet til den registrerede ikke

overstiger denne interesse. (artikel 6, stk. 1, litra f)

Af databeskyttelseslovens § 8, stk. 4, 2. pkt. følger, at private

kan videregive oplysninger om strafbare forhold uden sam-

tykke, når det sker til varetagelse af offentlige eller private inte-

resser, herunder hensynet til den pågældende selv, der klart

overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmelig-

holdelse.

Endvidere følger det af databeskyttelseslovens § 8, stk. 5, at pri-

vate kan videregive oplysninger om strafbare forhold, hvis bl.a.

betingelsen i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra

g er opfyldt. Betingelsen i artikel 9, stk. 2, litra g indebærer, at

personoplysninger kan behandles, hvis behandlingen er nødven-

dig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser på grundlag af

EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret og står i rimeligt

formål forhold til det mål, der forfølges, respekterer det væsent-

ligste indhold af retten til databeskyttelse og sikrer passende og

specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes

grundlæggende rettigheder og interesser. Anvendelsen af denne

hjemmel for private aktører kræver, som nævnt ovenfor, at Da-

tatilsynets tilladelse indhentes. NGO’en skal dog altid foretage

en vurdering af, hvorvidt de konkrete omstændigheder nødven-

diggør videregivelse af oplysningerne.

Derudover skal

NGO’en iagttage de grundlæggende principper

for behandling af personoplysninger i databeskyttelsesforord-

ningens artikel 5. Det betyder navnlig, at personoplysningerne

skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i

forhold til den registrerede, ligesom oplysningerne skal være til-

strækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt

i forhold til de formål, hvortil de behandles, jf. forordningens

artikel 5, stk. 1, litra a og c.

Hvis en NGO er i tvivl om, hvorvidt en videregivelse af oplys-

ninger

–

herunder om strafbare forhold

–

kan rummes inden for

ovenstående regler, er den pågældende NGO velkommen til at

rette henvendelse til Datatilsynet herom.

Side 4/6

Om kommuners indsamling og behandling af personoplysninger

Det er Datatilsynets opfattelse, at den relevante hjemmel for

kommunernes indsamling og behandling af oplysninger modta-

get af en NGO, som anført i eksemplet, vil skulle findes i data-

beskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e. Hvis der er

tale om oplysninger om strafbare forhold, vil den relevante

hjemmel være databeskyttelseslovens § 8, stk. 1, hvorefter op-

lysninger om strafbare forhold må behandles, hvis det er nød-

vendigt for varetagelsen af myndighedens opgaver.”

Justitsministeriet kan i øvrigt generelt oplyse, at databeskyttelsesforordnin-

gen og databeskyttelsesloven ikke har til formål at begrænse adgangen til

anmeldelse af eller videregivelse af personoplysninger om strafbare forhold

til de kompetente myndigheder (f.eks. politiet).

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden ind-

hentet en udtalelse fra Social- og Ældreministeriet, der har oplyst følgende:

”Social-

og Ældreministeriet kan oplyse, at der ikke er bestem-

melser i serviceloven, der generelt regulerer udveksling af op-

lysninger mellem en NGO og en kommune.

Social- og Ældreministeriet kan endvidere oplyse, at det følger

af servicelovens § 154, at enhver, der får kendskab til, at et barn

eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side

udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever

under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare,

har pligt til at underrette kommunen. Det kan bl.a. være i situa-

tioner, hvor en borger bliver bekendt med, at et barn eller en ung

udsættes for vold. I disse tilfælde vil en medarbejder i en NGO

således have en personlig pligt til at underrette kommunen af

hensyn til beskyttelse af barnet eller den unge.

Derudover kan man som ansat i en NGO i nogle tilfælde være

omfattet af den såkaldte skærpede underretningspligt. Det vil

være tilfældet, hvis man er beskæftiget ved opholdssteder, fami-

liepleje, krisecentre, behandlingstilbud eller andre private til-

bud, der for det offentlige udfører opgaver rettet mod personer

Side 5/6

med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige so-

ciale problemer. Den skærpede underretningspligt følger af ser-

vicelovens § 153 og indebærer bl.a. en pligt til at underrette

kommunen, hvis man under udøvelsen af opgaven får kendskab

til eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år

kan have behov for særlig støtte.

Det er kommunens ansvar at behandle indkomne underretninger

og vurdere, om de giver anledning til konkrete handlinger, ek-

sempelvis at foretage en udredning af barnets eller den unges

eller familiens behov. Kommunen skal i den forbindelse inden

for 24 timer efter, at en underretning er modtaget, vurdere, om

barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, således

at der straks skal iværksættes en indsats.”

Side 6/6