Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2568432_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Retsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2022
1008
BBB/JTK
3. maj 2022
REU alm. del
svar på spørgsmål 784 fra Karina Lorentzen
Dehnhardt (SF) stillet den 11. april 2022 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvornår Danmarks forpligtigelse til at hjælpe
børnene ud af Syrien indtræder, og hvor syge børnene skal være, før vi
reagerer herpå og vi evakuerer dem, jf. "Lægerapport slår alarm: Danske
børn i fangelejre i Syrien er underernærede, og én bør indlægges" fra dr.dk
den 8. april 2022?
Svar
Det fremgår af afrapporteringen fra Task Force Evakuering af 18. maj
2021, at Danmark ikke er retligt forpligtet til at evakuere hverken forældre
eller deres børn.
Regeringen besluttede på baggrund af afrapporteringen fra Task Force
Evakuering at anse alle de danske børn for omfattet af kriterierne for
medicinsk evakuering i lyset af den forværrede situation i lejrene. De fem
børn i Roj-lejren, hvis mødre har fået frataget deres danske
statsborgerskab administrativt, har således siden maj 2021 været omfattet
af et stående tilbud om evakuering. Dette tilbud står fortsat ved magt, men
dets effektuering forudsætter, at mødrene samtykker til evakuering af
børnene uden mødrene selv.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod