REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 781: Spm. om kommentar til artikel Kan brugen af mentalundersøgelser i straffesager gøres mere hensigtsmæssig, af bl.a. byretspræsidenterne Henrik Engell Rhod og Christian Lundblad, bragt i U.2022.B81, og om småkriminalitetssager kan løses i andet regi med færre udgifter, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

4. maj 2022

Strafferetskontoret

Ditte Luja Aaskov

2022-0030-7461

2402205

Besvarelse af spørgsmål nr. 781 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 781 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. april 2022. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).

Mattias Tesfaye

Troels Sten Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 781: Spm. om kommentar til artikel Kan brugen af mentalundersøgelser i straffesager gøres mere hensigtsmæssig, af bl.a. byretspræsidenterne Henrik Engell Rhod og Christian Lundblad, bragt i U.2022.B81, og om småkriminalitetssager kan løses i andet regi med færre udgifter, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 781 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere artikel ”Kan brugen af mentalun-

dersøgelser i straffesager gøres mere hensigtsmæssig”, af bl.a.

byretspræsidenterne Henrik Engell Rhod og Christian Lund-

blad, bragt i U.2022.B81, herunder kommentere det forhold, at

masser af ”småkriminalitet” som f.eks. et skub, en udtalelse etc.

fra domsanbragte i dag udløser en politisag med en række efter-

følgende sagsskridt så som rettens beskikkelse af en advokat for

den sigtede, afhøring af den sigtede på bostedet, allokering af to

betjente til afhøringen, rapportskrivning, diverse korrespon-

dance, forelæggelse for statsadvokaten ved tiltalefrafald, salær-

fastsættelse etc. Og vil ministeren undersøge, om sådanne sager

kan løses i andet regi f.eks. via Erstatningsnævnet med langt

færre udgifter til følge?”

Svar:

Som justitsminister ser jeg positivt på bidrag, som kan være med at belyse

emner og problemstillinger af betydning for straffesagskæden, og disse bi-

drag er nyttige for regeringens løbende overvejelser om, hvordan proces-

serne i straffesagskæden indrettes mest hensigtsmæssigt, herunder så res-

sourcerne udnyttes bedst muligt. Den artikel, der henvises til i spørgsmålet,

sætter således fokus på en overordnet problemstilling, som vi skal være op-

mærksomme på.

Hvad angår spørgsmålet om, hvilke sager der bør håndteres i straffepro-

cessen, er det væsentligt at fremhæve, at en forurettet, der for eksempel har

været udsat for vold, naturligvis skal have mulighed for at indgive en an-

meldelse til politiet, uanset at den forurettede er blevet udsat for vold f.eks.

som led i sit arbejde. Muligheden for at indgive en politianmeldelse har be-

tydning både for retshåndhævelsen og den enkelte borgers retsfølelse.

Hvis der er tale om en handling, der som udgangspunkt er strafbar, er det

efter min opfattelse naturligt, at sagerne håndteres i straffeprocessen. Og en

straffesag kan af naturlige årsager ikke håndteres i regi af Erstatningsnæv-

net. Et andet spørgsmål er selvfølgelig, om den handling, der som udgangs-

punkt er strafbar, så også skal forfølges.

Som det også fremgår af artiklen, har politiet allerede i dag mulighed for at

inddrage forskelligartede hensyn i vurderingen af, hvorvidt en efterforsk-

ning bør indledes, eller om en allerede påbegyndt efterforskning bør indstil-

les, såfremt der ikke har været rejst sigtelse.

Side 2/3

Hvis der har været rejst sigtelse mod en person, kan påtalen i visse tilfælde

opgives eller tiltalen i visse tilfælde frafaldes. Tiltalefrafald er, modsat på-

taleopgivelse, en sanktion, hvorfor det er en forudsætning for meddelelse af

et sådant, at sigtedes skyld er utvivlsom, eller at sigtede har erkendt samtlige

faktiske omstændigheder i forbrydelsens gerningsindhold. Både påtaleopgi-

velse og tiltalefrafald kan bl.a. ske i en sag, hvor yderligere straf ikke kan

forventes idømt, jf. retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 3 (påtaleopgivelse), og

§ 722, stk. 1, nr. 4 (tiltalefrafald). Hvorvidt der i en sag meddeles påtaleop-

givelse eller tiltalefrafald, beror på en konkret vurdering af sagens samtlige

omstændigheder.

Hvad angår spørgsmålet om sammenhængen mellem politianmeldelse og

adgangen til at opnå erstatning, kan det oplyses, at offererstatningsordnin-

gen er en statslig erstatningsordning, hvor staten efter reglerne i offererstat-

ningsloven yder erstatning og godtgørelse for personskade, der forvoldes

bl.a. ved overtrædelse af straffeloven. Ordningen bygger på hensynet til of-

feret for en forbrydelse, og herunder offerets mulighed for at få godtgørelse

og erstatning uafhængigt af, om skadevolderen er i stand til at betale, eller

om skadevolderen er ukendt. Af samme årsag er det muligt at få udbetalt

erstatning og godtgørelse efter ordningen, uanset at gerningspersonen er

utilregnelig.

Efter offererstatningsloven er det som udgangspunkt en betingelse for at an-

søge om erstatning, at lovovertrædelsen er anmeldt til politiet inden 72 ti-

mer. Denne betingelse kan fraviges, hvis forholdene taler for det.

I 2014 ændrede Erstatningsnævnet sin hidtil lempeligere praksis, således at

der alene blev meddelt dispensation fra reglen om politianmeldelse, hvis

konkrete, individuelle pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn talte

imod politianmeldelse. Denne praksisændring blev underkendt af Højesteret

ved dom af 4. september 2018 (U.2018.3697H). Det er derfor nu Erstat-

ningsnævnets praksis, at der dispenseres fra kravet i offererstatningsloven

om politianmeldelse inden for 72 timer i sager om vold mod plejepersonale

begået af institutionsanbragte, hvis den manglende politianmeldelse er be-

grundet i generelle pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn til bebo-

eren på den pågældende institution.

Side 3/3