REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 762: Spm. om, hvilke redskaber og fremgangsmåder ministeren, Rigspolitiet og Rigsadvokaten forventede, at Fyns Politi og de øvrige politikredse ville tage i brug for at leve op til den enkelte kreds’ måltal for antallet af sager med sigtelser uden tiltale, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

4. maj 2022

Koncernstyringskontoret

Nikolaj Rævdal

2022-0030-7429

2393174

Besvarelse af spørgsmål nr. 762 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 762 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. april 2022. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Mattias Tesfaye

Emil Jexner Hamberg

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 762: Spm. om, hvilke redskaber og fremgangsmåder ministeren, Rigspolitiet og Rigsadvokaten forventede, at Fyns Politi og de øvrige politikredse ville tage i brug for at leve op til den enkelte kreds’ måltal for antallet af sager med sigtelser uden tiltale, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 762 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren i forlængelse af samrådet den 31. marts 2022

om Fyns Politis begrænsning af sigtelser redegøre for, hvilke

redskaber og fremgangsmåder ministeren, Rigspolitiet og Rigs-

advokaten forventede, at Fyns Politi og de øvrige politikredse

ville tage i brug for at leve op til den enkelte kredsmåltal for

antallet af sager med sigtelser uden tiltale, jf. svar på REU alm.

del - spørgsmål 345 og 353?”

Svar:

Med aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi for 2021-2023

er aftaleparterne (regeringen, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Sociali-

stisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Nye Borger-

lige) enige om en række initiativer, som skal styrke straffesagsbehandlingen

i politi og anklagemyndighed med henblik på at nedbringe sagsbeholdnin-

gen og sagsbehandlingstiden.

Som led heri er der i aftalen opstillet en række ambitiøse målsætninger for

sagsbeholdningen og sagsbehandlingstiden. Målsætningerne er vigtige og

understøtter, at der sikres en sund sagsbeholdning i politi og anklagemyn-

dighed med den rette balance mellem antallet af sager med og uden sigtelse

samt løbende opmærksomhed på sagernes alder og kompleksitet. Dette er

en forudsætning for lavere sagsbehandlingstid.

Målsætningerne kan dog ikke stå alene, og derfor følger der med aftalen

ligeledes en betydelig styrkelse af straffesagsbehandlingen i politi og ankla-

gemyndighed. Samlet tilføres der 310 årsværk til straffesagsbehandlingen,

når den samlede styrkelse er fuldt indfaset i 2023, hvilket er et afgørende

redskab for, at politiet og anklagemyndigheden kan indfri målsætningerne.

For at sikre en løbende opfølgning på fremdriften af de politiske målsætnin-

ger indgår Justitsministeriet årlige mål- og resultatplaner med henholdsvis

Rigspolitiet og Rigsadvokaten, hvor målsætningerne i flerårsaftalen udmøn-

tes. Rigspolitiet og Rigsadvokaten udmønter de nationale målsætninger for

de enkelte politikredse. Det er herefter de enkelte politikredsene, som tilret-

telægger den konkrete indsats.

Side 2/4

Jeg mener, at det lokale råderum er afgørende for en effektiv og hensigts-

mæssig tilrettelæggelse af arbejdet i politikredsene. Vi skal fra Christians-

borg derfor også afstå fra at detailstyre, hvordan politikredsene tilrettelæg-

ger arbejdet. Jeg går selvfølgelig ud fra, at de lokale indsatser har et formål,

og at prioriteringer og dispositioner sker på et politi- og anklagerfagligt

grundlag.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet og Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet

skal indledningsvis henvise til Justitsministeriets

besvarelse af 6. januar 2022 af spørgsmål nr. 336 (Alm. del) fra

Folketingets Retsudvalg, hvoraf det fremgår, at Fyns Politi har

understreget, at der ikke er indført en praksis om, at der ikke må

ske sigtelse i sager, hvor anmeldelsen er mere end 8 dage gamle,

således som en intern mail fra en enkelt afdeling kunne give ind-

tryk af. Formålet med indsatsen i Fyns Politi var at nedbringe

antallet af sager med sigtelser, hvorfor sager hvor der var rejst

sigtelse blev prioriteret frem for visse andre sager, hvor der ikke

var rejst sigtelse.

Det kan herudover oplyses, at det fremgår af Aftale om politiets

og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023, at aftaleparterne

er enige om en række initiativer, som skal styrke både politiets

og anklagemyndighedens straffesagsbehandling og bringe sags-

bunkerne og sagsbehandlingstiderne ned. Aftalen skal således

sikre, at borgere, der har været udsat for kriminalitet, eller er

sigtet i en sag, kan få afgjort deres sag inden for rimelig tid, og

at sager dermed ikke går i stå i retssystemet.

De samlede målsætninger skal ses i sammenhæng med, at der

med flerårsaftalen om politiets og anklagemyndighedens øko-

nomi 2021-2023 tilføres samlet set ca. 310 årsværk til straffe-

sagsbehandlingen i politiet og anklagemyndigheden, når styr-

kelsen er fuldt indfaset i 2023. Styrkelsen omfatter både politi-

betjente, anklagere og øvrige civile medarbejdere. Styrkelsen

medfører således flere hænder til straffesagsbehandlingen i po-

liti og anklagemyndigheden.

Straffesagsbehandlingen i anklagemyndigheden er styrket fra

2021. Styrkelsen af politiet sker gradvist fra 2022. I takt med

styrkelsen af politiets straffesagsbehandling tilføres anklage-

myndigheden yderligere ressourcer svarende til det ressource-

behov, som styrkelsen i politiets straffesagsbehandling skønnes

at generere i anklagemyndigheden.

Side 3/4

Det er den enkelte politikreds, der tilrettelægger den konkrete

anvendelse af ressourcerne til straffesagsbehandlingen, drifts-

styringen samt de konkrete indsatser og fremgangsmåder for

nedbringelse af sagsbunkerne, behandling af ældre sager og

nedbringelse af sagsbehandlingstiden, således at politikredsenes

prioriteringer og dispositioner sker politifagligt og anklagerfag-

ligt korrekt.

Den lokale tilrettelæggelse af arbejdet i hver politikreds indbe-

fatter bl.a. løbende fordeling af personaleressourcer internt i po-

litikredsen, løbende forbedring af kredsens driftsstyring, anven-

delse af ledelsesinformationsværktøjer samt løbende dialoger på

ledelsesniveau og med kredsens medarbejdere.”

Justitsministeriet kan henvise til samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 361

(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

Side 4/4