Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2567120_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. maj 2022
Politikontoret
Nanna de Fønss
2022-0030-7444
2396124
Besvarelse af spørgsmål nr. 760 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 760 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. april 2022. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Thomas Højgaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 760: Spm. om Fyns Politis fremgangsmåde for at leve op til politikredsens måltal er i overensstemmelse med de gældende regler for politiets sagsbehandling af anmeldte sager og sager, hvor der er rejst sigtelser uden tiltale, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 760 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren i forlængelse af samrådet den 31. marts 2022
om Fyns Politis begrænsning af sigtelser redegøre for de gæl-
dende regler for politiets sagsbehandling af anmeldte sager og
sager, hvor der er rejst sigtelser uden tiltale, herunder redegøre
for om Fyns Politis mail, om at der ikke må foretages sigtelser,
og Fyns Politis fremgangsmåde for at leve op til politikredsens
måltal er i overensstemmelse med de gældende regler?”
Svar:
1.
Justitsministeriet kan generelt oplyse, at politiet iværksætter en efter-
forskning efter anmeldelse eller af egen drift, når der er rimelig formodning
om, at der er begået et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige, jf.
retsplejelovens § 742, stk. 2.
Hvis der ikke er grundlag for at indlede en efterforskning, afviser politiet
anmeldelsen, jf. retsplejelovens § 749, stk. 1. Er der ikke grundlag for at
fortsætte en påbegyndt efterforskning, kan beslutningen om at indstille ef-
terforskningen træffes af politiet, såfremt der ikke har været rejst sigtelse,
jf. retsplejelovens § 749, stk. 2, 1. pkt.
Det betyder, at politiet ikke skal iværksætte en efterforskning i anledning af
samtlige anmeldelser til politiet eller alle forhold, der muligvis kan være
strafbare. Politiet skal i hver enkelt sag foretage en konkret vurdering af sa-
gen, herunder om det ud fra de foreliggende efterforskningsmuligheder er
realistisk, at en efterforskning vil kunne føre til opklaring af sagen, og at en
eller flere personer bliver sigtet. Der må ved denne vurdering bl.a. lægges
vægt på sagens karakter, grovhed og omfang.
Der kan endvidere lægges vægt på hensynet til den mest hensigtsmæssige
anvendelse af politiets ressourcer, og om sagens gennemførelse vil medføre
vanskeligheder, omkostninger eller sagsbehandlingstider, som ikke står i et
rimeligt forhold til sagens betydning og den straf, der i givet fald kan for-
ventes idømt. I de tilfælde, hvor der er rejst sigtelse mod en person, fremgår
dette udtrykkeligt af retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 4 om mulighederne for
at opgive påtale.
Det følger endvidere af retsplejelovens § 96, stk. 1, at det er de offentlige
anklageres opgave sammen med politiet at forfølge forbrydelser efter
Side 2/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 760: Spm. om Fyns Politis fremgangsmåde for at leve op til politikredsens måltal er i overensstemmelse med de gældende regler for politiets sagsbehandling af anmeldte sager og sager, hvor der er rejst sigtelser uden tiltale, til justitsministeren
reglerne i retsplejeloven. Endvidere følger det af bestemmelsens stk. 2, at
de offentlige anklagere skal fremme enhver sag med den hurtighed, som
sagens beskaffenhed tillader, og derved ikke blot påse, at strafskyldige dra-
ges til ansvar, men også at forfølgning af uskyldige ikke finder sted.
Det første led i retsplejelovens § 96, stk. 2, er en af retsplejelovens regler
om fremme af straffesager. Det andet led i retsplejelovens § 96, stk. 2, er
udtryk for et objektivitetsprincip, der er et grundlæggende princip i straffe-
retsplejen, og som er en af de vigtigste retssikkerhedsgarantier for behand-
lingen af straffesager.
I tilknytning til ovenstående kan det oplyses, at offentlige myndigheder, her-
under politiet, i udøvelsen af deres opgaver er underlagt almindelige forvalt-
ningsretlige grundsætninger, herunder et forbud mod, at myndighederne ved
skønsmæssige beføjelser forfølger usaglige hensyn (magtfordrejning). Om
det nærmere indhold af retsgrundsætningen om saglighed kan der henvises
til bl.a. Niels Fenger (red.), Forvaltningsret (2018), s. 315ff. (Søren Høj-
gaard Mørup) og Jens Garde m.fl., Forvaltningsret
Almindelige emner, 6.
udgave (2016), s. 225. De almindelige forvaltningsretlige grundsætninger
omfatter tillige en pligt til at behandle sager med den fornødne hurtighed.
2.
Der kan afslutningsvis henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål
nr. 759 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, hvoraf det bl.a. fremgår, at
Fyns Politi har understreget, at der ikke har været indført en praksis om, at
der ikke må ske sigtelse i sager, hvor anmeldelsen er mere end 8 dage gam-
mel.
Side 3/3