Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2594234_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
15-06-2022
Økonomikontoret
Anders Callesen
2022-0030-7433
2393290
Besvarelse af spørgsmål nr. 758 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 758 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. april 2022. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Torsten Gejl
(ALT).
Mattias Tesfaye
/
Joakim Thaning
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 758: MFU spm. om, hvor mange penge staten har tjent på at sælge konfiskerede biler, siden loven om vanvidsbilisme trådte i kraft 31/3-21, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 758 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan
ministeren give et overblik over, hvor mange penge staten
har tjent på at sælge konfiskerede biler, siden loven om vanvids-
bilisme trådte i kraft 31. marts 2021?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
kan oplyse, at provenuet ved salg af konfiskerede
biler som følge af vanvidskørsel i løbet af det første år, siden
loven trådte i kraft den 31. marts 2021, samlet set udgør 2,6 mio.
kr. Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at der er solgt 54 køretøjer
som følge af vanvidskørsel.
Det bemærkes, at der er en væsentlig forskydning mellem tids-
punktet for beslaglæggelse og evt. konfiskation og salg af køre-
tøjet. I de 2,6 mio. kr. indgår ikke provenu fra igangværende
sager eller sager, der efterfølgende er anket. Det bemærkes der-
udover, at registreringen af indtægter på vanvidsbilisme er be-
hæftet med en vis usikkerhed.”
Justitsministeriet har endvidere indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten,
der har oplyst følgende:
”Ved
lov nr. 534 af 27. marts 2021 om ændring af færdselsloven
(Skærpet indsats mod vanvidskørsel) blev der bl.a. indført skær-
pede regler for konfiskation af køretøjer anvendt til visse former
for såkaldt vanvidskørsel.
Det følger således af færdselslovens § 133 a, stk. 2, 1. pkt., at
konfiskation af køretøjer skal ske, også i førstegangstilfælde,
hvis overtrædelsen i den konkrete sag vil medføre, at en fører
får en ubetinget førerretsfrakendelse for spirituskørsel over 2,0
promille efter færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1, eller får en
ubetinget førerretsfrakendelse efter færdselslovens § 126, stk. 1,
nr. 4 (særlig hensynsløs kørsel), nr. 10 (kørsel med en hastighed
på 200 km/t eller derover) eller nr. 11 (kørsel med en hastigheds-
overskridelse på mere end 100 pct. ved kørsel med over 100
km/t). Det følger af færdselslovens § 133 a, stk. 2, 2. pkt., at der
også i tilfælde, hvor køretøjet føres af en anden person end kø-
retøjets ejer, skal ske konfiskation, medmindre konfiskation må
anses for uforholdsmæssigt indgribende, navnlig henset til eje-
rens mulighed for at kunne vide, at køretøjet ville blive anvendt
ved en eller flere af de overtrædelser, der nævnes i 1. pkt., og
Side 2/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 758: MFU spm. om, hvor mange penge staten har tjent på at sælge konfiskerede biler, siden loven om vanvidsbilisme trådte i kraft 31/3-21, til justitsministeren
for at tage alle rimelige skridt til at sikre sin økonomiske stilling
i anledning af overdragelsen af køretøjet til den anden person.
Under efterforskningen af en overtrædelse af de nævnte bestem-
melser vil politiet kunne beslaglægge køretøjet efter retsplejelo-
vens regler herom. I praksis vil en beslaglæggelse ofte blive fo-
retaget i forbindelse med politiets standsning af køretøjet og der-
med som et indgreb på øjemedet. Det betyder, at indgrebet inden
24 timer skal indbringes for retten, hvis den, hos hvem beslag-
læggelsen foretages, anmoder herom.
I forbindelse med tiltalerejsning nedlægger anklagemyndighe-
den påstand om konfiskation af køretøjet i medfør af færdsels-
lovens § 133 a, stk. 2. Sagen sendes herefter i retten, som be-
rammer hovedforhandling i sagen. Hvis bilen konfiskeres ved
endelig dom, vil køretøjet blive solgt. En endelig dom forelig-
ger, når fristen for anke af byretsdommen er udløbet, eller når
der er afsagt dom i landsretten.”
Justitsministeriet bemærker endvidere, at det må forventes, at provenuet ved
salg af konfiskerede biler som følge af vanvidskørsel vil stige i takt med, at
flere af disse sager indbringes for domstolene. Det bemærkes herudover, at
der i perioden 1. april 2021 til 20. marts 2022 i alt er beslaglagt 996 køretøjer
med henblik på konfiskation.
Side 3/3