Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2567105_0001.png
Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 742
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. april 2022
Politikontoret
Ted Rosenbaum
2022-0030-7415
2387601
Besvarelse af spørgsmål nr. 742 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 742 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. marts 2022. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Morten Dahlin (V).
Nick Hækkerup
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 756: Spm. om, hvad der ligger til grund for, at ledelsen hos Fyns Politi ikke tillader, at betjentene skal have muligheden for at bære letveste efter deres egen vurdering og eget ønske, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 742 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for reglerne angående betjentes mulig-
hed for at bære skudsikre veste, herunder hvordan ministeren
agter at sikre, at betjentenes sikkerhed ikke kommer i fare af
hensyn til eksempelvis politiets fremtoning? Der henvises til ar-
tiklen ”Betjentene
frygter bandernes kugler - men må ikke gå
med vest: ”Min familie er fuldstændig uforstående”, BT, den 26.
marts 2022.”
Svar:
Som jeg også tilkendegav i min besvarelse af 5. april 2022 af spørgsmål nr.
S 668, yder politiet yder hver eneste dag en stor indsats for at sikre dansker-
nes tryghed og sikkerhed.
På alle årets dage er vores politibetjente klar til at rykke ud til en lang række
forskelligartede opgaver, og det ligger mig derfor meget på sinde, at betjen-
tene har de rammer og redskaber, der gør, at de kan føle sig trygge og sikre,
når de går på arbejde for at forebygge, opklare og standse kriminalitet. Sam-
tidig skal vi dog passe på, at vi ikke inde fra Christiansborg tror, at vi kan
og skal styre alting i detaljen, da vi politikere ikke nødvendigvis har de rette
forudsætninger for at fastsætte detaljerede regler om f.eks. politiets brug af
sikkerhedsveste.
Det er min forventning, at der i politikredsene altid er plads til en god dialog
mellem ledelsen, den faglige organisation og medarbejderne, og det gælder
naturligvis også i forhold til anvendelse af sikkerhedsveste. Samtidig er det
også min forventning, at politiet i forbindelse med udarbejdelse af retnings-
linjer om brug af veste i politiet inddrager alle relevante hensyn.
Justitsministeriet har desuden til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-
hentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
kan oplyse, at Rigspolitiet har udstedt et actioncard
om beskyttelsesveste (letvest, beskyttelsesvest og sikkerheds-
vest er begreber, der bliver brugt om den samme genstand) i
dansk politi. Det fremgår af actioncardet, at beskyttelsesveste
skal anvendes, når der er truffet en ledelsesmæssig beslutning
herom af politidirektøren i den enkelte politikreds, og der på den
baggrund er udstedt retningslinjer for brugen af vestene. Politi-
kredsenes retningslinjer skal tage udgangspunkt i en konkret
Side 2/4
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 756: Spm. om, hvad der ligger til grund for, at ledelsen hos Fyns Politi ikke tillader, at betjentene skal have muligheden for at bære letveste efter deres egen vurdering og eget ønske, til justitsministeren
vurdering af opgaveløsningen i forhold til det aktuelle trussels-
niveau og den generelle situation i politikredsen.
Det fremgår endvidere af actioncardet, at Rigspolitiet kan be-
slutte, at der i forbindelse med særlige opgaver skal anvendes
beskyttelsesvest. Rigspolitiet bemærker i den forbindelse, at
Rigspolitiet eksempelvis umiddelbart efter terrorangrebet i Kø-
benhavn den 14. og 15. februar 2015 anbefalede politipersonale
i beredskabet i udvalgte politikredse at benytte beskyttelsesveste
under patruljering og tryghedsskabende aktiviteter.
Rigspolitiet kan endelig oplyse, at det ligeledes fremgår af ac-
tioncardet, at den enkelte medarbejder efter en konkret vurde-
ring i forbindelse med en aktuel opgaveløsning kan anlægge be-
skyttelsesvest, såfremt vedkommende skønner, at der kan opstå
livstruende situationer.
Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Fyns Politi, der har oplyst, at politikredsen på baggrund af
det nationale actioncard har fastsat lokale retningslinjer for brug
af sikkerhedsveste, hvoraf det fremgår, at brugen af sikkerheds-
veste skal bero på en konkret vurdering af opgaveløsningen i
forhold til det aktuelle trusselsbillede. Beslutning om anven-
delse af vest kan herefter træffes af vagtchefen, indsatslederen,
lederbagvagten eller den enkelte medarbejder.
Fyns Politi har i den forbindelse oplyst, at politikredsen konti-
nuerligt vurderer trusselsniveauet, navnlig i bandemiljøet, for at
sikre, at politipersonalet har de bedste betingelser for at løse op-
gaver på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde, herunder even-
tuelt ved anvendelse af beskyttelsesveste.
Politikredsen har endvidere oplyst, at ledelsen i Fyns Politi er i
løbende dialog med medarbejdere omkring brugen af beskyttel-
sesveste, da flere polititjenestemænd ønsker at anvende beskyt-
telsesvest i videre omfang, end det polititjenestemændene opfat-
ter, at de nationale og lokale retningslinjer lægger op til, da ve-
sten
som det også fremgår af den artikel i BT, som der henvi-
ses til i spørgsmålet
bl.a. giver dem og deres familier en tryg-
hed. Politikredsen bemærker, at andre udtrykker tilfredshed med
den nuværende praksis, hvorefter veste normalt kun anvendes,
hvis trusselsbilledet eller den konkrete politioperative opgave
tilsiger det.
Fyns Politi har oplyst, at da den enkelte polititjenestemand har
vide rammer for selv at træffe beslutning om anvendelse af vest
ud fra opgavens art og karakter, finder ledelsen i Fyns Politi ud
fra en politifaglig vurdering ikke grundlag for at ændre de nu-
værende retningslinjer. I denne vurdering indgår også hensynet
til personalets fysiske arbejdsmiljø, da vedvarende brug af den
Side 3/4
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 756: Spm. om, hvad der ligger til grund for, at ledelsen hos Fyns Politi ikke tillader, at betjentene skal have muligheden for at bære letveste efter deres egen vurdering og eget ønske, til justitsministeren
5-10 kg. tunge beskyttelsesvest kombineret med mange ind- og
udstigninger af køretøjer kan give fysiske belastningsreaktioner,
herunder smerter i ryg og lænd.”
Side 4/4