Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2568292_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
3. maj 2022
Strafferetskontoret
Anne Sofie Brix
2022-0030-7434
2394546
Besvarelse af spørgsmål nr. 755 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 755 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. april 2022. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske Preben Bang Henriksen (V).
Mattias Tesfaye
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 755: Spm. om kommentar til artiklen Gerningsmanden tilstod og fik en fængselsstraf. Michelle og flere hundrede kvinder skal endnu en tur gennem retssystemet for at få erstatning, Berlingske, den 3/4-22, og om de berørte kvinders manglende mulighed for at benytte adhæsionsprocessen i sag om digitale krænkelser, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 755 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Gerningsmanden tilstod
og fik en fængselsstraf. Michelle og flere hundrede kvinder skal
endnu en tur gennem retssystemet for at få erstatning”, Berling-
ske, den 3. april 2022, og særligt forholde sig til de berørte kvin-
ders manglende mulighed for at benytte adhæsionsprocessen i
den pågældende sag om digitale krænkelser, og hvilke konse-
kvenser dette har både for forurettede og for de generelle lange
ventetider ved domstolene?”
Svar:
1.
Det er en helt urimelig krænkelse af den seksuelle selvbestemmelsesret,
når man uden samtykke får delt sine private og intime billeder på nettet. Det
viser en fundamental mangel på omtanke.
Både regeringen og jeg har et stort fokus på digitale overgreb som f.eks.
deling af seksuelt og andet krænkende materiale. Derfor er en arbejdsgruppe
blevet bedt om bl.a. at undersøge, om de nugældende regler i straffeloven
på området for digitale overgreb er tilstrækkelige. Arbejdsgruppen forventes
at komme med sine anbefalinger snarest, hvilket jeg ser frem til.
Derudover har regeringen fokus på offerets møde med retssystemet. Det er
for de fleste danskere noget, der kun sker én gang i løbet af et liv, hvis no-
gensinde. Det er vigtigt, at dette møde bliver så vellykket som muligt, så
tilliden til retssystemet opretholdes, og så retssystemet ikke kommer til at
stå i vejen for, at ofre for kriminalitet kan komme videre i livet.
Samtidig er en effektiv og ikke alt for langvarig straffesagsbehandling et
grundlæggende element i et retssamfund, og lange sagsbehandlingstider i
straffesager kan have negative konsekvenser for den generelle retsfølelse i
samfundet.
2.
Det følger af retsplejelovens § 991, stk. 2, at det i straffesager, der be-
handles under medvirken af domsmænd, påhviler anklagemyndigheden at
fremsætte krav om erstatning på vegne af den forurettede for den skade, som
den pågældende måtte have lidt ved forbrydelsen, hvis det kan ske uden
væsentlig ulempe. Det fremgår desuden af stk. 4, at retten kan nægte et er-
statningskravs forfølgning under straffesagen, hvis retten finder, at behand-
lingen af kravet ikke kan ske uden væsentlig ulempe.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 755: Spm. om kommentar til artiklen Gerningsmanden tilstod og fik en fængselsstraf. Michelle og flere hundrede kvinder skal endnu en tur gennem retssystemet for at få erstatning, Berlingske, den 3/4-22, og om de berørte kvinders manglende mulighed for at benytte adhæsionsprocessen i sag om digitale krænkelser, til justitsministeren
Retsplejerådet anfører i betænkning 1522/2010 om reform af den civile rets-
pleje VI (Behandling af forurettedes civile krav under straffesager (Adhæ-
sionsprocessen)), pkt. 2.12, at den sparsomme og spredte retspraksis peger
i retning af, at behandlingen af et krav anses for at være af væsentlig ulempe
for straffesagen og udskydes i medfør af § 991, stk. 4, når behandlingen af
kravet vil kræve en ikke ubetydelig særskilt bevisførelse og procedure.
Retsplejelovens § 991, stk. 1 og 4, afspejler således den vanskelige balance
mellem hensynet til, at den forurettede kan se straffesagen afsluttet inden
rimelig tid og samtidig opnå afklaring om sit erstatningskrav i anledning af
krænkelsen, og hensynet til en rettidig og effektiv sagsbehandling, hvor be-
handling af et eller flere erstatningskrav vil være til væsentlig ulempe for
straffesagen og dermed betyde, at en afgørelse af straffesagen udskydes.
I de tilfælde, hvor retten afviser at behandle erstatningskravet under straffe-
sagen, har forurettede mulighed for enten at rejse kravet som et civilt søgs-
mål eller for at søge erstatning hos Erstatningsnævnet.
3.
Jeg har stor forståelse for, at det som offer for en forbrydelse kan opleves
frustrerende, når retten afviser at behandle et krav om erstatning under straf-
fesagen. Det ligger mig meget på sinde, at ofres møde med retssystemet bli-
ver så vellykket som muligt, og det er min klare forventning, at domstolene
i videst muligt omfang også behandler erstatningskrav sammen med straf-
fesagen, når det kan ske uden væsentlig ulempe for straffesagen.
Når det ikke altid er muligt, er jeg glad for, at regeringen sammen med et
enigt Folketing tidligere på året med lov nr. 226 af 15. februar 2022 om
ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om pas til danske statsborgere
m.v. (Styrket indsats mod seksuelle overgreb mod børn og styrket rådgiv-
ning til ofre for seksuelle overgreb) bl.a. indførte mulighed for, at ofre for
seksuelle overgreb, herunder blufærdighedskrænkelse, kan få en opfølgende
samtale med deres bistandsadvokat i forlængelse af sagens eller retshand-
lingens afslutning. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at advokaten
under samtalen bl.a. vil kunne forklare forurettede om udfaldet af afgørelsen
samt forurettedes muligheder og rettigheder, herunder om eventuelle mulig-
heder for at klage eller søge erstatning ved Erstatningsnævnet.
Side 3/3