REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 754: Spm. om at indsattes trusler mod fængselsfunktionærer og andre ansatte i landets fængsler ikke har retlige konsekvenser, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

19. april 2022

Strafferetskontoret

Rune Kistrup

2022-0030-7436

2394677

Besvarelse af spørgsmål nr. 754 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 754 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. april 2022. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 754: Spm. om at indsattes trusler mod fængselsfunktionærer og andre ansatte i landets fængsler ikke har retlige konsekvenser, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 754 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren svare konkret på REU alm. del - spørgsmål 537,

og dermed svare på, om ministeren er enig i, at trusler mod

fængselsfunktionærer og andre ansatte i landets fængsler ikke

ender med at blive ført til doms for de pågældende, som beskre-

vet i artiklen: ”Er det gratis at true en fængselsbetjent på livet”,

Fængselsforbundet.dk, den 2. februar 2022, og mener ministe-

ren, at indsatte, der for nuværende truer landets fængselsbe-

tjente, vil stoppe med at udgyde disse trusler, når der tilsynela-

dende ikke er nogle retlige konsekvenser for dem?”

Svar:

For så vidt angår spørgsmålets første led må jeg henvise til Justitsministeri-

ets besvarelser af 1. marts 2022 af spørgsmål nr. 537 (Alm. del) fra Folke-

tingets Retsudvalg og 25. marts 2022 af spørgsmål nr. 631 (Alm. del) fra

Folketingets Retsudvalg. Som det fremgår af besvarelserne, har Rigsadvo-

katen i en redegørelse af 29. juni 2020 om anvendelse af tiltalefrafald i prak-

sis, som blev oversendt til Folketingets Retsudvalg af Justitsministeriet,

gennemgået anklagemyndighedens praksis ved tiltalefrafald i sager om trus-

ler og vold mod bl.a. fængselsansatte. Det fremgår bl.a. af redegørelsen, at

der som udgangspunkt altid rejses tiltale for overtrædelse af straffelovens §

119 eller andre relevante straffelovsbestemmelser i sager om vold og trusler

mod fængselspersonale, når betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Som jeg også tilkendegav i de tidligere besvarelser, udfører vores fængsels-

personale hver dag en vigtig samfundsopgave ved at sikre ro og orden i

fængslerne, og de skal ikke gå på arbejde med frygten for at blive udsat for

vold eller trusler fra de indsatte.

Og det er vi nødt til at gå på flere ben for at sikre. Det handler om at sikre

balance i antallet af indsatte og kriminalforsorgens kapacitet, at der er en

tilstrækkelig bemandingssituation i kriminalforsorgens institutioner, og at

styrke sikkerheden i institutionerne. I alle disse henseender har vi sammen

med bl.a. spørgerens parti taget afgørende skridt med den nye flerårsaftale

for kriminalforsorgen.

Men derudover deler jeg også den opfattelse, der synes at ligge bag spørgs-

målet, af, at det også er afgørende, at der bliver slået hårdt ned over for ind-

satte, der udøver vold eller fremsætter trusler mod vores fængselspersonale.

Forråede kriminelle skal opleve, at deres hensynsløse adfærd bliver mødt af

Side 2/3

konsekvenser, der har en afskrækkende virkning. Og her skal vi tænke i både

strafferetlige og disciplinære sanktioner.

Derfor er jeg også glad for, at vi med flerårsaftalen har taget en række kon-

krete initiativer for at sikre mere konsekvens over for udfordrende indsatte.

Med aftalen fordobles bl.a. strafniveauet ved vold mod fængselspersonalet,

og der indføres et nyt disciplinærstraffesystem med fokus på ret og pligt, så

den indsatte oplever en reel konsekvens af en gentagen uacceptabel adfærd.

Side 3/3