REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 754: Spm. om at indsattes trusler mod fængselsfunktionærer og andre ansatte i landets fængsler ikke har retlige konsekvenser, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2021-22

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 631

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

25. marts 2022

Strafferetskontoret

Rune Kistrup

2022-0030-7304

2346893

Besvarelse af spørgsmål nr. 631 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 631 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. februar 2022. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).

Nick Hækkerup

Troels Sten Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 754: Spm. om at indsattes trusler mod fængselsfunktionærer og andre ansatte i landets fængsler ikke har retlige konsekvenser, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 631 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministerens kommentere, at indsatte øjensynligt ikke bliver

retsforfulgt efter trusler og vold mod ansatte, jf. indslaget ”Trus-

ler mod fængselsbetjente får ingen konsekvenser

–

flere sager

kommer aldrig

for retten” fra tv2nord.dk den 22. februar 2022?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”1.

Når politiet har afsluttet en efterforskning i en sag om trusler

eller vold mod en offentligt ansat, overgår den

–

ligesom andre

sager

–

til anklagemyndigheden, der tager stilling til, om der

skal rejses tiltale.

Anklagemyndighedens vurdering af tiltalespørgsmålet foreta-

ges i overensstemmelse med det såkaldte objektivitetsprincip,

der er et fundamentalt princip i dansk retspleje, og som regnes

for en af de vigtigste retssikkerhedsgarantier. Princippet bety-

der, at anklagemyndigheden og politiet er forpligtet til at udføre

deres undersøgelser på en objektiv måde, jf. f.eks. Eva Smith,

Straffeproces (7. udg., 2013, s. 17) og Michael Kistrup m.fl.,

Straffeprocessen (3. udg., 2018, s. 25).

Objektivitetsprincippet fremgår af retsplejelovens § 96, stk. 2,

der har følgende ordlyd:

”De offentlige anklagere skal fremme enhver sag med den

hurtighed, som sagens beskaffenhed tillader, og derved

ikke blot påse, at strafskyldige drages til ansvar, men også

at forfølgning af uskyldige ikke finder sted.”

Det følger således af objektivitetsprincippet, at anklagemyndig-

heden skal påse, at strafskyldige drages til ansvar, og at forfølg-

ning af uskyldige ikke finder sted. Det er et grundlæggende

krav, som gælder i alle dele af anklagemyndighedens virke, og

som indebærer, at anklagemyndigheden kun bør iværksætte

strafforfølgning, når det vurderes, at der er rimelig udsigt til, at

strafforfølgningen vil føre til, at en person bliver dømt for et

strafbart forhold.

Selv om politiet har sigtet en person, fordi mistanken har rettet

sig mod vedkommende, kan anklagemyndigheden således be-

slutte at undlade at rejse tiltale mod den sigtede. Det vil typisk

ske i sager, hvor beviserne ikke vurderes stærke nok til en dom-

fældelse.

Side 2/4

Anklagemyndigheden kan i visse tilfælde meddele et tiltale-

frafald i stedet for at sende sagen i retten. Da tiltalefrafald er en

sanktion

–

dvs. har karakter af en straf

–

er det i alle tilfælde en

forudsætning for at kunne meddele et sådant, at sigtedes skyld

er utvivlsom, eller at alle faktiske omstændigheder i forbrydel-

sens gerningsindhold er erkendt.

Retsplejelovens § 722, stk. 1, opregner nogle tilfældegrupper,

hvor tiltalefrafald kan ske, som suppleres af bekendtgørelse nr.

792 af 18. juni 2018 om politidirektørernes og statsadvokaternes

adgang til at frafalde tiltale. Bortset fra en opsamlingsbestem-

melse i § 722, stk. 2, udgør retsplejelovens § 722, stk. 1, og be-

kendtgørelsen en udtømmende opregning af de situationer, hvor

tiltalefrafald kan ske.

De hensyn, der efter bestemmelserne taler for meddelelse af et

tiltalefrafald, er bl.a. gerningsmandens alder, at yderligere straf

ikke kan forventes udmålt, at retsfølelsen ikke lider skade, eller

at gerningsmanden

–

eller nærtstående

–

er kommet alvorligt til

skade. Et tiltalefrafald kan f.eks. meddeles i sager, hvor straffe-

lovens § 89 (tillægsstraf) er anvendelig, når det skønnes, at in-

gen eller kun en ubetydelig straf ville blive idømt, og domfæl-

delse heller ikke i øvrigt vil være af væsentlig betydning, jf. rets-

plejelovens § 722, stk. 1, nr. 4.

Rigsadvokaten har i en redegørelse af 29. juni 2020 om anven-

delse af tiltalefrafald i praksis til Folketingets Retsudvalg gen-

nemgået anklagemyndighedens praksis ved tiltalefrafald i sager

om trusler og vold mod bl.a. fængselsansatte. Det fremgår bl.a.

af redegørelsen, at der som udgangspunkt altid rejses tiltale for

overtrædelse af straffelovens § 119 eller andre relevante straffe-

lovsbestemmelser i sager om vold og trusler mod fængselsper-

sonale, når betingelserne i øvrigt er opfyldt. Politikredsene er,

som det fremgår af redegørelsen, særligt tilbageholdende med at

anvende tiltalefrafald i de sager, hvor § 119-overtrædelsen om-

fatter vold og ikke alene trusler. Det har således undtagelsens

karakter, at anklagemyndigheden anvender tiltalefrafald i sager

om vold mod fængselspersonale.

Det fremgår endvidere af redegørelsen, at vurderingen af, hvor-

vidt der skal meddeles et tiltalefrafald, foretages efter retspleje-

lovens regler. Hvorvidt der i en sag skal meddeles et tiltalefra-

fald, vil herudover altid afhænge af en helt konkret vurdering af

samtlige omstændigheder i sagen.

Rigsadvokaten har endelig undersøgt mulighederne for at

trække oplysninger fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS)

om overfald på fængselsansatte.

Side 3/4

POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er op-

bygget således, at der journaliseres på en gerningskode, som

knytter sig til en eller flere lovovertrædelser. I forbindelse med

sagens afslutning registreres en afgørelsestype, som angiver

straffesagens resultat. POLSAS vil således kunne bruges som et

redskab til at oplyse bl.a., hvor mange anmeldelser eller afgø-

relser der vedrører en given lovovertrædelse. Det vil derimod

ikke uden videre være muligt at trække data af mere detaljeret

karakter, herunder om den forurettedes ansættelsesforhold.

Der findes ikke i POLSAS selvstændige gerningskoder vedrø-

rende ”fysiske overfald eller trusler mod fængselsansatte”. Det

er derfor ikke muligt ved elektronisk udtræk fra POLSAS at til-

vejebringe oplysninger om antallet af sager, herunder antallet af

sager, der sluttes uden dom. Det vil således forudsætte en om-

fattende manuel gennemgang af et stort antal sager vedrørende

vold eller trusler mod offentligt ansatte, hvis oplysninger herom

skal tilvejebringes.”

Lad mig slå helt fast, at overfald på vores fængselspersonale er fuldstændigt

uacceptabelt. Jeg kan ikke tage nok afstand fra, at hærdede kriminelle over-

falder personalet, blot fordi de passer deres arbejde. Det skal vi på ingen

måde acceptere.

De ansatte udfører hver dag en vigtig samfundsmæssig opgave med at sikre

trygheden i vores samfund, og de skal ikke gå på arbejde med frygten for at

blive udsat for vold af de indsatte. Derfor er jeg også meget optaget af, at

der bliver slået hårdt ned på de indsatte i sådanne tilfælde, og at der bliver

fulgt ordentligt op over for de ansatte, som er blevet udsat for vold.

Med den nye flerårsaftale for kriminalforsorgen er der taget en række kon-

krete initiativer for at styrke sikkerheden og sikre mere konsekvens over for

udfordrende indsatte. Med aftalen fordobles bl.a. strafniveauet ved vold

mod fængselspersonalet, der oprettes flere skærpede sikkerhedspladser for

at kunne håndtere de udfordrende og farlige indsatte, og der indføres et nyt

disciplinærstraffesystem med fokus på ret og pligt. Som led i det nye disci-

plinærstraffesystem indføres der en konsekvensordning, hvor der ved tredje

forseelse udløses en yderligere mærkbar og markant reaktion, så den ind-

satte oplever en reel konsekvens af en gentagen uacceptabel adfærd.

Side 4/4