REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 754: Spm. om at indsattes trusler mod fængselsfunktionærer og andre ansatte i landets fængsler ikke har retlige konsekvenser, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2021-22

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 537

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

1. marts 2022

Strafferetskontoret

Rune Kistrup

2022-0030-7195

2321661

Besvarelse af spørgsmål nr. 537 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 537 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. februar 2022. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Troels Sten Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 754: Spm. om at indsattes trusler mod fængselsfunktionærer og andre ansatte i landets fængsler ikke har retlige konsekvenser, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 537 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Er

ministeren enig i, at trusler mod fængselsfunktionærer og

andre ansatte i landets fængsler ikke ender med at blive ført til

doms for de pågældende, som beskrevet i artiklen: ”Er det gratis

at true en fængselsbetjent

på livet”, Fængselsforbundet.dk, den

2. feb. 2022? Og mener ministeren, at indsatte, der for nuvæ-

rende truer landets fængselsbetjente, vil stoppe med at udgyde

disse trusler, når der tilsyneladende ikke er nogle retlige konse-

kvenser for dem?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”1.

Rigsadvokaten har indhentet oplysninger fra Københavns

Politi om de sager, der er omtalt i den artikel, der er henvist til i

spørgsmålet. Københavns Politi har i den forbindelse oplyst, at

der er tale om to sager med forskellige gerningsmænd mod den

samme forurettede fængselsbetjent.

Den ene sag vedrører en gerningsmand, der i oktober 2020 blev

anmeldt for overtrædelse af straffelovens § 119 ved at have

truet, spyttet mod samt slået ud efter en fængselsbetjent. Tiltalte

blev i januar 2021 ved byrettens dom idømt 2 års fængsel og

udvist for andre forhold, hvilket han ankede til landsretten. Den

26. marts 2021 afgjorde Københavns Politi § 119-sagen med et

tiltalefrafald i medfør af retsplejelovens § 722, nr. 7, jf. § 1, nr.

4, i bekendtgørelse nr. 792 af 18. juni 2018, som ændret ved

bekendtgørelse nr. 1957 af 10. december 2020, der giver mulig-

hed for at slutte sager om overtrædelse af straffelovens § 119,

stk. 1, § 119 b og § 244 med et tiltalefrafald, når der er tale om

meget begrænset voldsanvendelse mv., og der ikke er sket bety-

delig skade på den forurettede.

Tiltalefrafaldet blev efterfølgende påklaget til Statsadvokaten i

København, der omgjorde afgørelsen herom. Da domfældte ef-

terfølgende frafaldt sin anke, og dommen på to år herefter var

endelig, sluttede Københavns Politi i juli 2021 på ny § 119-sa-

gen med et tiltalefrafald. Tiltalefrafaldet blev denne gang med-

delt i medfør af retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 4, som giver

hjemmel til meddele tiltalefrafald i sager, hvor straffelovens §

10 b eller § 89 er anvendelig, når det skønnes, at ingen eller kun

en ubetydelig straf ville blive idømt, og at domfældelse heller

ikke i øvrigt vil være af væsentlig betydning.

Side 2/5

Det nye tiltalefrafald blev også indbragt for Statsadvokaten i

København, der omgjorde afgørelsen herom. Politiet har heref-

ter rejst tiltale i sagen, og sagen er nu berammet til foretagelse

ved Københavns Byret i januar 2023.

Den anden sag vedrører ligeledes overtrædelse af straffelovens

§ 119 ved spyt i ansigtet mod en fængselsbetjent. Københavns

Politi rejste i april 2020 tiltale for overtrædelse af straffelovens

§ 119, og sagen blev berammet til hoveforhandling i oktober

2021. I marts 2021 blev tiltalte fundet skyldig og dømt i en an-

den sag, hvorefter Københavns Politi trak § 119-sagen tilbage

fra retten med henblik på udfærdigelse af påtaleopgivelse i med-

før af retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 3, som giver hjemmel til

at påtaleopgive sager, hvor straffelovens §§ 10 b eller 89 ville

være anvendelig, hvis sigtede var at finde skyldig, når det skøn-

nes, at ingen eller kun en ubetydelig straf ville blive idømt, og

at domfældelse heller ikke i øvrigt vil være af væsentlig betyd-

ning.

Påtaleopgivelsen blev efterfølgende påklaget til Statsadvokaten

i København, der omgjorde afgørelsen herom. Sagen er nu frem-

sendt til retten med anklageskrift.

Rigsadvokaten kan supplerende oplyse, at Statsadvokatens i

Københavns omgørelse af de af Københavns Politi meddelte til-

talefrafald og påtaleopgivelse ses at være i overensstemmelse

med praksis. Det fremgår således af Rigsadvokatens redegørelse

af 29. juni 2020 om anvendelse af tiltalefrafald i praksis, at der

som udgangspunkt altid rejses tiltale for overtrædelse af straffe-

lovens § 119 eller andre relevante straffelovsbestemmelser i sa-

ger om vold og trusler mod fængselspersonale, når betingelserne

i øvrigt er opfyldt. Politikredsene er, hvilket fremgår af redegø-

relsen, særligt tilbageholdende med at anvende tiltalefrafald i de

sager, hvor § 119 overtrædelsen omfatter vold og ikke alene

trusler.

Det fremgår endvidere af redegørelsen, at vurderingen af, hvor-

vidt der skal meddeles et tiltalefrafald, foretages efter retspleje-

lovens regler. Da tiltalefrafald er en

sanktion

–

dvs. har karakter

af en straf

–

er det i alle tilfælde en forudsætning for at kunne

meddele et sådant, at sigtedes skyld er utvivlsom, eller at alle

faktiske omstændigheder i forbrydelsens gerningsindhold er er-

kendt. Hvorvidt der i en sag skal meddeles et tiltalefrafald vil

herudover altid afhænge af en helt konkret vurdering af samtlige

omstændigheder i sagen.

Det fremgår desuden af redegørelsen, at tiltalefrafald kan fore-

komme både med og uden vilkår. Et betinget tiltalefrafald med

vilkår vil fremgå af straffeattesten, mens et tiltalefrafald uden

vilkår ikke optages på straffeattesten.

Side 3/5

Rigsadvokaten har endelig undersøgt mulighederne for at

trække oplysninger fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS)

om overfald på fængselsansatte.

POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er op-

bygget således, at der journaliseres på en gerningskode, som

knytter sig til en eller flere lovovertrædelser. I forbindelse med

sagens afslutning registreres en afgørelsestype, som angiver

straffesagens resultat. POLSAS vil således kunne bruges som et

redskab til at oplyse bl.a., hvor mange anmeldelser eller afgø-

relser der vedrører en given lovovertrædelse. Det vil derimod

ikke uden videre være muligt at trække data af mere detaljeret

karakter, herunder om den forurettedes ansættelsesforhold.

Der findes ikke i POLSAS selvstændige gerningskoder vedrø-

rende ”fysiske overfald eller trusler mod fængselsansatte”. Det

er derfor ikke muligt ved elektronisk udtræk fra POLSAS at til-

vejebringe oplysninger herom. Det vil således forudsætte en

omfattende manuel gennemgang af et stort antal sager vedrø-

rende vold eller trusler mod offentligt ansatte, hvis oplysninger

herom skal tilvejebringes.”

Af principielle grunde er jeg meget tilbageholdende med at udtale mig om

konkrete sager, der er under behandling ved politiet, anklagemyndigheden

eller domstolene.

Det må dog stå klart for enhver, at vi ikke skal acceptere, at de ansatte i

vores fængsler bliver udsat for vold eller trusler. De ansatte udfører hver dag

en vigtig samfundsmæssig opgave med at sikre trygheden i vores samfund

og skal derfor ikke gå på arbejde med frygten for at blive udsat for vold af

de indsatte. Derfor er jeg også meget optaget af, at der bliver slået hårdt ned

i sådanne tilfælde, og at der bliver fulgt ordentligt op over for de ansatte,

som er blevet udsat for vold.

I den forbindelse er jeg også glad for, at der for nylig blev indgået en ny

flerårsaftale for kriminalforsorgen, bl.a. med deltagelse af spørgerens parti,

hvor der tages en række initiativer for at styrke sikkerheden og sikre mere

konsekvens over for de hårdeste indsatte.

Med aftalen fordobles strafniveauet for vold begået mod ansatte i kriminal-

forsorgens institutioner

–

f.eks. over for fængselsbetjente. Derudover er af-

talepartierne enige om, at der skal indføres et nyt disciplinærstraffesystem,

hvor der bl.a. skal være fokus på nultolerance over for indsatte, der udviser

Side 4/5

foragt for fællesskabet i fængsler og arrester, og som gentagne gange bryder

reglerne i fængslet, eksempelvis ved verbalt at overfalde en fængselsbetjent.

Der skal som led heri indføres en konsekvensordning, hvor der ved tredje

forseelse udløses en yderligere mærkbar og markant reaktion, så den ind-

satte oplever en reel konsekvens af en gentagen uacceptabel adfærd.

Side 5/5