REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 744: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 31/3-22 om Fyns Politis begrænsning af sigtelser, jf. REU alm. del

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Dato:

Sagsnr.:

Dok.:

29. marts 2022

2021-0035-0286

2247942

UDKAST TIL TALE

Til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål Å fra Folketingets

Retsudvalg den 31. marts 2022

Samrådsspørgsmål Å:

”Vil ministeren redegøre for, om og hvorfor Fyns Politi har bedt betjente

om at sigte færre mistænkte i resten af 2021? Der henvises til artiklen ”Po-

litikreds beder betjente holde igen med nye sigtelser – ekspert har aldrig

hørt nogen lignende”, tv2 den 7. december 2021.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Morten Dahlin (V) og Preben Bang

Henriksen (V).

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 744: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 31/3-22 om Fyns Politis begrænsning af sigtelser, jf. REU alm. del - samrådsspm. Å, til justitsministeren

[Indledning]

Tak for ordet og tak for spørgsmålet.

For mig som justitsminister er danskernes retsfølelse no-

get af det vigtigste at værne om.

Vores oplevelse af retfærdighed – vores retsfølelse – af-

hænger af mange ting, for eksempel hvordan og hvor

hårdt vi straffer de kriminelle.

Men retsfølelsen handler også om, at man som borger

møder et retssystem, som tager effektivt hånd om sagen,

hvis man har været udsat for en forbrydelse. At der med

andre ord ikke går for lang tid mellem den oplevede kri-

minalitet og at den ansvarlige gerningsmand bliver stillet

til ansvar. Borgere, der har været ofre for noget strafbart,

skal ikke opleve, at de sidder fast i retssystemet.

”Justice delayed is justice denied”, som man siger på en-

gelsk [fordi det nu engang lyder bedre på engelsk end på

dansk].

Og hvorfor nævner jeg dette? Det gør jeg, fordi jeg na-

turligvis mener, at det er uacceptabelt, hvis der i politiet

spekuleres i måltal til skade for borgerne. Det må ikke

ske. Det ødelægger vores tillid til retssystemet. Og det

skader vores retsfølelse.

Før jeg vender mig mod den konkrete sag, som er bag-

grunden for spørgsmålet, vil jeg først sige lidt overordnet

om de målsætninger, vi har sat os i flerårsaftalen, når det

gælder sagsbeholdningen, alder på sagsbeholdningen og

sagsbehandlingstid i politi og anklagemyndighed.

[Måltal]

Det har været en ambition for partierne bag flerårsaftalen

at reducere sagsbehandlingstider i straffesager hos både

politi og anklagemyndighed – til gavn for de borgere der

er involveret i sagerne.

Derfor har vi styrket ressourcerne til straffesagsbehand-

lingen i politi og anklagemyndighed markant. Samlet til-

fører vi ca. 310 årsværk til straffesagsbehandlingen i po-

liti og anklagemyndighed, når styrkelsen er fuldt indfaset

i 2023.

I aftalen opstiller vi målsætninger for sagsbehandlingstid

såvel som sagsbeholdningens størrelse og alder i politiet

og anklagemyndigheden ved udgangen af 2023.

Det gør vi, fordi der er risiko for skævvridning – eller

uhensigtsmæssige incitamenter– hvis der ikke er måltal

for alle tre elementer.

Målsætningerne for sagsbehandlingstiden opgøres i tiden

fra anmeldelse til afgørelse af tiltalespørgsmålet og op-

gøres i dage.

Målsætningerne for beholdningens størrelse vedrører an-

tallet af verserende anmeldelser uden sigtelse og antallet

af verserende sigtelser uden tiltale.

Målsætningerne vedrørende alderen på sagsbeholdnin-

gen opgøres i dage og måles ved at se på anmeldelse uden

sigtelse henholdsvis sigtelse uden tiltale.

Der er altså ikke tale om målsætninger for antallet af sig-

telser, der skal rejses, men alene for sagsbeholdningens

størrelse og alder.

Justitsministeriet følger udviklingen løbende og sender

kvartalsvis en orientering til Retsudvalget om status for

opfyldelsen af målsætningerne i flerårsaftalen. Den sene-

ste orientering er sendt den 15. marts 2022.

Orienteringen giver en status ved udgangen af 2021 på

alle målsætninger vedrørende sagsbehandlingen, som er

opstillet i regi af flerårsaftalen. Det fremgår bl.a., at både

bunken af verserende anmeldelser uden sigtelse og bun-

ken af verserende sigtelser uden tiltale er faldet i forhold

til udgangspunktet i flerårsaftalen.

Målsætningerne for straffesagsbehandlingen, som er

fastsat i flerårsaftalen, er ambitiøse:

- Sagsbeholdningen af verserende anmeldelser uden

sigtelse – eksklusiv sager om færdsel og sager om

it-relateret økonomisk kriminalitet – skal være re-

duceret med 20 pct. i 2023 sammenlignet med ul-

timo 2019.

- Sagsbeholdningen af verserende sigtelser uden til-

tale – eksklusiv sager om færdsel, sager om melde-

, opholds- eller underretningspligt og sagskom-

plekser med flere end 2.000 forhold – skal være re-

duceret med 30 pct. i 2023 sammenlignet med ul-

timo 2019.

Det vurderes fortsat at være realistisk at nå disse ambiti-

øse målsætninger.

Flerårsaftalen har primært fokus på målsætninger for

sagsbehandlingen ved udgangen af 2023. Justitsministe-

riet har dog udmøntet målsætningerne på årsbasis i de

mål- og resultatplaner, som indgås mellem Justitsmini-

steriet og henholdsvis Rigspolitiet og Rigsadvokaten.

Det skal sikre løbende opfølgning på fremdriften på mål-

sætningerne. Rigspolitiet og Rigsadvokaten udmønter de

nationale målsætninger i årlige interne mål på kredsni-

veau med henblik på at understøtte realiseringen af de

samlede målsætninger.

Rigspolitiet og Rigsadvokaten følger månedligt udvik-

lingen tæt på tværs af politiet og anklagemyndigheden på

landsplan såvel som i hver af de 12 politikredse og har

løbende dialog med politikredsenes øverste ledelse om

udviklingen.

Justitsministeriet vil også fortsat følge udviklingen tæt i

forhold til at nå målsætningerne i flerårsaftalen.

[Den konkrete sag]

Så til den konkrete sag, som er udgangspunktet for sam-

rådet: Der florerede i starten af december 2021 en mail i

medierne, som var blevet sendt internt til en afdeling i

Fyns Politi.

Der er ingen tvivl om, at mailen er uheldigt formuleret,

og Fyns Politi var også allerede på daværende tidspunkt

ude at beklage mailen og de misforståelser, den gav an-

ledning til.

Fyns Politi forklarede i den forbindelse, at baggrunden

for mailen var, at kredsen i efteråret 2021 besluttede at

iværksætte en særlig indsats, hvor sager, hvor der var

rejst sigtelse, frem til udgangen af 2021 blev prioriteret.

Det betød, at sager, hvor der var rejst sigtelse, i en peri-

ode kom foran visse andre sager, hvor der ikke var rejst

sigtelse. Indsatsen omfattede kun sager, hvor det på bag-

grund af en konkret vurdering var uproblematisk at vente

med en nærmere afhøring og evt. sigtelse af gernings-

manden.

Fyns Politi har understreget, at der således ikke har været

indført en praksis om, at der ikke må ske sigtelse i sager,

hvor anmeldelsen er mere end 8 dage gamle, sådan som

den interne mail fra en enkelt afdeling ellers kunne give

indtryk af.

[Baggrunden for den særlige indsats]

Baggrunden for denne særlige indsats – og dermed også

mailen - var, at Fyns Politi igennem en længere periode

havde oparbejdet en større bunke af straffesager med sig-

telse uden tiltale i politiet og anklagemyndigheden. Dette

som følge af et behov for at omprioritere politifolk til be-

vogtningsgaver og konflikter i bandemiljøet mv.

Fyns Politi besluttede på den baggrund i oktober 2021 at

iværksætte en særlig indsats, hvor sager, hvor der var

rejst sigtelse, blev prioriteret i forhold til sager, hvor der

ikke var rejst sigtelse. Sidstnævnte kom altså til at af-

vente behandlingen af sager, hvor der

var

rejst sigtelse.

Fyns Politi har oplyst, at en sådan ophobning af sager,

som Fyns Politi oplevede i efteråret 2021, er meget uhen-

sigtsmæssig – både for de borgere, der er involveret i

straffesagen, og for den effektive drift i politikredsen.

Fyns Politi arbejder derfor kontinuerligt – ligesom andre

politikredse – på at skabe en effektiv drift af såvel opera-

tive sager som sagsbehandling.

Det skal sikre, at både de borgere, der har været udsat for

en forbrydelse, og dem, der er mistænkt eller sigtet i en

straffesag, ikke skal opleve, at de sidder fast i systemet.

Det kræver også, at politi og anklagemyndighed er lø-

bende opmærksomme på sagernes alder og kompleksitet.

Hvis der opstår ubalance i driften, vil det f.eks. kunne

betyde, at der ophober sig mange sager med sigtelse uden

tiltale og dermed også stigende alder på disse sager.

Derfor er der også behov for løbende prioriteringer og

indsatser i de enkelte politikredse.

[Afslutning]

Jeg vil gerne slå fast igen, at det naturligvis er uaccepta-

belt, hvis der spekuleres i måltal eller andet til skade for

borgerne. Det er ganske enkelt ødelæggende for borger-

nes tillid til retssamfundet.

I forhold til den konkrete sag er Justitsministeriet da også

af både Rigspolitiet og Fyns Politi blevet bekræftet i, at

det ikke er tilfældet.

Tak for ordet.