Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2564983_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. april 2022
Strafferetskontoret
Pernille Kloster
2022-0030-7413
2387492
Besvarelse af spørgsmål nr. 739 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 739 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. marts 2022. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Troels Sten Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 739: Spm. om, hvor mange af de 554 udlændinge med fældende afgørelser for overtrædelse af straffeloven på Christiania de seneste fem år, der blev udvist ifm. afgørelsen, herunder hvor mange der reelt er udrejst af Danmark, til justitsministeren
2564983_0002.png
Spørgsmål nr. 739 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren i forlængelse af REU alm. del - svar på spm. 603
redegøre for, hvor mange af de 554 udlændinge med fældende
afgørelser for overtrædelse af straffeloven på Christiania de se-
neste fem år, der blev udvist i forbindelse med afgørelsen, her-
under hvor mange der reelt er udrejst af Danmark?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten
har via Statsadvokaten i København indhentet
en udtalelse og liste fra Københavns Politi over antallet af ud-
lændinge med fældende afgørelser for strafferetlige forhold be-
gået på Christiania i perioden mellem den 1. januar 2017 og den
24. februar 2022.
Københavns Politi har i forhold til listen oplyst, at det ikke har
været muligt at genskabe det datatræk, der er anvendt til besva-
relsen af spørgsmål nr. 603 (Alm. del) fra Folketingets Retsud-
valg, og at data derfor er trukket på ny til brug for denne besva-
relse. De nye data er trukket med samme afgrænsning (geogra-
fisk, kriminalitetstyper og periodisering) som i besvarelsen af
spørgsmål nr. 603 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg. Li-
sten fra Københavns Politi indeholder i alt 577 udlændinge.
Rigsadvokaten har på baggrund af den liste, der er modtaget fra
Københavns Politi, trukket oplysninger fra Det Centrale Krimi-
nalregister (Kriminalregistret) for at undersøge, hvorvidt de på-
gældende udlændinge, som Københavns Politi har identificeret
med fældende afgørelser for strafferetlige forhold begået på
Christiania, er blevet udvist.
Afgørelserne er fordelt som anført nedenfor.
Tabel 1. Antal afgørelser med udvisning, jf. liste modtaget
fra Københavns Politi om lovovertrædelser på Christiania.
2017
4
2018
8
2019
27
2020
22
2021
31
2022
10
Total
102
Rigsadvokaten kan således oplyse, at der samlet er afsagt 102
afgørelser, hvor der er sket udvisning for bl.a. strafferetlige for-
hold begået på Christiania. Afgørelserne indeholder 236 forhold
begået på Christiania fordelt på 94 individer. En afgørelse kan
Side 2/4
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 739: Spm. om, hvor mange af de 554 udlændinge med fældende afgørelser for overtrædelse af straffeloven på Christiania de seneste fem år, der blev udvist ifm. afgørelsen, herunder hvor mange der reelt er udrejst af Danmark, til justitsministeren
ud over forholdet begået på Christiania
også indeholde andre
forhold med gerningssted uden for Christiania.
Det skal bemærkes, at det ikke er muligt at oplyse, hvorvidt det
er forholdet begået på, i eller omkring Christiania, der har be-
grundet udvisningen. Udvisningen registreres i Kriminalregi-
stret med en kode på dommen og fremgår ikke af det enkelte
forhold. Det bemærkes således, at de pågældende udlændinge
kan være dømt for andre strafbærende forhold begået andre ste-
der, og at det kan være disse forhold, der har begrundet udvis-
ningen. Det er således ikke muligt ved elektronisk udtræk fra
POLSAS eller KR at tilvejebringe de ønskede oplysninger. Det
vil i så fald forudsætte en omfattende manuel gennemgang af
mange sager, hvis de ønskede oplysninger skal tilvejebringes.
Der gøres særligt opmærksom på, at data til nærværende besva-
relse er opdateret den 5. april 2022 og ikke den 24. februar 2022,
som ved bidraget til besvarelsen af 18. marts 2022 af spørgsmål
nr. 603 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Bemærkninger til Københavns Politis træk af data:
”Strafferetlige forhold” er afgrænset som enhver sag om overtrædelse af
straffeloven eller særlovgivningen, herunder bl.a. lov om euforiserende stof-
fer og færdselsloven.
Vedrørende afgørelser er oplysningerne opgjort efter seneste afgørelse, hvil-
ket betyder, at afgørelsen kan være anket i mellemtiden. Derfor er afgørel-
serne ikke nødvendigvis endelige.
For så vidt angår nationalitet skal det bemærkes, at opgørelsen omfatter op-
lysninger om nationalitet, som dette er registreret i POLSAS. Nationaliteten
registreres ud fra de personoplysninger, vedkommende har ved registrering i
POLSAS. Er personen kendt i CPR-registret, anvendes nationaliteten herfra,
ellers anvendes f.eks. statsborgerskabet i et pas. Foreligger der ikke legitima-
tion, anvendes den nationalitet, som den pågældende selv oplyser. Opgørel-
sen vedrørende nationalitet er derfor behæftet med en vis usikkerhed. Regi-
streringen af personers nationalitet kan ændre sig over tid, idet kun seneste
registrering af nationalitet i POLSAS vises. For sigtede personer registreres
disses tilhørsforhold på sigtelsestidspunktet og ændres ikke i den konkrete
sag, men kan ændres til et andet tilhørsforhold i en efterfølgende sigtelse i en
anden sag.
Bemærkninger til Rigsadvokatens datatræk:
Data er analyseret på baggrund af Kriminalregistret (KR). Der tages forbe-
hold for indtastningsfejl. Data er dynamiske, idet der tages hensyn til rettelser
af indtastningsfejl, forsinkede opdateringer, nye afgørelser mv. Grundet ef-
terslæb i opdatering af afgørelser på alle sagsområder i KR anses data først
for at være komplet i datatræk foretaget mindst to måneder efter seneste af-
gørelsesdato.
Tallene er opgjort efter seneste afgørelse, hvortil afgørelsen kan være anket
i mellemtiden. Derfor er afgørelserne ikke nødvendigvis endelige.
Personer fra Grønland og Færøerne er ekskluderet fra datatrækket.
Registrering af udvisningsdomme i KR:
Side 3/4
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 739: Spm. om, hvor mange af de 554 udlændinge med fældende afgørelser for overtrædelse af straffeloven på Christiania de seneste fem år, der blev udvist ifm. afgørelsen, herunder hvor mange der reelt er udrejst af Danmark, til justitsministeren
Udvisningsdomme registreres i KR ved et indrejseforbud. Indrejseforbuddet
kan enten være registreret i KR som 1) en rettighedsfrakendelse (frakendel-
seskode 27), 2) med en ”anden strafkode” (kode I4 eller kode 1I4, hvis der
er flere frakendelseskoder knyttet til dommen) eller 3) udvisningsdommen
kan fremgå af anmærkninger til afgørelsen (tekstfelt).
Praksis efter 1. maj 2017:
Fra 1. maj 2017 registreres udvisningsdomme på domsdatoen med en "anden
strafkode" (kode I4) på domsdatoen. Når personen er blevet udsendt fjernes
markeringen på anden strafkode, og i stedet indsættes frakendelseskode 27.
Praksis før 1. maj 2017:
Før maj 2017 blev udvisningsdomme registreret i KR ved en rettighedsfra-
kendelse (frakendelseskode 27), som først blev registreret ved fuldbyrdelse
af udvisningen. Dette indebærer, at udvisningsdomme fra før maj 2017 først
optræder i KR, når selve rettighedsfrakendelsen (frakendelseskode 27) blev
registreret, når personen var blevet udsendt efter endt afsoning. Således vil
personer, som er idømt en udvisningsdom før maj 2017 (rettighedsfraken-
delse) og endnu ikke er udsendt, ikke være registreret med et indrejseforbud
(frakendelseskode 27), men udvisningsdommen vil i KR alene fremgå af an-
mærkninger til afgørelsen.
Personer, som udvises for bestandigt, registreres med frakendelseskode 27
på domsdatoen. Denne praksis har eksisteret både før og efter praksisændrin-
gen i maj 2017.
Rigsadvokatens datatræk vedr. udvisningsdomme indeholder alene indrejse-
forbud, som er registreret som frakendelseskode 27 og/eller som anden straf-
kode I4 eller kode 1I4.”
For så vidt angår den del af spørgsmålet, som vedrører antallet af personer,
der er udrejst af Danmark, har Justitsministeriet anmodet Udlændinge- og
Integrationsministeriet om et bidrag. Justitsministeriet vil derfor fremsende
en supplerende besvarelse af spørgsmålet til Retsudvalget, efter Justitsmini-
steriet har modtaget bidraget fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Justitsministeriet forventer at kunne fremsende den supplerende besvarelse
inden udgangen af maj 2022.
Side 4/4