Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2563202_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25. april 2022
Strafferetskontoret
Julie Heidi Sørensen
2022-0030-7408
2385399
Besvarelse af spørgsmål nr. 735 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 735 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. marts 2022. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 735: Spm. om straffelovens § 237 om manddrab kan ændres, således at i straffelovens forstand betragtes som drab, når man stikker nogen ned med kniv, der efterfølgende dør som følge af knivvolden, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 735 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren i forlængelse af REU alm. del - svar på spm.
651, hvoraf det fremgår: "Indledningsvis bemærkes det, at når
de tiltalte i sagen ikke blev dømt for drab, skyldes det ikke straf-
felovens § 81 a, men at retten ikke fandt det bevist, at forholdet
skulle henføres under straffelovens § 237 om manddrab, men i
stedet straffelovens § 245, stk. 1, om grov vold", redegøre for,
om straffelovens § 237 kan ændres, således at i straffelovens
forstand betragtes som drab, når man stikker nogen ned med
kniv, der efterfølgende dør som følge af knivvolden?”
Svar:
Efter straffelovens § 237 straffes for manddrab den, som dræber en anden,
med fængsel fra 5 år indtil på livstid.
Det er i dansk ret generelt en betingelse for strafansvar, at den konkrete for-
brydelse kan tilregnes gerningspersonen som forsætlig eller uagtsom. I straf-
feloven er det udgangspunktet, at gerningspersonen skal have forsæt til at
begå den strafbare handling på gerningstidspunktet for at kunne ifalde straf-
ansvar, jf. straffelovens § 19.
Tilregnelseskravet er et subjektivt krav, idet det afgørende for alle former
for forsæt er, hvad gerningspersonen faktisk har tænkt. Der skal foreligge
forsæt til at realisere samtlige de objektive momenter, der udgør forbrydel-
sen. Vurderingen af gerningspersonens forsæt beror på en konkret vurdering
af de foreliggende omstændigheder i den konkrete sag.
I overensstemmelse med det generelle udgangspunkt i straffeloven forud-
sætter strafansvar for overtrædelse af § 237, at gerningspersonen har forsæt
til at realisere gerningsindholdet. Der vil således være tale om en grundlæg-
gende ændring af tilregnelseskravet i straffelovens § 237, hvis den, der med
en kniv eller lignende stikker en anden person, som herefter afgår ved dø-
den, skal kunne dømmes for overtrædelse af bestemmelsen, selvom ved-
kommende ikke havde forsæt til at begå drab.
Er en person afgået ved døden som følge af grov vold, uden at der foreligger
forsæt til drab, kan der efter omstændighederne straffes efter straffelovens
§ 245, stk. 1, om grov vold eller § 246 om bl.a. vold med døden til følge.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 735: Spm. om straffelovens § 237 om manddrab kan ændres, således at i straffelovens forstand betragtes som drab, når man stikker nogen ned med kniv, der efterfølgende dør som følge af knivvolden, til justitsministeren
Det fremgår af straffelovens § 245, stk. 1, at den, der udøver et legemsan-
greb af særligt rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig skyldig i mishand-
ling, straffes med fængsel indtil 6 år. Hvis sådant et legemsangreb har haft
betydelig skade på legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en
særligt skærpende omstændighed.
Det fremgår af straffelovens § 246, at hvis et legemsangreb omfattet af §§
245 eller 245 a, har været af en så grov beskaffenhed eller haft så alvorlige
skader eller døden til følge, at der foreligger særdeles skærpende omstæn-
digheder, kan straffen stige til fængsel i 10 år. Det er en betingelse for vold
med døden til følge efter bestemmelsen, at de alvorlige følger står i årsags-
sammenhæng med den udøvede vold, er påregnelige og kan tilregnes ger-
ningspersonen som uagtsomme, jf. straffelovens § 20.
Side 3/3