Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2478995_0001.png
Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 28
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
8. november 2021
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Mikkel Reenberg
Sagsnr.: 2021-0030-6703
Dok.:
2170033
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 28 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 28 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. oktober 2021. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Anders Lotterup
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/5
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 72: Spm. om hvordan det kommende lovforslag om begrænsning og indskrænkning af livstids- og forvaringsdømtes rettigheder harmoniserer med normaliseringsprincippet, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 28 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren – på baggrund af ministerens udspil og lov-
forslag om begrænsning og indskrænkning af livstidsdømtes og
visse forvaringsdømtes rettigheder – redegøre for, hvordan de
foreslåede regler om begrænsning af personkredsens kontakt
med omverdenen adskiller sig fra de muligheder, der allerede
findes, og vil ministeren redegøre for, hvorvidt Kriminalforsor-
gen eller visse af Kriminalforsorgens fængsler allerede i dag har
mulighed for at indføre de foreslåede begrænsninger af kontakt
med omverdenen i konkrete tilfælde over for bestemte indsatte,
selv om der ikke er fastsat generelle regler om det?”
Svar:
1.
Det er min opfattelse, at reglerne for livstidsdømtes og visse forva-
ringsdømtes afsoning skal strammes, og at sådanne dømte derfor i
fremtiden bl.a. skal have begrænset deres mulighed for kontakt med
omverdenen.
Det er baggrunden for, at jeg den 15. september i år sendte et udkast
til lovforslag i høring, som indeholder 6 initiativer om begrænsning af
livstidsdømtes og visse forvaringsdømtes rettigheder. Jeg forventer at
fremsætte lovforslaget senere på måneden.
Udkastet til lovforslag indeholder
for det første
regler om, at de om-
fattede indsatte som minimum skal afsone deres straf i lukket fængsel
i de første 10 år. Der kan ske undtagelser hertil, hvis det er begrundet
i den indsattes helbred.
For det andet
skal de omfattede indsatte som
udgangspunkt ikke kunne komme på udgang i de første 10 år af afso-
ningen.
For det tredje
skal de omfattede indsatte som udgangspunkt
ikke kunne få kontakt til nye relationer uden for fængslet i de første
10 år af afsoningstiden. De indsatte må således kun have kontakt igen-
nem besøg, brevveksling og telefoni med nærtstående eller personer,
som den enkelte har haft kontakt til før varetægtsfængslingen.
For det
fjerde
skal de omfattede indsattes mulighed for at komme med offent-
lige tilkendegivelser om den eller de forbrydelser, som de har begået,
begrænses.
For det femte
skal de indsatte, der forbryder sig mod reg-
lerne, ikendes disciplinærstraf, og det skal i gentagelsestilfælde være
muligt helt at afskære den indsatte muligheden for at have kontakt
med omverdenen i et nærmere bestemt tidsrum. Endelig skal det
for
Side 2/5
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 72: Spm. om hvordan det kommende lovforslag om begrænsning og indskrænkning af livstids- og forvaringsdømtes rettigheder harmoniserer med normaliseringsprincippet, til justitsministeren
det sjette
være muligt at idømme bødestraf, hvis en række af reglerne
overtrædes.
Jeg forstår spørgsmålet således, at der specifikt spørges til initiativet
om, at sådanne indsatte i fremtiden som udgangspunkt ikke må have
kontakt til nye relationer i de første 10 år af afsoningstiden.
Som det fremgår af Direktoratets for Kriminalforsorgens bidrag ne-
denfor, kan bl.a. livstids- og forvaringsdømtes muligheder for eksem-
pelvis at modtage besøg – efter en konkret vurdering – også i dag be-
grænses. Som det fremgår, indgår der i den vurdering efter praksis en
række konkrete momenter. Det er min holdning, at der er behov for at
stramme de gældende regler for indsatte, som har begået de mest al-
vorlige forbrydelser, så man i fremtiden generelt ikke kan indgå nye
relationer i fængslet i de første 10 år af afsoningstiden. Det er i øvrigt
eksempler på, at sådanne indsatte har indgået relationer med unge og
letpåvirkelige mennesker, som ikke kan overskue de konsekvenser,
som det har for eget liv at indgå i en relation med en person, som har
begået nogle af de mest alvorlige forbrydelser.
2.
Justitsministeriet har desuden til brug for besvarelsen af spørgsmå-
let indhentet en udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der
har oplyst følgende:
”De eksisterende regler på området findes i reglerne om besøg,
brevveksling og telefoni i straffuldbyrdelseslovens §§ 51-57
samt en række tilhørende administrative forskrifter.
Efter besøgsbekendtgørelsens § 4, stk. 1 og 2, kan besøg af be-
stemte personer forbydes, og en meddelt besøgstilladelse ind-
drages, hvis dette i det enkelte tilfælde findes påkrævet af or-
dens- eller sikkerhedsmæssige grunde, af hensyn til at fore-
bygge kriminalitet eller af hensyn til kriminalforsorgens indsats
mod radikalisering og ekstremisme.
Det kan oplyses, at en række konkrete forhold efter praksis vil
indgå i vurderingen af, hvorvidt der skal gives tilladelse til be-
søg, eller om besøgstilladelse skal inddrages. Det gælder krimi-
nalitetens art og omfang, den besøgendes tidligere kriminalitet
og verserende sager for ny kriminalitet, tidligere forhold begået
af den besøgende i kriminalforsorgens institutioner, den indsat-
tes relation til den besøgende samt den besøgendes alder. Der-
imod indgår straffens længde ikke som et forhold, der i praksis
Side 3/5
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 72: Spm. om hvordan det kommende lovforslag om begrænsning og indskrænkning af livstids- og forvaringsdømtes rettigheder harmoniserer med normaliseringsprincippet, til justitsministeren
isoleret set lægges vægt på, og der er således ikke en særlig prak-
sis for livstids- og forvaringsdømte. Livstids- og forvarings-
dømte vil dog typisk være dømt for alvorlig personfarlig krimi-
nalitet, og der vil som nævnt kunne tages hensyn til kriminalite-
tens art og baggrunden herfor ved vurderingen af, om der skal
meddeles tilladelse til besøg.
I praksis gives der desuden oftest afslag på besøgstilladelse på
grund af den besøgendes forhold. Det kan f.eks. være, at den
besøgende har en nylig dom for overtrædelse af narkotikalov-
givningen. En sådan dom bevirker, at der er en risiko for ind-
smugling af narkotika, og der vil derfor som udgangspunkt blive
givet afslag på besøg. Hvis den besøgende er nærtstående til den
indsatte, vil der – som alternativ til et afslag – efter omstændig-
hederne kunne blive givet tilladelse til besøg med vilkår om, at
besøget skal ske under overværelse af personalet.
Den indsattes forhold kan også bevirke, at der gives afslag på
besøg. Hvis den indsatte f.eks. er dømt for alvorlig kriminalitet
mod kvinder, som den indsatte ikke har en nær relation til, vil
der kunne gives afslag på besøg fra kvinder for at forebygge ny
kriminalitet.
Hvis den besøgende er under 18 år og ikke er nærtstående til den
indsatte, vil der i praksis som udgangspunkt blive givet afslag
på besøg af ordensmæssige hensyn.
En stor del af livstids- og forvaringsdømte, der er dømt for sek-
sualforbrydelser eller drab, afsoner i Herstedvester Fængsel. Ef-
ter en konkret vurdering indkalder fængslet i særligt grove sager
den besøgende til en samtale for at sikre, at vedkommende er
bekendt med, hvad den indsatte er dømt for. Samtidig foretages
der en vurdering af, om besøget vil kunne afvikles ordens- og
sikkerhedsmæssigt forsvarligt og uden fare for ny kriminalitet.
Denne praksis finder som udgangspunkt kun sted i dette fæng-
sel.
Hvad angår brevveksling, er det i dag muligt under nærmere an-
givne betingelser at gennemlæse og tilbageholde breve til og fra
den indsatte. Gennemlæsning kan alene ske, hvis det findes på-
krævet af ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn, af hensyn til
kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme,
af hensyn til at forebygge kriminalitet eller for at beskytte den
forurettede ved lovovertrædelsen. Efter gennemlæsning har fun-
det sted, kan et brev tilbageholdes ud fra de samme hensyn. I
praksis vil et brev som udgangspunkt blive tilbageholdt, hvis det
f.eks. vurderes, at der er en risiko for planlægning af kriminalitet
i forbindelse med brevvekslingen, herunder indsmugling af
ulovlige genstande i fængslet. Det samme gælder, hvis der i øv-
rigt foreligger nogle af de øvrige hensyn, der er nævnt ovenfor.
Side 4/5
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 72: Spm. om hvordan det kommende lovforslag om begrænsning og indskrænkning af livstids- og forvaringsdømtes rettigheder harmoniserer med normaliseringsprincippet, til justitsministeren
Straffens længde indgår ikke som et selvstændigt moment, der i
praksis lægges vægt på i vurderingen af, om der skal ske gen-
nemlæsning eller tilbageholdelse af de indsattes breve. I den for-
bindelse bemærkes dog, at det vil kunne indgå som et tungtve-
jende hensyn i ovennævnte vurdering, at de livstids- og forva-
ringsdømte typisk er dømt for meget alvorlig kriminalitet.
Hvad angår telefoni, kan de indsatte i dag nægtes adgang til at
føre telefonsamtaler, hvis det findes nødvendigt af ordens- og
sikkerhedsmæssige hensyn, af hensyn til kriminalforsorgens
indsats mod radikalisering og ekstremisme, af hensyn til at fo-
rebygge kriminalitet eller af hensyn til beskyttelse af den foru-
rettede ved lovovertrædelsen. Der vil som udgangspunkt blive
givet afslag på, at der føres telefonsamtaler, hvis det vurderes,
at der er en risiko for planlægning af kriminalitet, herunder ind-
smugling af ulovlige genstande i fængslet eller hvis der i øvrigt
er risiko for overtrædelse af fastsatte vilkår i forbindelse med
telefonering. Det samme gælder, hvis der i øvrigt foreligger
nogle af de grunde, som er oplistet i reglerne.
Straffens længde indgår ikke som et selvstændigt moment, der i
praksis lægges vægt på ved vurderingen af eventuelle begræns-
ninger i den indsattes ret til telefonering, og der er således ikke
en særlig praksis for livstids- og forvaringsdømte. I den forbin-
delse bemærkes dog, at det vil kunne indgå som et tungtvejende
hensyn i ovennævnte vurdering, at de livstids- og forvarings-
dømte typisk er dømt for meget alvorlig kriminalitet.”
Side 5/5