REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 72: Spm. om hvordan det kommende lovforslag om begrænsning og indskrænkning af livstids- og forvaringsdømtes rettigheder harmoniserer med normaliseringsprincippet, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

12. november 2021

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Mikkel Reenberg

Sagsnr.: 2021-0030-6751

Dok.:

2180418

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 72 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 72 (Alm. del), som Folketingets

Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. oktober 2021. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Anders Lotterup

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 72: Spm. om hvordan det kommende lovforslag om begrænsning og indskrænkning af livstids- og forvaringsdømtes rettigheder harmoniserer med normaliseringsprincippet, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 72 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvordan det kommende lovforslag

om begrænsning og indskrænkning af livstids- og forvarings-

dømtes rettigheder harmoniserer med normaliseringsprincippet,

jf. straffuldbyrdelseslovens § 4 og forbuddet mod forskelsbe-

handling?”

Svar:

Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål nr. 28 (Alm. del) fra Fol-

ketingets Retsudvalg, er det min opfattelse, at der er behov for, at reglerne

for livstidsdømtes og visse forvaringsdømtes afsoning strammes, og at så-

danne dømte derfor i fremtiden bl.a. skal have begrænset deres mulighed for

kontakt med omverdenen.

Det følger af § 4 i straffuldbyrdelsesloven, at der ikke under fuldbyrdelsen

af straf må pålægges en person andre begrænsninger i tilværelsen end så-

danne, der er fastsat ved lov eller en følge af selve straffen. Det såkaldte

normaliseringsprincip er bl.a. afspejlet i § 4. Det fremgår således bl.a. af

bemærkningerne til bestemmelsen, jf. lovforslag nr. L 145 af 8. december

1999, at indsatte skal have adgang til at udøve deres almindelige borgerlige

rettigheder i det omfang, den pågældende ikke ved lov eller som følge af

frihedsberøvelsen er afskåret herfra, og at dette udgangspunkt er udtryk for,

at en frihedsberøvelse alene tilsigter at indebære et indgreb i lokalfriheden

for den dømte.

Baggrunden for mine initiativer er, at der skal være sammenhæng mellem

forbrydelse og straf, og at afsoningsforholdene skal stå mål med de handlin-

ger, som den pågældende indsatte har begået. Initiativerne hviler i høj grad

på hensynet til retsfølelsen. Det er navnlig ofre og pårørende, som er i fokus.

Det skal ikke være sådan, at ofre og pårørende sidder tilbage med det ind-

tryk, at de omfattede forbrydere på nogle områder kan leve et tilnærmelses-

vist normalt liv, eksempelvis når det gælder kontakt til omverdenen.

Når jeg fremlægger disse initiativer, er det desuden vigtigt at huske på, hvem

der er omfattet. De skal kun gælde for de indsatte, der har begået de værste

forbrydelser. Det gælder livstidsdømte samt de forvaringsdømte, der er

dømt efter en bestemmelse, som hjemler straf på livstid. I de særligt grove

sager, for hvilke sådanne indsatte afsoner, er der et helt særligt hensyn at

Side 2/3

tage til retsfølelsen. Derfor er det også min opfattelse, at der er god grund

til, at der for dem skal gælde særligt skærpede regler.

Det er i øvrigt Justitsministeriets vurdering, at de omtalte initiativer ikke

rejser spørgsmål i forhold til et forbud mod forskelsbehandling.

Side 3/3