Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2560047_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
19. april 2022
Strafferetskontoret
Pernille Kloster
2022-0030-7383
2379177
Besvarelse af spørgsmål nr. 717 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 717 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. marts 2022. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Troels Sten Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 717: Spm. om, hvilke muligheder der er for, at voksne med mindreårige børn kan varetægtsfængsles i surrogat med børnene, samt redegørelse for praksis, ansvar, betaling og sikkerhed ifm. surrogatfængsling, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 717 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke muligheder der er for, at
voksne med mindreårige børn kan varetægtsfængsles i surrogat
med børnene? Ministeren bedes redegøre for det lovmæssige
grundlag, for praksis de sidste 50 år, samt redegøre for hvilken
myndighed, der har ansvaret for at indlede og gennemføre sur-
rogatfængslingen, hvor surrogat fængsling kan foregå, hvem der
skal betale for surrogatfængslingen, hvem der varetager den sik-
kerhedsmæssige opgave i forbindelse med surrogatfængslin-
gen.”
Svar:
Det fremgår af retsplejelovens § 765, stk. 1, at hvis betingelserne for anven-
delse af varetægtsfængsling er til stede, men formålet med varetægtsfængs-
lingen kan opnås med mindre indgribende foranstaltninger (varetægtssurro-
gater), træffer retten, hvis sigtede samtykker heri, bestemmelse herom.
Af retsplejelovens § 765, stk. 2, fremgår en opregning af sådanne mindre
indgribende foranstaltninger, som retten kan pålægge sigtede i stedet for va-
retægtsfængsling. Opregningen er ikke udtømmende.
Retten kan således f.eks. bestemme, at sigtede skal undergives et af retten
fastsat tilsyn, skal overholde særlige bestemmelser vedrørende opholdssted,
arbejde, anvendelse af fritid og samkvem med bestemte personer eller tage
ophold i egnet hjem eller institution. Som det fremgår, kan varetægtssurro-
gaterne have meget forskellig karakter.
Følgende fremgår af betænkning nr. 728/1974 om anholdelse og varetægt
på s. 33: ”Der foreligger ikke i Danmark nogen tilgængelig statistik over
anvendelsen af fængslingssurogater. Det er imidlertid udvalgsmedlemmer-
nes erfaring, at surrogater anvendes meget sjældent”.
Det fremgår af forar-
bejderne til lov nr. 130 af 27. februar 2018, at varetægtsfængsling i surrogat
anvendes meget sjældent for så vidt angår sigtede over 18 år, som ikke er
psykisk afvigende, jf. L 111, FT 2017-18, A, s. 2. Henset hertil, og idet en
gennemgang af retspraksis de seneste 50 år vil kræve en omfattende manuel
gennemgang, har Justitsministeriet ikke fundet anledning til at foretage en
sådan gennemgang.
Det er domstolene, der på baggrund af en konkret vurdering af en sags sam-
lede omstændigheder træffer afgørelse om, hvorvidt formålet med
Side 2/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 717: Spm. om, hvilke muligheder der er for, at voksne med mindreårige børn kan varetægtsfængsles i surrogat med børnene, samt redegørelse for praksis, ansvar, betaling og sikkerhed ifm. surrogatfængsling, til justitsministeren
varetægtsfængslingen kan opnås med mindre indgribende foranstaltninger,
også i tilfælde hvor der er tale om varetægtsfængsling af en sigtet med børn.
De sikkerhedsmæssige opgaver i forbindelse med varetægtsfængsling i sur-
rogat og de økonomiske beregninger af, hvordan omkostningerne herved
dækkes, vil afhænge af, hvilken konkret mindre indgribende foranstaltning
domstolene måtte træffe afgørelse om.
Side 3/3