REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 711: Spm. om, hvad regeringen vil gøre for at undgå, at bandekriminelle i Danmark aftaler at køre over Øresundsbroen og tage deres opgør i Malmø for derved at vinde mildere straf, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

20. april 2022

Kontoret for Organiseret

Kriminalitet

Sagsbeh: Anders Bertelsen Forman

Sagsnr.: 2022-0030-7371

Dok.:

2378544

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 711 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 711 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. marts 2022. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Niklas V. Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 711: Spm. om, hvad regeringen vil gøre for at undgå, at bandekriminelle i Danmark aftaler at køre over Øresundsbroen og tage deres opgør i Malmø for derved at vinde mildere straf, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 711 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren i forlængelse af REU alm. del - svar på spm. 584

redegøre for, hvad regeringen vil gøre for at undgå, at bandekri-

minelle i Danmark aftaler at køre over Øresundsbroen og tage

deres opgør i Malmø for derved at vinde, hvad der må antages

at være en betydelig strafrabat? Og vil ministeren redegøre for,

i hvilket omfang det er muligt at aftale med Sverige, at retsfor-

følgelsen i disse tilfælde skal ske i Danmark efter dansk lov?

Endelig bedes ministeren oplyse, om regeringen i Danmark vil

sende en kraftig opfordring til regeringen i Sverige om, hurtigst

muligt at indføre en bandeparagraf i svensk lov.”

Svar:

Danskernes tryghed er en kerneprioritet for regeringen. Det gælder både,

når truslen kommer fra kriminelle grupperinger her i landet, og når der er

tale om grænseoverskridende kriminalitet i eller fra vores nabolande. Det er

netop også derfor, at regeringen i efteråret 2019 besluttede at styrke beskyt-

telsen af grænsen mod Sverige ved at indføre midlertidig grænsekontrol og

styrke politiets indsats og samarbejde med svensk politi i grænseområderne

mod Sverige, bl.a. ved etableringen af Grænsecenter Øresund, der i dag er

en del af National enhed for Særlig Kriminalitet.

Jeg vil ikke som justitsminister i Danmark blande mig i, hvordan Sverige

indretter sin straffelovgivning. Jeg kan dog oplyse, at der i forbindelse med

den løbende dialog mellem Danmark og de andre nordiske lande, herunder

Sverige, har været og fortsat er fokus på bekæmpelsen af organiseret og

banderelateret kriminalitet, herunder erfaringsudveksling om gennemførte

tiltag på bandeområdet, og jeg forventer også at bringe emnet op på det

kommende nordiske justitsministermøde i juni 2022.

Justitsministeriet kan derudover henvise til Justitsministeriets besvarelse

af 17. marts 2022 af spørgsmål nr. 584 (Alm. del) fra Folketingets Retsud-

valg, der indeholder en redegørelse for betingelserne for dansk straffemyn-

dighed. Justitsministeriet har derudover til brug for besvarelsen indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Rigsadvokaten kan generelt oplyse følgende vedrørende

spørgsmålet om overførsel af retsforfølgning mellem de nordi-

ske lande:

Side 2/4

Overførsel af retsforfølgning mellem de nordiske lande (Dan-

mark, Sverige, Norge, Finland og Island) reguleres af Samar-

bejdsaftale af 6. februar 1970 mellem de nordiske rigsadvokater

om retsforfølgning i andet nordisk land end der, hvor den straf-

bare handling er begået, som ændret ved samarbejdsaftale af 12.

oktober 1972, jf. cirkulæreskrivelse af 23. oktober 1972 om æn-

dring i samarbejdsaftalen (af 6. februar 1970) om retsforfølg-

ning i andet nordisk land end der, hvor den strafbare handling er

begået.

Danmark har endvidere ratificeret Den Europæiske Konvention

af 15. maj 1972 om overførsel af retsforfølgning i straffesager.

Konventionen blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 252 af 12.

juni 1975 om overførsel til andet land af retsforfølgning i straf-

fesager og trådte i kraft den 30. marts 1978. Sverige har ligele-

des ratificeret konventionen.

Lovovertrædelser begået i en anden stat kan strafforfølges i

Danmark, såfremt betingelserne i Den Europæiske Konvention

er opfyldt, herunder hvis den mistænkte bor i Danmark, og hvis

handlingen ligeledes er strafbar efter dansk ret. Princippet om

dobbelt strafbarhed er således en betingelse for overførsel af

retsforfølgning fra en anden stat til Danmark.

Af konventionens artikel 10 og 11 fremgår de tilfælde, hvor den

anmodede stat kan afslå helt eller delvis at imødekomme en an-

modning om overførsel af retsforfølgningen. Det er udgangs-

punktet, at en anmodning om overførsel af retsforfølgning skal

imødekommes, og at en anmodning kun kan afslås i de artikel

10 og 11 nævnte tilfælde. Afslagsgrundene i konventionens ar-

tikel 10 og 11 omfatter bl.a. forældelse og princippet om

ne bis

in idem

(forbuddet mod dobbelt strafforfølgning).

Rigsadvokaten bemærker, at det følger af både samarbejdsafta-

len og konventionen, at det er det land, hvor gerningen er begået,

der træffer afgørelse om, hvorvidt et andet land skal anmodes

om at overtage retsforfølgningen.

Det følger derudover af konventionens artikel 8, at en kontrahe-

rende stat kan anmode en anden kontraherende stat om at over-

tage retsforfølgning, såfremt den pågældende stat finder, at

overførsel af retsforfølgning er ønskelig af hensyn til sagens op-

klaring, særligt når det vigtigste bevismateriale befinder sig i

den anmodede stat.

Såfremt der sker overførsel af retsforfølgning til Danmark, vil

retsforfølgningen ske efter de danske regler om straffesagers be-

handling.

Side 3/4

Rigsadvokaten bemærker afslutningsvis, at det i det enkelte til-

fælde er retten, der efter en konkret vurdering tager stilling til,

om der er dansk straffemyndighed, og om eksempelvis betingel-

serne for anvendelse af straffelovens § 81 a i øvrigt er opfyldt.”

Side 4/4