REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 710: Spm., om det er muligt at indføre hjemmel til at genoptage straffesager, hvor anklagemyndigheden har handlet skødesløst, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2018-19 (2. samling)

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 64

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

18. september 2019

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Iren Mirmojtahedi

2019-0030-2316

1176990

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 64 (Alm. del), som Folketingets

Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. juli 2019. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Nick Hækkerup

Caroline Østergaard Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 710: Spm., om det er muligt at indføre hjemmel til at genoptage straffesager, hvor anklagemyndigheden har handlet skødesløst, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 64 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes oplyse, hvilke principper der normalt lægges

til grund for genoptagelse i dansk ret?”

Svar:

Reglerne om genoptagelse af straffesager findes i retsplejeloven kapitel

86. Afgørelse om genoptagelse træffes af Den Særlige Klageret, jf. retspleje-

lovens § 1 a, og § 979, stk. 1. Klageretten består af en højesteretsdommer

(Klagerettens formand), en landsdommer, en byretsdommer, en advokat og

en universitetslærer i retsvidenskab eller anden jurist med særlig videnska-

belig uddannelse, jf. retsplejelovens § 1 a, stk. 3.

Klagerettens sekretariatsopgaver udføres af Højesteret efter aftale mellem

Højesterets præsident og klagerettens formand, jf. retsplejelovens § 1 a, stk.

Det er en generel betingelse for genoptagelse af en straffesag, at straffesa-

gen skal være endeligt afgjort. Det betyder, at sager, hvor der endnu er mu-

lighed for at anke til højere instans, ikke kan genoptages, jf. retsplejelovens

§ 978, stk. 1.

Det bemærkes, at genoptagelsesreglerne i retsplejeloven alene henviser til

sager afgjort ved Højesteret eller ved landsret. Den Særlige Klageret har

imidlertid udviklet en praksis, hvorefter klageretten efter analog anvendelse

af genoptagelsesreglerne er kompetent til også at genoptage byretsdomme,

hvor ankefristen er udløbet.

Den retlige regulering af betingelserne for genoptagelse af en straffesag

findes i retsplejelovens § 976 (frifindende dom) og § 977 (fældende dom).

Efter retsplejelovens § 976, stk. 1, kan genoptagelse af en straffesag, hvor

tiltalte er

frifundet

(frifindende dom), finde sted efter rigsadvokatens begæ-

ring

når det ifølge en tilståelse, tiltalte senere har afgivet, eller andre be-

viser, der senere er kommet for dagen, må antages, at han har begået forbry-

delsen, eller

når der under sagen er afgivet falske forklaringer eller erklæ-

ringer af vidner eller skønsmænd, er benyttet falske eller forfalskede doku-

menter eller er udvist et strafbart forhold, som sigtede til at påvirke eller be-

stemme sagens udfald, og der efter omstændighederne er god grund til at

antage, at dette har bevirket eller medvirket til, at tiltalte har undgået dom-

fældelse.

Efter retsplejelovens § 977, stk. 1, kan genoptagelse af en straffesag, hvor

tiltalte er

dømt

(fældende dom), finde sted på begæring af den domfældte

når nye oplysninger tilvejebringes, og det skønnes antageligt, at disse, om

de havde foreligget under sagen, kunne have bevirket frifindelse eller an-

vendelse af en væsentlig mildere straffebestemmelse,

når der foreligger

forhold som nævnt i § 976, stk. 1, nr. 2, og det skønnes antageligt, at dette

kan have bevirket eller medvirket til domfældelsen, eller

når der i øvrigt

foreligger særlige omstændigheder, der gør det overvejende sandsynligt, at

de foreliggende bevisligheder ikke har været rigtigt bedømt.

Det bemærkes, at anklagemyndigheden efter fast praksis også kan begære

en fældende dom genoptaget, selvom dette ikke fremgår direkte af ordlyden

af retsplejelovens § 977, stk. 1.

Endelig bemærkes det, at det følger af retsplejelovens § 979, stk. 1, at en be-

gæring om genoptagelse skal fremsættes inden 5 år efter dommens afsigelse,

når der er tale om en begæring om genoptagelse med henvisning til, at der i

øvrigt foreligger særlige omstændigheder, der gør det overvejende sandsyn-

ligt, at de foreliggende bevisligheder ikke har været rigtigt bedømt, jf. rets-

plejelovens § 977, stk. 1, nr. 3. Har den domfældte været frihedsberøvet i

medfør af dommen, kan en begæring om genoptagelse dog fremsættes ind-

til 2 år efter domfældtes løsladelse. Der gælder ikke tidsfrister for en begæ-

ring om genoptagelse i de øvrige tilfælde.

Som det fremgår af kommissoriet for den uafhængige kontrol- og styre-

gruppe i teledata-sagen, kan kontrol- og styregruppen anbefale justitsmini-

steren at fremsætte lovforslag, hvis de retningslinjer, som kontrol- og styre-

gruppen fastsætter for gennemgangen af straffesager, hvori der er indhentet

teleoplysninger, indebærer, at der er behov for lovændringer, herunder i for-

hold til genoptagelsesreglerne.