Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2478864_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
12. november 2021
Sikkerhedskontor I
Ida Elise Tommerup
2021-0030-6748
2179921
Besvarelse af spørgsmål nr. 71 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 71 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. oktober 2021. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Pia Kjærsgaard (DF).
Nick Hækkerup
/
Michelle Argir Simonsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 71: Spm. om ministeren vil arbejde for, at det danske pas kommer til at fremstå, således at Danmark står øverst på passet, og dermed at landets nationale navn trods alt står før Den Europæiske Union, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 71 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren – som tydeligt efterspurgt i REU alm. del –
spørgsmål 1592 (folketingsåret 2020-21) – oplyse, om ministe-
ren vil arbejde for, at det danske pas kommer til at fremstå, så-
ledes at ”Danmark” står øverst på passet, og dermed at landets
nationale navn trods alt står før ”Den Europæiske Union”?”
Svar:
Som oplyst i besvarelsen af 11. oktober 2021 af spørgsmål nr. 1592
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, har Danmark den 23. juni
1981 erklæret, at Danmark fra 1. januar 1985 vil designe danske pas i
overensstemmelse med Rådet for Den Europæiske Unions (Rådets)
resolution af 23. juni 1981 om at ensarte designet af medlemslanden-
des pas. Af resolutionens bilag 1, der indeholder en beskrivelse af mo-
dellen for det ensartede pas, fremgår det bl.a., at der på passets omslag
bør stå ”Den Europæiske Union” efterfulgt af navnet på den pasudste-
dende stat, statens våbenskjold eller mærke samt ordet ”Pas”.
Forsiden på den nye danske passerie er udformet i overensstemmelse
med bilag 1 i Rådets resolution af 23. juni 1981. Den nye passerie blev
sat i produktion den 1. oktober 2021, og jeg har ikke på nuværende
tidspunkt planer om at arbejde for at ændre passets forside.
Side 2/2