Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2560974_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
20. april 2022
Strafferetskontoret
PENO
2022-0030-7377
2378988
Besvarelse af spørgsmål nr. 706 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 706 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. marts 2022. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Troels Sten Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 706: Spm. om voldssag ift. om vedkommende har modtaget tolkebistand i sagen, opnået dansk statsborgerskab ved naturalisation eller erklæring, og om førtidspensionisten kan være for syg til arbejde, men ikke for syg til ikke at begå alvorlig personfarlig kriminalitet, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 706 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren i forlængelse af REU alm. del - svar på spm. 598
redegøre for, om den danske statsborger har modtaget tolkebi-
stand i forbindelse med sagen? Og vil ministeren samtidig rede-
gøre for, om vedkommende har opnået dansk statsborgerskab
ved naturalisation eller erklæring, enten som ansøger, biperson
eller efterkommer, og i givet fald hvem der stemte for? Og vil
ministeren endelig kommentere, at en førtidspensionist angive-
ligt kan være for syg til arbejde og uddannelse, men åbenbart
ikke syg nok til at begå alvorlig personfarlig kriminalitet under
fuld forsørgelse af danske skatteydere?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har anmodet Statsadvokaten i København
om en udtalelse. Statsadvokaten i København har anmodet Midt- og Vest-
sjællands Politi om en udtalelse. Midt- og Vestsjællands Politi har oplyst, at
den danske statsborger ikke modtog tolkebistand i forbindelse med behand-
lingen af straffesagen.
Justitsministeriet kan i øvrigt henvise til ministeriets besvarelse af 17. marts
2022 af spørgsmål nr. 596 (Alm. del).
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen endvidere anmodet om en ud-
talelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, der har oplyst, at den på-
gældende person opnåede dansk statsborgerskab ved naturalisation med
virkning fra den 24. juni 2008 i henhold til lov nr. 461 af 17. juni 2008.
Lovforslaget blev vedtaget med stemmer fra Venstre, Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Det
Radikale Venstre, Enhedslisten og Ny Alliance.
Justitsministeriet har endelig anmodet om en udtalelse fra Beskæftigelses-
ministeriet, der har oplyst, at udbetaling af førtidspension ophører i perio-
den, hvor en førtidspensionist varetægtsfængsles eller indsættes til strafaf-
soning i fængsel eller arresthus. Beskæftigelsesministeriet kan endvidere
oplyse følgende:
”Førtidspension
tilkendes personer med en væsentlig og varig
nedsættelse af arbejdsevnen. Førtidspension kan frakendes, hvis
arbejdsevnen forbedres væsentligt og varigt. Kommunerne har
en generel forpligtelse til løbende at holde sig underrettet om,
Side 2/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 706: Spm. om voldssag ift. om vedkommende har modtaget tolkebistand i sagen, opnået dansk statsborgerskab ved naturalisation eller erklæring, og om førtidspensionisten kan være for syg til arbejde, men ikke for syg til ikke at begå alvorlig personfarlig kriminalitet, til justitsministeren
hvorvidt førtidspensionister fortsat opfylder betingelserne for
retten til den tilkendte pension. Hvis en kommune får kendskab
til oplysninger, der kan rejse tvivl om, hvorvidt en førtidspensi-
onist fortsat er berettiget til førtidspension, skal kommunen un-
dersøge sagen og frakende pensionen, hvis betingelserne ikke
længere er opfyldt.”
Jeg vil gerne generelt meget klart understrege, at det er fuldstændig uaccep-
tabelt, at man begår grov kriminalitet, uanset om man så er på førtidspension
eller ej.
Side 3/3