Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2558991_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
12. april 2022
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Julie Biel Iwers
Sagsnr.: 2022-0030-7369
Dok.:
2376079
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 701 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 701 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. marts 2022. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
Nick Hækkerup
/
Anders Lotterup
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 701: Spm., om ministeren vil overveje et opfølgende forløb for personer, der har været gennem behandlingsforløbet MOVE og som har brug for yderligere, f.eks. sædelighedsdømte, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 701 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren overveje et opfølgende forløb for personer, der
har været gennem behandlingsforløbet MOVE og som har brug
for yderligere, herunder f.eks. sædelighedsdømte?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende,
som jeg kan henholde mig til:
”Direktoratet for Kriminalforsorgen kan indledningsvist oplyse,
at MOVE er et motivationsprogram, som har til formål at
fremme de indsattes motivation for adfærdsændringer og sætte
mål for disse, samt at øge de indsattes motivation for og udbytte
af kriminalforsorgens resocialiserende indsatser.
Programmet er et 8-ugers intensivt gruppeforløb med to ugent-
lige sessioner af hver 2�½ timers varighed.
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd,
VIVE, som i 2017 evaluerede et pilotprojekt med motivations-
programmet i Horserød Fængsel, konkluderede, at der er skabt
et godt og anvendeligt motivationsprogram, som har en positiv
virkning på deltagerne, og som har potentiale i forhold til at
blive anvendt i andre fængsler.
Horserød Fængsel har siden august 2020 tilbudt MOVE til ind-
satte, der har et mellem til meget højt risiko- og behovsniveau.
Opfølgningen over for deltagerne i motivationsprogrammet i
Horserød Fængsel består i at tilbyde forskellige former for ind-
satser, typisk i form af arbejde, uddannelse eller misbrugsbe-
handling afhængigt af, hvad der er relevant for at mindske den
enkelte indsattes risiko for at falde tilbage i ny kriminalitet.
Disse indsatser kan iværksættes både under afsoning og i for-
bindelse med prøveløsladelse.
Direktoratet for Kriminalforsorgen kan endvidere oplyse, at
MOVE i en tilpasset form også tilbydes indsatte i Nr. Snede
Fængsels åbne afdeling, der er dømt for seksualkriminalitet, og
som er fundet uegnede til psykiatrisk/sexologisk behandling på
grund af manglende motivation eller benægtelse af det pådømte.
Formålet med tilbuddet er at fremme, at flere indsatte indgår i
Side 2/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 701: Spm., om ministeren vil overveje et opfølgende forløb for personer, der har været gennem behandlingsforløbet MOVE og som har brug for yderligere, f.eks. sædelighedsdømte, til justitsministeren
relevante behandlings- og kriminalitetsforebyggende indsatser
under afsoning og/eller prøveløsladelse.
Opfølgning over for deltagere i motivationsprogrammet i Nr.
Snede Fængsel sker blandt andet i hverdagsinteraktioner og det
øvrige socialfaglige arbejde i fængslet samt ved individuelle
samtaler med en psykolog. Efter endt MOVE-forløb vurderer
fængslets psykolog deltagerens egnethed til og motivation for
eksempelvis psykiatrisk/sexologisk behandling. I tilfælde, hvor
der ses en øget motivation og egnethed, henvises indsatte til am-
bulant behandlingsforløb, for eksempel på Rigshospitalets Se-
xologiske Klinik.
Direktoratet for Kriminalforsorgen overvejer løbende de krimi-
nalitetsforebyggende indsatser, som kriminalforsorgen tilbyder,
i forhold til at kunne målrette indsatserne til de indsattes behov.
Direktoratet for Kriminalforsorgen skal endvidere henvise til, at
der som led i den indgåede aftale om kriminalforsorgens øko-
nomi 2022-2025 skal udarbejdes en strategi for kriminalitetsfo-
rebyggelse, som blandt andet skal målrette de kriminalitetsfore-
byggende indsatser.”
Side 3/3