REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 699: Spm. om Institut For Menneskerettigheders rapport “Etnisk profilering - hovedresultater fra tre undersøgelser, udgivet den 19/3-22, samt, i hvilket omfang rapportens anbefalinger om forbud mod diskrimination i politiloven vil blive fulgt, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

19. april 2022

Politikontoret

Camilla Maria Andersen

2022-0030-7366

2374386

Besvarelse af spørgsmål nr. 699 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 699 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. marts 2022. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Samira Nawa (RV).

Nick Hækkerup

Thomas Højgaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/8

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 699: Spm. om Institut For Menneskerettigheders rapport “Etnisk profilering - hovedresultater fra tre undersøgelser, udgivet den 19/3-22, samt, i hvilket omfang rapportens anbefalinger om forbud mod diskrimination i politiloven vil blive fulgt, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 699 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren forholde sig til Institut For Menneskerettighe-

ders rapport “Etnisk profilering

- hovedresultater fra tre under-

søgelser”, udgivet den 19. marts 2022, samt redegøre for, i hvil-

ket omfang rapportens anbefalinger, f.eks. om indførelse af for-

bud mod diskrimination i politiloven vil blive fulgt?”

Svar:

Den i spørgsmålet omtalte rapport fra Institut for Menneskerettigheder

fremlægger hovedresultaterne fra tre undersøgelser af etnisk profilering i

dansk politi.

Den første undersøgelse er baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik

om ca. 2,5 millioner sigtelser og 270.000 anholdelser samt disses afgørelser

i 2009-2019. Undersøgelsen viser, at personer med etnisk minoritetsbag-

grund oftere end personer med dansk oprindelse bliver sigtet eller anholdt

for forhold i sager, som ikke leder til fældende afgørelse.

Den anden undersøgelse er baseret på interviews med 15 mænd med etnisk

minoritetsbaggrund i alderen 18-48 år og omhandler mændenes negative

oplevelser i mødet med politiet samt konsekvenserne deraf.

Den tredje undersøgelse angår en juridisk analyse af etnisk profilering i et

menneskeretligt perspektiv. I analysen redegøres der for begrebet om etnisk

profilering i en juridisk ramme, herunder hvilke rettigheder borgere har i

mødet med politiet, og hvilke beføjelser politiet har til at foretage indgreb

og kontrol af borgere. Der redegøres for de relevante juridiske rammer på

området, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, for-

valtningsretlige grundsætninger, lov om etnisk ligebehandling, politiloven

og retsplejeloven.

Det fremgår af rapporten, at analyserne

–

efter Institut for Menneskeret-

tigheders opfattelse

–

samlet set viser, at der er betydelige etniske forskelle

i mødet med politiet. På baggrund af resultaterne og med henblik på at mod-

virke etnisk profilering anbefaler Institut for Menneskerettigheder følgende:

•

Justitsministeriet tager initiativ til at indføre et specifikt forbud

mod diskrimination, herunder etnisk profilering, i politiloven.

Side 2/8

Forbuddet kan indsættes som et bærende princip i en ny § 3, stk.

2, om almindelige bestemmelser for politiets indgreb.

•

Rigspolitiet styrker undervisningen i etnisk profilering på politi-

skolen, og træning i forebyggelse af etnisk profilering fortsættes

efter endt uddannelse på politiskolen.

Rigspolitiet udarbejder nationale retningslinjer, som har til formål

at forebygge etnisk profilering og fremme en inkluderende kultur

internt i politiet. Retningslinjerne bør indeholde en vejledning

om, hvilke kriterier der er saglige at inddrage som grundlag for et

politiindgreb, og hvordan politiet kan forebygge etnisk profile-

ring.

Rigspolitiet pålægger politikredsene at foretage systematiske re-

gistreringer af personer, som er i kontakt med politiet, med hen-

blik på at tilvejebringe statistisk materiale om politiets indsats

over for borgerne set i forhold til de enkelte borgeres etniske op-

rindelse. Dette materiale kan afdække disproportionale mønstre

og måle effektiviteten af politiets indgreb. Registreringen bør ud-

vikles i samarbejde med Datatilsynet for at sikre overholdelse af

persondataloven.

•

Det er vigtigt for mig at slå fast, at fremmedhad og diskrimination i det

danske samfund er uacceptabelt. Det gælder selvsagt også, hvis diskrimina-

tion foregår i politiet. Ingen i dagens Danmark skal diskrimineres på bag-

grund af f.eks. hudfarve, etnicitet eller seksualitet.

Jeg tager naturligvis rapportens resultater alvorligt, men jeg har generelt stor

tillid til politiet, der gør et fremragende stykke arbejde for at skabe tryghed

i samfundet. Det er således ikke min opfattelse, at der er et generelt problem

med diskrimination i politiet. Det er imidlertid klart, at politiet altid skal tage

sager om eventuel diskrimination i politiet meget alvorligt, og det er også

min forventning, at der i sager, hvor politiet træder ved siden af, bliver sat

ind over for det i overensstemmelse med reglerne herfor. Herudover har jeg

en forventning om, at Rigspolitiet løbende overvejer, om der er behov for

tiltag i relation til f.eks. uddannelse af politibetjente, således at vi sikrer et

politi, der arbejder for at skabe tryghed for alle borgere i samfundet.

For så vidt angår anbefalingen om at indføre et specifikt forbud mod diskri-

mination, herunder etnisk profilering, i politiloven kan jeg oplyse, at der

allerede gælder et forbud mod diskrimination på baggrund af bl.a. etnicitet

Side 3/8

i dansk lovgivning. Offentlige myndigheder, herunder politiet, er underlagt

en række forvaltningsretlige grundprincipper, herunder den uskrevne lig-

hedsgrundsætning. Lighedsgrundsætningen indebærer bl.a., at myndigheder

ikke må udøve usaglig forskelsbehandling, og gælder f.eks., når politiet udø-

ver forvaltningsvirksomhed, herunder når politiet foretager visitation og an-

dre indgreb over for borgere. Regeringen har i øvrigt som bekendt sammen

med partierne bag finanslovsaftalen besluttet, at der skal udarbejdes en

handlingsplan mod racisme. Regeringen er i den sammenhæng åben for at

drøfte de elementer, som Institut for Menneskerettigheder har fremhævet i

rapporten, herunder eksempelvis om der er dele af politiets uddannelser, der

skal ses nærmere på.

Herudover følger det af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions

(EMRK) artikel 14, at der ikke inden for konventionens anvendelsesområde

må ske usaglig forskelsbehandling på baggrund af bl.a. etnicitet. Bestem-

melsen har ikke karakter af et generelt forbud mod diskrimination, men gæl-

der alene med hensyn til de rettigheder og friheder, der er omfattet af kon-

ventionens øvrige bestemmelser og protokoller, herunder artikel 5 om retten

til personlig frihed og sikkerhed og artikel 8 om retten til respekt for privat-

liv og familieliv.

Forbuddet mod usaglig forskelsbehandling efter EMRK gælder således bl.a.

for politiets indgreb i form af f.eks. visitation og identitetskontrol samt ved

anholdelse.

For så vidt angår de øvrige tre anbefalinger har Justitsministeriet indhentet

følgende udtalelse fra Rigspolitiet, som jeg kan henholde mig til:

”1.

For så vidt angår anbefalingerne om styrket undervisning i

etnisk profilering på Politiskolen og udarbejdelse af nationale

retningslinjer kan Rigspolitiet oplyse, at der gennem de senere

år har været stort fokus på spørgsmålet om etnisk profilering på

politiets uddannelser. Således undervises de studerende allerede

på første del af politiets basisuddannelse i faget ”Samfundsfor-

ståelse”. Under faget samfundsforståelse behandles bl.a. em-

nerne skøn, legitim og illegitim profilering samt diskrimination.

Det er en forudsætning for at gå videre på politiuddannelsen og

politikadetuddannelsen, at faget bestås ved en eksamen.

Undervisningen i emnet ”skøn” består bl.a. i at gennemgå og

diskutere de fordele og ulemper, der er ved de skøn, som politiet

kan og skal foretage i deres daglige virke. Det er vigtigt, at de

studerende lærer at basere deres skøn på faglighed, ligesom det

Side 4/8

er vigtigt, at de studerende opnår forståelse for, at politiets mu-

lighed for at foretage et skøn giver plads til, at politiet kan løse

den brede vifte af opgaver, de bliver stillet overfor.

Undervisningen i ”legitim og illegitim profilering” har til formål

at sætte de studerende i stand til at skelne mellem, hvornår der

er tale om henholdsvis legitim profilering, der er baseret på po-

litifaglige og lovlige faktorer, og illegitim profilering, der er ba-

seret på usaglige kriterier. Derudover undervises der i begrebet

”procedural

retfærdighed”, der betyder, at politiet skal behandle

alle ordentligt og møde borgeren i øjenhøjde, således at borge-

rens møde med politiet opleves som retfærdigt. De studerende

gennemgår og diskuterer samtidig cases fra Den Uafhængige

Politiklagemyndighed, der omhandler racisme og diskrimina-

tion, og de diskuterer, hvad der er godt og dårligt politiarbejde.

Politiet har alene interesse i at opklare kriminalitet, og undervis-

ningen bygger derfor grundlæggende på, at de politistuderende

skal være trænede i at udføre deres arbejde sagligt og politifag-

ligt velbegrundet, så politiet opnår det ønskede resultat.

Undervisningen i faget ”Samfundsforståelse” over emnerne

skøn, legitim profilering og diskrimination strækker sig pt. over

ca. 58 undervisningstimer samt en professionsopgave af én dags

varighed, og denne undervisning danner udgangspunkt for de

studerendes drøftelser og refleksioner gennem hele politiuddan-

nelsen. Denne tilgang til politiets skøn, legitim profilering og

diskrimination er også et gennemgående træk i alle relevante ef-

ter- og videreuddannelser, der udbydes af Politiskolen.

Som eksempel kan nævnes, at alle nye undervisere på Politisko-

len gennemgår fem introduktioner af fire timers varighed. I den

forbindelse bliver underviserne også introduceret til vigtigheden

af at medvirke til at forebygge etnisk profilering og diskrimina-

tion i politigerningen. Politiskolen er pt. ved at udvikle et pæda-

gogisk instruktørkursus af fire dages varighed til politikredsenes

instruktører, der forestår undervisning

–

altså eksterne undervi-

sere. Som en del af dette kursus bliver kursisterne introduceret

til vigtigheden af at undgå etnisk profilering i politiet. Kurset vil

blive afviklet to gange i 2022, første gang i juni måned. Herefter

vil kurset indgå som en fast bestanddel af Politiskolens uddan-

nelsestilbud.

Det bemærkes i øvrigt, at hvervet som politibetjent er et særlig

betroet job, som er forbundet med et højt værdighedskrav. Rigs-

politiet har derfor i rekrutteringsprocessen til politiets uddannel-

ser stort fokus på, at en politistuderende generelt skal fremtræde

på en måde, som passer med politiets værdier. Rigspolitiet fore-

tager en grundig screening, afprøvning og vurdering af ansø-

gere, der søger om optagelse på politiets uddannelser. Ud over

de fysiske og boglige optagelseskrav afdækkes ansøgernes

Side 5/8

personlige træk, deres personlige kompetencer og handlemåder

ved samarbejdsopgaver og individuelle samtaler

–

alt sammen

for at sikre de bedst mulige medarbejdere i dansk politi.

Rigspolitiet har fokus på diversitet i rekrutteringen til politiets

uddannelser, herunder både i forhold til køn og etnisk baggrund.

Branding- og rekrutteringsindsatsen afspejler ønsket om at

kunne rekruttere bredt fra hele befolkningen, både hvad angår

køn, alder og etnicitet. Dette viser sig bl.a. ved, at både kvinder

og mænd i forskellige aldersgrupper og med forskellig etnisk

baggrund er repræsenteret, når politiet f.eks. er til stede på ud-

dannelses- og jobmesser, i rekrutteringsfilm og -billeder for po-

litiets uddannelser samt på sociale medier. På den måde håber

Rigspolitiet, at flest mulige kan ”spejle sig” i de repræsenterede

medarbejdere og studerende

–

og dermed som ansat i politiet.

Efter optagelse på Politiskolen bliver hver enkelt studerende

fem gange i løbet af uddannelsen også vurderet på sine person-

lige og faglige kompetencer og sin helhedsforståelse, herunder

om den studerende kan skabe tillid, tryghed og retfærdighed, og

om den studerende besidder empati og udviser respekt og for-

ståelse for omverdenen. Tilsvarende bliver ledere og medarbej-

dere vurderet, f.eks. i forbindelse med højere lønindplacering

mv., eller hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til medarbej-

derens fortsatte ansættelse i politiet.

Det er således en vigtig opgave for Rigspolitiet at sikre, at de

politibetjente, der bliver uddannet, forstår at forvalte politiger-

ningen til gavn for samfundets borgere, og at denne kompetence

fastholdes gennem hele deres ansættelse. Rigspolitiet har lø-

bende fokus på at udvikle politiuddannelserne og undervisnin-

gen af vores medarbejdere, herunder uddannelse i, hvordan man

sikrer, at politiet behandler alle borgere ligeværdigt.

For så vidt angår anbefalingen om systematisk registrering af

personer, som er i kontakt med politiet, bemærker Rigspolitiet,

at politiet som udgangspunkt kun registrerer de personer, poli-

tiet er i kontakt med, når der oprettes en sag i politiets sagssty-

ringssystem. Hvis politiet er i kontakt med en borger i forbin-

delse med eksempelvis en grænsekontrolsituation eller en al-

mindelig trafik- eller personkontrol, vil der som udgangspunkt

ikke ske registrering, da der ikke bliver oprettet en sag i politiets

sagsstyringssystem. Et krav om registrering af alle situationer,

hvor politiet er i kontakt med borgere, vil derfor medføre bety-

delige ændringer i politiets it-systemer og arbejdsgange på bl.a.

grænsekontrolområdet.

Det bemærkes endvidere, at en eventuel ordning med systema-

tisk registrering af personoplysninger om etnisk oprindelse i alle

situationer, hvor politiet er i kontakt med borgere, bl.a. giver

Side 6/8

anledning til databeskyttelsesretlige overvejelser, som vil skulle

overvejes nærmere.

Politiets behandling

–

herunder registrering

–

af personoplys-

ninger er reguleret af retshåndhævelsesloven, når behandlingen

af oplysningerne sker med henblik på at forebygge, efterforske,

afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger mv. Det følger

bl.a. af disse regler, at politiets behandling, herunder indsam-

ling, registrering og anvendelse, af personoplysninger altid skal

ske i overensstemmelse med de grundlæggende principper i

retshåndhævelseslovens § 4. Således skal indsamlingen af per-

sonoplysninger bl.a. ske til udtrykkeligt angivne og saglige for-

mål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse

formål. Endvidere skal oplysninger, som behandles, være rele-

vante og tilstrækkelige og må ikke omfatte mere, end hvad der

kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne ind-

samles, og de formål, hvortil oplysningerne senere behandles.

Det sidstnævnte indebærer bl.a., at politiets behandling af per-

sonoplysninger skal være proportional i forhold til de formål,

der forfølges.

Det følger af retshåndhævelseslovens § 10, at oplysninger om

en konkret identificerbar persons race eller etniske oprindelse

udgør følsomme personoplysninger. Det følger videre af be-

stemmelsen, at følsomme personoplysninger kun må behandles,

når det er strengt nødvendigt og sker af hensyn til bl.a. forebyg-

gelse, efterforskning, afsløring eller retsforfølgning af strafbare

handlinger. I modsætning til behandling af almindelige person-

oplysninger gælder der således et skærpet krav til nødvendighe-

den af behandlingen.

Politiet foretager i dag

–

bl.a. på baggrund af de databeskyttel-

sesretlige hensyn

–

ikke systematisk registrering af personers et-

niske oprindelse i politiets sagsstyringssystem eller i andre af

politiets systemer og registre. Politiet registrerer kun oplysnin-

ger om etnisk oprindelse, hvis der er et politifagligt behov for

det, og det derved er (strengt) nødvendigt af hensyn til vareta-

gelsen af politiets opgaver på det strafferetlige område. Der kan

eksempelvis foreligge et politifagligt behov for registrering af

etnisk oprindelse, hvis et vidne oplyser, at en gerningsperson er

af en given etnisk afstamning, eller i situationer hvor politiet har

et billede af en gerningsmand, hvor politiet objektivt kan se, at

personen stammer fra en bestemt verdensdel. I disse tilfælde re-

gistreres oplysningen i politiets rapportmateriale på den pågæl-

dende sag. Sådanne registreringer kan på baggrund af en politi-

faglig vurdering forekomme i alle typer af straffesager.

Indsamling og registrering af oplysninger om etnicitet for alle

de borgere, som politiet er i kontakt med, for at kunne

Side 7/8

kontrollere, at politiet ikke foretager ulovlig diskrimination, skal

altså findes at være strengt nødvendigt og proportionalt.

Rigspolitiet kan ikke på det foreliggende grundlag vurdere, om

betingelserne kan være opfyldt for at foretage en så omfattende

registrering af følsomme personoplysninger.”

Side 8/8