Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2558084_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
8. april 2022
Proces- og Insolvensrets-
kontoret
Sagsbeh: Anders Svane Restorff
Caspersen
Sagsnr.: 2022-0030-7362
Dok.:
2371913
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 696 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 696 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. marts 2022. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (UFG).
Nick Hækkerup
/
Lisbeth Funck Hansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 696: Spm. om, hvordan ministeren vil følge området vedr. bobestyrere og skifteretternes stikprøvebaserede tilsyn, idet der er risiko for tilfælde, hvor bobestyrerne ikke overholder gældende regler, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 696 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan ministeren vil følge om-
rådet vedr. bobestyrere og skifteretternes stikprøvebaserede til-
syn, idet der henvises til de kritikpunkter, der har været rejst fra
Statsrevisorerne, hvor Statsrevisorerne finder, at der er en risiko
for, at bobestyrerne i flere tilfælde ikke overholder gældende
regler, og at dette ikke opdages, jf. Statsrevisorernes beretning
nr. 13/2020?”
Svar:
1.
Den 17. marts 2021 modtog jeg Rigsrevisionens beretning nr. 13/2020
om skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer med Statsreviso-
rernes bemærkninger. Statsrevisorerne finder, at skifteretternes stikprøve-
baserede tilsyn med, om bobestyrerne overholder gældende regler, har været
utilstrækkeligt i perioden 2016-2020. Endvidere bemærker Statsrevisorerne,
at der er store forskelle med hensyn til, hvor ofte skifteretterne har gennem-
ført stikprøvebaserede tilsyn i perioden 2016-2020, varierende fra en til-
synsprocent på 5,2 til 0. En stor del af skifteretterne
10 ud af 24
har ikke
udtaget en stikprøve minimum hvert 2. år, og fire skifteretter har ikke udta-
get en stikprøve inden for 4 år.
2.
De pårørende vil ofte være i en ganske vanskelig og sårbar situation, når
en bobestyrer behandler et dødsbo. Ofte vil de pågældende således være i
sorg over tabet af en nærtstående, ligesom familiære uenigheder kan være
årsagen til, at boet skal behandles af en bobestyrer. Derfor er det vigtigt, at
den enkelte borger får en god og ordentlig behandling af de advokater, som
skifteretten udpeger som bobestyrere.
Jeg ser derfor med alvor på kritikken af, at skifteretternes stikprøvebaserede
tilsyn med, om bobestyrerne overholder gældende regler har været util-
strækkeligt i perioden 2016-2020. Jeg ser også med alvor på, at Statsreviso-
rerne finder, at der således er en risiko for, at bobestyrerne i flere tilfælde
ikke overforholder gældende regler, og at det ikke opdages.
3.
Som oplyst i min supplerende redegørelse af 4. august 2021 vedrørende
Rigsrevisionens beretning taler tungtvejende grunde samtidig efter min op-
fattelse med betydelig vægt for, at jeg med henblik på i videst muligt omfang
at respektere domstolenes uafhængighed udviser tilbageholdenhed med
Side 2/4
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 696: Spm. om, hvordan ministeren vil følge området vedr. bobestyrere og skifteretternes stikprøvebaserede tilsyn, idet der er risiko for tilfælde, hvor bobestyrerne ikke overholder gældende regler, til justitsministeren
hensyn til at forholde mig til, hvordan domstolene bør agere og tilrettelægge
deres aktiviteter på bobestyrerområdet.
Domstolenes uafhængighed er en helt grundlæggende forudsætning for vo-
res retsstat, og det er af afgørende betydning for befolkningens tillid til dom-
stolene, at domstolene ikke blot er
men også fremtræder som
uafhængige
af regeringen.
Jeg bemærker i den forbindelse, at der efter min opfattelse ikke er grundlag
for, at jeg med hjemmel i lov om Domstolsstyrelsen § 2, stk. 3, pålægger
Domsstolsstyrelsen at iværksætte foranstaltninger med henblik på at imøde-
komme den rejste kritik.
Jeg vil dog gerne gentage, at jeg naturligvis har en klar forventning om og
finder det afgørende, at domstolene
på samme måde som andre offentlige
myndigheder
har fokus på at sikre overholdelsen af gældende regler
4.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Skifteretterne
vil fremadrettet bestræbe sig på at gennemføre
det stikprøvebaserede tilsyn i henhold til bobestyrerbekendtgø-
relsen hvert andet år, som Rigsrevisionen lægger til grund, at en
stikprøve minimum skal udtages.
I institutionsinstruksen for Danmarks Domstole er det i afsnittet
om de interne kasseeftersyn, som de enkelte retter hvert år skal
foretage, blevet præciseret, at der skal være særligt fokus på til-
synene med bobestyrerne. Retterne skal i den rapport, der ind-
sendes til Domstolsstyrelsen om det årlige eftersyn redegøre for,
hvilke tilsynsaktiviteter der er gennemført i indeværende år og
det seneste kalenderår, herunder redegøre for, hvilke bobesty-
rere, der har været undergivet tilsyn, og hvilke boer der er gen-
nemgået.
I forbindelse med de løbende kasseeftersyn fra Domstolsstyrel-
sens side vil kasseinspektørerne også fokusere på ovennævnte
og spørge ind til det i forbindelse med den skriftlige opfølgning
på eftersynene.
Skifteretterne har fokus på at anvende skifterettens ressourcer så
effektivt som muligt, herunder at undgå sagsbunker og lange
sagsbehandlingstider. Hvis kontrollen med bobestyrerne skal
udvides i forhold til de gældende regler
fx ved at der indføres
lovbundne krav om, hvor ofte tilsynsbesøgene skal
Side 3/4
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 696: Spm. om, hvordan ministeren vil følge området vedr. bobestyrere og skifteretternes stikprøvebaserede tilsyn, idet der er risiko for tilfælde, hvor bobestyrerne ikke overholder gældende regler, til justitsministeren
gennemføres, eller hvor mange tilsynsbesøg der skal gennemfø-
res i forhold til antallet af bobestyrere ved den enkelte skifteret
uden at der tilføres yderligere ressourcer, vil ressourcerne nød-
vendigvis skulle flyttes fra andre sagsområder og kerneopgaver
i skifteretten.”
Side 4/4