REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 696: Spm. om, hvordan ministeren vil følge området vedr. bobestyrere og skifteretternes stikprøvebaserede tilsyn, idet der er risiko for tilfælde, hvor bobestyrerne ikke overholder gældende regler, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Statsrevisorernes Sekretariat

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

4. august 2021

Proces- og Insolvensrets-

kontoret

Marie-Louise Houvena-

eghel Ostrowski

2020-0090-1981

2031937

Ministerredegørelse vedrørende Rigsrevisionens beretning nr. 13/2020

om skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer

Den 17. marts 2021 modtog jeg Rigsrevisionens beretning nr. 13/2020

om skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer med Statsreviso-

rernes bemærkninger. Statsrevisorerne finder, at skifteretternes stikprøve-

baserede tilsyn med, om bobestyrerne overholder gældende regler, har været

utilstrækkeligt i perioden 2016-2020. Endvidere bemærker Statsrevisorerne,

at der er store forskelle med hensyn til, hvor ofte skifteretterne har gennem-

ført stikprøvebaserede tilsyn i perioden 2016-2020, varierende fra en til-

synsprocent på 5,2 til 0. En stor del af skifteretterne – 10 ud af 24– har ikke

udtaget en stikprøve minimum hvert 2. år, og fire skifteretter har ikke udta-

get en stikprøve inden for 4 år.

Statsrevisorerne anmodede mig den 26. marts 2021 om at redegøre for de

foranstaltninger og overvejelser, som beretningen gav anledning til.

Den 1. juni 2021 sendte jeg ministerredegørelsen vedrørende beretningen til

Statsrevisorernes Sekretariat. Jeg oplyste i den forbindelse, at Justitsmini-

steriet til brug for redegørelsen havde anmodet Domsstolsstyrelsen om en

udtalelse, ligesom jeg vedlagde udtalelsen. Jeg oplyste endvidere, at det na-

turligvis er vigtigt, at domstolene på samme måde som andre offentlige

myndigheder har fokus på at sikre overholdelsen af gældende regler, men at

jeg grundet domstolenes uafhængighed finder det rigtigst ikke at forholde

mig nærmere til konklusionerne i beretningen eller til Domstolsstyrelsens

udtalelse.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 696: Spm. om, hvordan ministeren vil følge området vedr. bobestyrere og skifteretternes stikprøvebaserede tilsyn, idet der er risiko for tilfælde, hvor bobestyrerne ikke overholder gældende regler, til justitsministeren

Den 11. juni 2021 modtog jeg et brev fra Statsrevisorerne som opfølgning

på ministerredegørelsen. I brevet henledes min opmærksomhed på § 2, stk.

3, i lov om Domstolsstyrelsen, som har følgende ordlyd:

”Såfremt rigsrevisor i en beretning fremsætter væsentlige kri-

tiske bemærkninger om revisionsspørgsmål, jf. rigsrevisor-

lovens § 3, og statsrevisorerne tiltræder disse bemærkninger,

kan justitsministeren dog pålægge Domstolsstyrelsen at iværk-

sætte de foranstaltninger, som statsrevisorerne og justitsmini-

steren er enige om.”

Af brevet fremgår det, at jeg således godt kan forholde mig til væsentlige

kritiske bemærkninger i beretningen, ligesom jeg kan pålægge Domsstols-

styrelsen at iværksætte foranstaltninger til imødegåelse af kritikken. Af bre-

vet fremgår det endvidere, at Statsrevisorerne med henvisning hertil vil af-

vente en ny ministerredegørelse til beretningen.

Jeg kan i den anledning henvise til, at der af forarbejderne til den nævnte

bestemmelse, jf. Folketingstidende 1997-98 (2. samling), tillæg B, s. 194-

195, fremgår følgende:

”Rigsrevisionen og statsrevisorerne har i forbindelse med be-

handlingen af lovforslaget peget på, at der er behov for at give

justitsministeren en begrænset instruktionsbeføjelse over for

Domstolsstyrelsen for at sikre, at en revisionssag under alle

omstændigheder kan løses på en for statsrevisorerne og Folke-

tinget acceptabel måde.

Ændringsforslaget tager ikke sigte på almindelige revisionssa-

ger, hvor Domstolsstyrelsen på hensigtsmæssig måde besvarer

henvendelser fra Rigsrevisionen.

Ændringsforslaget indebærer, at justitsministeren får en in-

struktionsbeføjelse over for Domstolsstyrelsen, når følgende

fire betingelser er opfyldt

”1) Rigsrevisor finder, at der er grundlag for væsentlige kritiske

bemærkninger i forhold til Domstolsstyrelsen vedrørende revi-

sionsspørgsmål, jf. rigsrevisorlovens § 3.

Efter rigsrevisorlovens § 3 omfatter revisionen af statens regn-

skaber en efterprøvelse af, om regnskabet er rigtigt, og om de

dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i over-

ensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrif-

ter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis (såkaldt fi-

nansiel revision). Endvidere foretages en vurdering af, om der

er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de

midler og driften af de virksomheder, der er omfattet af regn-

skabet (såkaldt forvaltningsrevision).

2) Rigsrevisor afgiver beretning herom til statsrevisorerne.

Den væsentlige kritik vil – ud over i en beretning – også kunne

fremkomme i forbindelse med opfølgningen på en beretning,

f.eks. i et opfølgende notat fra rigsrevisor til statsrevisorerne.

Væsentlige kritiske bemærkninger i et sådant notat, der vil indgå

i den endelige betænkning over statsregnskabet, vil også kunne

danne grundlag for et pålæg efter den foreslåede bestemmelse.

3) Statsrevisorerne tilslutter sig rigsrevisors væsentlige kritiske

bemærkninger.

4) Der er enighed mellem justitsministeren og statsrevisorerne

om de foranstaltninger, der bør iværksættes i anledning af de

væsentlige kritiske bemærkninger.

Efter forslaget er der tale om en kompetenceregel, hvorefter mi-

nisteren i en helt særlig situation – hvis denne måtte opstå – får

en adgang til at pålægge Domstolsstyrelsen at iværksætte de for-

anstaltninger, som statsrevisorerne og justitsministeren finder

nødvendige, og som Domstolsstyrelsen ikke er indstillet på at

iværksætte.

Bestemmelsen går således ikke ud på, at ministeren får en pligt

til løbende at føre tilsyn med Domstolsstyrelsens anvendelse af

de tildelte bevillinger.

Det forudsættes, at rigsrevisor i sin beretning – og statsreviso-

rerne i deres bemærkninger hertil – angiver, at der er tale om en

så væsentlig kritik, at den er omfattet af den foreslåede bestem-

melse. Herved undgås også tvivl om bestemmelsens anvendel-

sesområde.

Såfremt de foranstaltninger, der skal iværksættes, ikke fremgår

af rigsrevisors og statsrevisorernes bemærkninger eller kan ud-

ledes heraf, må karakteren og indholdet af de foranstaltninger,

der skal iværksættes, søges afklaret af justitsministeren.

Det skal understreges, at bestemmelsen forudsættes anvendt på

en sådan måde, at domstolenes grundlovssikrede uafhængighed

på det judicielle område fuldt ud respekteres.”

På den baggrund er der efter min opfattelse ikke grundlag for, at jeg med

hjemmel i den nævnte bestemmelse pålægger Domsstolsstyrelsen at iværk-

sætte foranstaltninger med henblik på at imødekomme den rejste kritik.

Det ville efter min opfattelse kunne give anledning til principielle betænke-

ligheder i forhold til domstolenes uafhængighed af regeringen, hvis jeg i en

situation som den foreliggende, hvor betingelserne for at gå frem efter be-

stemmelsen i § 2, stk. 3, i lov om Domstolsstyrelsen ikke er opfyldt, forholdt

mig til domstolenes administration af reglerne inden for et givent område på

en sådan måde, at det kunne opfattes som et pålæg til Domstolsstyrelsen.

Domstolenes uafhængighed er en helt grundlæggende forudsætning for vo-

res retsstat, og det er af afgørende betydning for befolkningens tillid til dom-

stolene, at domstolene ikke blot er – men også fremtræder som – uafhængige

af regeringen.

Tungtvejende grunde taler derfor efter min opfattelse med betydelig vægt

for, at jeg med henblik på i videst muligt omfang at respektere domstolenes

uafhængighed udviser tilbageholdenhed med hensyn til at forholde mig til,

hvordan domstolene bør agere og tilrettelægge deres aktiviteter på bobesty-

rerområdet.

Jeg bemærker i den forbindelse, at det i forarbejderne til § 2, stk. 3, i lov om

Domstolsstyrelsen forudsættes, at bestemmelsen anvendes på en sådan

måde, at domstolenes grundlovssikrede uafhængighed på det judicielle om-

råde fuldt ud respekteres.

En aktivering af min begrænsede instruktionsbeføjelse i henhold til lov om

Domsstolsstyrelsen i denne sag ville endvidere indebære, at jeg derved in-

direkte ville forholde mig til en bredere prioritering af domstolenes sagsbe-

handling og ikke blot behandlingen af sager inden for bobestyrerområdet.

Dette ville kunne rejse spørgsmål i forhold til min respekt for domstolenes

selvstændige og uafhængige stilling, hvilket selvsagt ikke ville være ønske-

ligt. Det håber jeg på Statsrevisorernes forståelse for.

Jeg vil dog gerne benytte lejligheden til at understrege, at hvis der på et

tidspunkt måtte opstå en situation, hvor betingelserne for en aktivering af

min begrænsede instruktionsbeføjelse over for Domsstolsstyrelsen måtte

være opfyldt, vil jeg naturligvis være indstillet på at samarbejde med Stats-

revisorerne om at udmønte kompetencen.

De pårørende vil ofte være i en ganske vanskelig og sårbar situation, når

en bobestyrer behandler et dødsbo. Ofte vil de pågældende således være i

sorg over tabet af en nærtstående, ligesom familiære uenigheder kan være

årsagen til, at boet skal behandles af en bobestyrer. Derfor er det vigtigt, at

den enkelte borger får en god og ordentlig behandling af de advokater, som

skifteretten udpeger som bobestyrere.

Jeg ser derfor med alvor på kritikken af, at skifteretternes stikprøvebaserede

tilsyn med, om bobestyrerne overholder gældende regler har været util-

strækkeligt i perioden 2016-2020. Jeg ser også med alvor på, at Statsreviso-

rerne finder, at der således er en risiko for, at bobestyrerne i flere tilfælde

ikke overforholder gældende regler, og at det ikke opdages.

Jeg har i den forbindelse noteret, at Statsrevisorernes bemærkninger har væ-

ret drøftet blandt retspræsidenterne, der har oplyst, at skifteretterne frem-

over vil bestræbe sig på at gennemføre det stikprøvebaserede tilsyn i hen-

hold til bobestyrerbekendtgørelsen. Jeg har naturligvis en klar forventning

om og finder det afgørende, at domstolene – på samme måde som andre

offentlige myndigheder – har fokus på at sikre overholdelsen af gældende

regler.

Måtte der herudover vise sig at være et behov herfor, er jeg naturligvis klar

til at iværksætte relevante initiativer med henblik på at tydeliggøre reglerne

om skifteretternes opgaver på bobestyrerområdet.

En kopi af dette brev er sendt til Rigsrevisionen og Domstolsstyrelsen.

Med venlig hilsen

Nick Hækkerup