REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 679: Spm. om, hvorvidt tiltalte og domfældte foretager navneændringer i forbindelse med behandlingen af straffesager i retsvæsenet samt i perioden umiddelbart efter, og vil ministeren i givet fald oplyse, i hvilket omfang det finder sted, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2019-20

B 40 endeligt svar på spørgsmål 1

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

26. maj 2020

Strafferetskontoret

Rebekka Thorn

2020-0038-0014

1374443

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 til beslutningsforslag B 40 om

forbud mod navneskift, hvis man har begået grov kriminalitet, som Folke-

tingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. januar 2020.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).

Nick Hækkerup

Maria Holm

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 679: Spm. om, hvorvidt tiltalte og domfældte foretager navneændringer i forbindelse med behandlingen af straffesager i retsvæsenet samt i perioden umiddelbart efter, og vil ministeren i givet fald oplyse, i hvilket omfang det finder sted, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1 til beslutningsforslag B 40 om forbud mod navneskift,

hvis man har begået grov kriminalitet fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren oplyse omfanget af personer, der det seneste år

har fået navneskifte efter en dom på min. 3 mdr. fængsel, subsi-

diært 1 års fængsel?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra

Rigspolitiet, der oplyser følgende:

”Rigspolitiet kan oplyse, at tilvejebringelse af oplysninger om

omfanget af personer, der det seneste år har fået navneskifte ef-

ter en dom på min. tre måneders fængsel, subsidiært et års

fængsel, forudsætter, at der først foretages en søgning i politiets

sagsstyringssystem (POLSAS) på alle relevante gerningskoder

med henblik på at udfinde personnumre på personer, der det se-

neste år har fået en dom på mindst tre måneders fængsel, subsi-

diært et års fængsel.

Herefter vil der skulle foretages flere manuelle opslag i Krimi-

nalregisteret på hver af de personnumre, der blev udfundet ved

opslaget i POLSAS, for at udfinde de personer blandt de dømte,

som dels har endt deres afsoning, dels har skiftet navn. Endelig

vil der skulle foretages opslag i Det Centrale Personregister

(CPR) for at identificere tidspunktet for, hvornår de pågældende

personer har skiftet navn.

Henset til de ressourcer, som vil være forbundet med at tilveje-

bringe oplysningerne, har Rigspolitiet ikke fundet grundlag for

at igangsætte en sådan søgning.

Rigspolitiet kan afslutningsvis oplyse, at domfældte vises i Kri-

minalregisteret med navn, tidligere navn(e) og cpr.nr. Når poli-

tiet foretager en søgning på en person i Kriminalregisteret eller

politiets øvrige systemer, søges der altid på cpr.nr.

Det er således ikke afgørende for politiets indsats, om den på-

gældende har skiftet navn.”

Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen indhentet en ud-

talelse fra Rigsadvokaten, der oplyser følgende:

”Rigsadvokaten har undersøgt muligheden for ved elektronisk

udtræk fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS) at tilveje-

bringe de ønskede oplysninger. POLSAS er et journaliserings-

og sagsstyringssystem, der er opbygget således, at der journali-

seres på en gerningskode, der knytter sig til en lovovertrædelse.

I forbindelse med sagens afslutning registreres endvidere en af-

gørelsestype, som angiver straffesagens resultat. POLSAS vil

således kunne bruges som et redskab til at oplyse blandt andet,

hvor mange anmeldelser eller afgørelser der vedrører en given

lovovertrædelse. Det vil derimod ikke uden videre være muligt

at trække data af mere detaljeret karakter fra POLSAS.

Rigsadvokaten har undersøgt muligheden for at sammenholde

oplysninger fra POLSAS om antallet af personer, der i 2019 har

fået dom, med oplysninger fra kriminalregisteret om længden af

dommen og med oplysninger fra cpr-registeret for derved at

kunne tilvejebringe de ønskede oplysninger. Det har imidlertid

heller ikke herved været muligt at tilvejebringe oplysningerne.

Da oplysningerne således ikke kan tilvejebringes ved et data-

træk, vil en fremskaffelse af de ønskede tal principielt kræve en

meget omfattende gennemgang, hvor potentielt alle sager fra

2019, hvor der er idømt mindst 3 måneders fængsel, manuelt

skal sammenholdes med oplysninger fra cpr-registeret. Rigsad-

vokaten har ikke fundet grundlag for at iværksætte en sådan gen-

nemgang.”